Under Regnbuen 2025
Under Regnbuen 2025
Under Regnbuen 2025 var en særlig dag fuld af kærlighed, musik, kunstneriske indslag og fællesskab.
Under Regnbuen er en helt særlig festdag med musik, kunst og glimmer og glitter – og alle er inviteret. Store som små. Omdrejningspunktet for festdagen er fællesskab, inklusion, kærlighed og LGBT+-rettigheder.
Igen i år blev Under Regnbuen afholdt i Odsherred og bød på koncerter, talks, debatter og familievenlige aktiviteter. Særligt musik og kunst var i højsædet, og musikere som Freja Kirk og Patrick Spiegelberg optrådte på dagen og bidrog til en festlig stemning.
Under Regnbuen bliver arrangeret af Under Regnbuen Odsherred og BOK – Bibliotek & Kulturhuse i Odsherred og er åben for alle.
I Feriepartner Odsherred støtter vi op om gode oplevelser i vores lokalområde, og derfor har vi støttet Under Regnbuen med 3.000 støttekroner fra Oplevelsespuljen.