
Sommerhus i Rørvig

Med en ferie i et sommerhus i Rørvig er der plads til ro, tid til nærvær og rig mulighed for at nyde ferielivet i fulde drag. Rørvig er en hyggelig by med en stolt fiskertradition, og det kommer også til udtryk i de smukke omgivelser, hvor de små fiskerhuse, hyggelige havne og lange sandstrande mødes. Her finder du hyggelige omgivelser til en afslappende ferie i sommerhus.
Den gamle fiskerlandsby, Rørvig, ligger smukt mellem fjord og hav nord for Nykøbing Sjælland og er et yderst populært ferieområde blandt børnefamilier, seniorer og par – og selvfølgelig også blandt de mange naturentusiaster fra ind- og udland. Den smukke natur og det rige dyreliv i området er nemlig noget helt for sig. Og mange af vores sommerhuse ligger ganske tæt på det hele. Når du lejer et sommerhus i Rørvig, kan du opleve vaskeægte feriestemning i Rørvig by og det hyggelige havnemiljø på Rørvig Havn helt tæt på. Her venter hyggelige caféer, lokale røgerier og butikker med diverse specialiteter.
Når du holder ferie i et af vores sommerhuse i Rørvig, har du nem adgang til flere af områdets børnevenlige strande. Knap 3 km. fra Rørvig by ligger den smukke kystlinje med direkte udsigt til Kattegat, hvor du finder Rørvig Strand. Denne skønne sandstrand er yderst populær, og omtales af mange som en af Danmarks absolut bedste badestrande.
Find sommerhuset i Rørvig til din næste ferie
Vi har et bredt udvalg af sommerhuse i Rørvig, der alle giver dig rig mulighed for at drage på eventyr i det smukke og herlige ferieområde. I vores udvalg af sommerhuse kan du bl.a. leje børnevenlige sommerhuse, sommerhus med brændeovn, sommerhus med spa, og så har du mulighed for at leje et hundevenligt sommerhus, hvis du overvejer at holde ferie i et sommerhus med hund.
Gå på opdagelse i vores udvalg af sommerhuse i Rørvig, og book dit sommerhus til din næste ferie.
Skønt, nybygget sommerhus med alkove og attraktiv beliggenhed kun 900 m fra dejlig sandstrand, særdeles velegnet til flere familier.
- Odsherred, Rørvig
- 9 gæster
- Forsikring inklusiv
- Rengøring inklusiv
- Vand inklusiv
Første række, kun 10 m fra vandkanten, nær Rørvig havn
- Odsherred, Rørvig
- 8 gæster
- Forsikring inklusiv
- Rengøring inklusiv
- Vand inklusiv
Fantastisk sommerhus med stor, skøn terrasse, beliggende i særdeles attraktivt område
- Odsherred, Rørvig
- 6 gæster
- Forsikring inklusiv
- Rengøring inklusiv
- Vand inklusiv
Fantastisk sommerhus med stor, skøn terrasse og have, beliggende i særdeles attraktivt område
- Odsherred, Rørvig
- 8 gæster
- Forsikring inklusiv
- Rengøring inklusiv
- Vand inklusiv
Sommerhusferie i smukke områder i Rørvig
Med base i et af vores sommerhuse i Rørvig befinder du dig både tæt på naturen og herlige børnevenlige badestrande. Faktisk befinder du dig tæt på nogle af Danmarks absolut bedste sandstrande! Derfor får du – uanset hvor i Rørvig du vælger at leje sommerhus – en attraktiv beliggenhed tæt på det hele. Ja, her venter den perfekte ferie med base i et af vores sommerhuse.
Hos os kan du leje sommerhus i Rørvig by og havn og sommerhus i Rørvig - Strandsiden. I Rørvig by kan du nyde stemningen i den gamle fiskerlandsby tæt på den historiske Rørvig Havn, der byder på et hyggeligt havnemiljø med røgerier, fiskekuttere og sjove aktiviteter. Nær havnen finder du desuden flere kulturhistoriske seværdigheder, såsom Rørvig Kirke, der ligger blot et stenkast væk.
Strandsiden i Rørvig byder på dejlige badestrande, fascinerende kyststrækninger og smuk natur med omkringliggende skove. På strandsiden i Rørvig kan du snuppe en dukkert i det rolige badevand, stikke fødderne i det fine sand og nyde udsigten over vandet. Du kan også drage på vandreture i de omkringliggende skove, opleve det rige dyreliv og duften af frodig, grøn natur. Bag strandene langs Kattegat finder du bl.a. Rørvig Sandflugtsplantage, som er et skønt naturområde med fyrretræer, lyngområder og klitter. Her kan du drage på eventyr i den smukke natur og opleve, hvordan naturen udfolder sig for næsen af dig.
Med base i et hyggeligt sommerhus i Rørvig venter mange herlige ferieoplevelser i fredelige omgivelser lige rundt om hjørnet. Uanset hvor omkring i Rørvig du vælger at booke dit sommerhus.


