Heltklækkeriet 2025
Heltklækkeriet 2025
Helt-fisken er i folkemunde kendt som den vestjyske nationalfisk. Den er en yderst populær spise til højtider.
Igen i år har vi valgt at støtte foreningen Heltklækkeriet og deres frivillige arbejde med at bevare Helt-fisken i Ringkøbing Fjord. Helt-fisken er en vigtig del af den vestjyske natur, og så er den også en del af områdets kulturarv.
Heltklækkeriets frivillige arbejde skaber værdi i vores område – både i naturen, blandt lokale lystfiskere og vores mange feriegæster, der lægger vejen forbi i håb om at fange den kendte vestjyske nationalfisk.
Vi har støttet foreningens arbejde med 30.000 støttekroner fra Oplevelsespuljen.