- Sydsjælland, Møn
- 5 gæster
- Forsikring inklusiv

Møn byder på unikke kulturperler og naturoplevelser i særklasse, og med et sommerhus på Møn kan du opleve det hele på allernærmeste hold. Frisk havluft, vidtstrakte landskaber og mageløse udsigter præger dette særlige ferieparadis, som ikke ligner noget andet sted i Danmark.
Øens vartegn, den 128 meter høje, majestætiske kridtskrænt Møns Klint, er noget helt særligt. Læg også vejen forbi geocentret, et interaktivt museum, hvor du kan lære meget mere om klinten, landskabet og kridttiden for 70 millioner år siden. Et sommerhus på Møn er den perfekte base til en uforglemmelig ferie i de mest betagende rammer, du kan forestille dig, med masser af muligheder for oplevelser og udflugter for store og små.
Vores sommerhuse på Møn ligger drysset ud over øen, både i området omkring klinten og i de idylliske, landlige omgivelser inde i landet. På grund af øens aflange facon er du aldrig ret langt fra vandet, uanset hvor på Møn du befinder dig, og naturskønne, idylliske oaser finder du overalt.
Der er mange gode udflugtsmuligheder på dejlige Møn, og det er oplagt at tage vandreskoene og måske cyklen med. Markveje og stier viser dig rundt i det storslåede landskab og åbenbarer utrolige vidder og smukke udsigter. Besøg fx øens største by Stege, som charmerer med sin middelalderlige bymidte og brostensbelagte gader. Hyggelige Klintholm Havn byder på ægte maritim stemning, og i Borre kan du opleve unikke fortidsminder. Endelig kan du besøge den lille, hyggelige ø Nyord, som ligger nord for Møn og byder på ægte landidyl og autentisk østemning.








Middelalderbyen Stege, Møns største by, er den perfekte ramme om en alsidig sommerhusferie med masser af historie og kultur – og derudover har du Møns spektakulære naturområder helt tæt på. Stege er en handelsby i traditionel forstand, med en aktiv havn og en levende bymidte. De brostensbelagte gader og farverige bygninger danner en charmerende kulisse, og den gamle borgruin, den smukke kirke og den velbevarede borgport fra middelalderen gør byen til noget helt specielt. Snyd ikke dig selv for en tur til Møns Klint og Stege Nor, en lavvandet kystlagune, der løber ud i Stege Bugt.




Når du lejer et sommerhus på Møn, har du tæt til et væld af oplevelser. Foruden øens vartegn, kæmpekridtklippen Møns Klint, er der meget andet at se og opleve. Læg fx vejen forbi det interaktive museum GeoCenter Møns Klint, hvor du kan lære om 70 millioners geologihistorie og på nærmeste hold opleve, hvordan kridttiden har sat sit karakteristiske præg på landskabet. I Dark Sky Park kan du opleve stjernernes lysdans på himlen helt uden forstyrrelser og se himmelhvælvet folde sig ud på prægtig vis. Endelig er der flere kirker med historiske kalkmalerier, fx i Elmelunde og Fanefjord.



Møn er en oplagt feriedestination til dig, der elsker at holde ferie tæt på eller midt i naturen. Møns forunderlige landskaber og særegne natur forfører og fascinerer, og her er udflugter og eventyr til mange dage. Efter en lang dag med aktiviteter og oplevelser kan du hygge dig med god mad på sommerhusets terrasse og måske slentre en aftentur langs vandet. Vågn op til fuglenes kvidren i morgensolen og rådyrene, der hilser på.
Møn er dejlig hele året rundt, og alle årstiderne har hver deres charmerende særpræg. Her kan du for alvor se og mærke, hvordan naturen skifter klædedragt og karakter efter årets gang, for i et sommerhus på Møn er du helt tæt på naturen og dens beboere. Sænk skuldrene, slip sanserne løs, og nyd din næste ferie på fantastiske Møn.