Sommerhus i Rørvig - Strandsiden
Lokale oplevelser nær Rørvig
Hvis du går med tanker om at leje et sommerhus i Odsherred, er Rørvig et oplagt valg. Denne charmerende by har nemlig utrolig meget at byde på, faktisk ligger oplevelserne som perler på en snor lige ude foran sommerhusdøren.
Tag fx hele familien med på en dagstur til Sommerland Sjælland eller Odsherred Zoo Rescue. Sommerland Sjælland ligger i hjertet af Odsherred blot et kvarters kørsel fra Rørvig. I denne fantastiske forlystelsespark kan familiens mindste (og andre legesyge sjæle) slå sig løs og boltre sig i alverdens rutsjebaner, på trampoliner og på de mange legepladser, der er rundt omkring i parken. Ja, i Sommerland Sjælland kan du og familien få mange timer til at gå. I Odsherred Zoo Rescue kan du komme helt tæt på mere end 600 forskellige dyr, der har fået en ny chance i livet. Dyreparken er den eneste rescue-zoo i landet og har et øget fokus på rehabilitering og dyrevelfærd blandt dyr i nød. Odsherred Zoo Rescue er derfor en helt særlig oplevelse for hele familien, hvor I i fællesskab kan få indblik i arbejdet med at hjælpe dyr under særlige omstændigheder.
Foruden de børnevenlige aktiviteter nær Rørvig byder ferieområdet også på mange spændende kulturelle og historiske seværdigheder i omgivelser med plads til både ro og fordybelse. Et af vartegnene i Rørvig er Rørvig Kirke. Kirken blev opført tilbage i 1200-tallet og var tilbage i tidernes morgen samlingspunkt for områdets lokale i Rørvig. Rørvig Kirke er uden tvivl et oplagt udflugtsmål, hvis du ønsker at opleve en bid af områdets lokalhistorie. Kirken ligger tæt på både Rørvig bymidte, stranden og Rørvig Havn. Du kan desuden lægge vejen forbi Odsherred Museum, der ligger i Nykøbing Sjælland under 10 minutters kørsel fra Rørvig. På Odsherred Museum kan du blive klogere på Odsherreds lokalhistorie og se billeder af omgivelserne, som du nyder din ferie i sommerhus i.
De naturskønne omgivelser i og omkring Rørvig er noget helt for sig. Når du holder ferie i sommerhus i Odsherred, herunder i Rørvig, er Geopark Odsherred en oplagt seværdighed at drage på eventyr i. Geoparken er et af de mest fascinerende naturområder i Danmark. Området blev formet under istiden og strækker sig over hele Odsherred med smukke bakkelandskaber, kyststrækninger og fjorde. Hop i dine bedste vandrestøvler, og drag på vandreture i den smukke natur i landskabet.
Ja, i Rørvig finder du mange naturskønne omgivelser, kulturhistoriske seværdigheder og dejlige badestrande, der alt sammen kan være med til at gøre din ferie uforglemmelig.

Vig Festival

Klintebjerg

Ulkerup Skov
En uforglemmelig ferie i Rørvig – book dit sommerhus hos Feriepartner
For os i Feriepartner er det ikke vores ambition, at du og dine kære får en optimal ferie. For os er det vigtigt, at du får en ferie, der er noget ganske særligt; fuld af dejlige stunder, som du kan mindes og tænke tilbage på igen og igen.
Et sommerhus i Rørvig er det oplagte valg, hvis du drømmer om en ferie med ro, nærvær og skønne oplevelser. Her får du det bedste fra flere verdener samlet ét sted: kystens friske luft, fjordens rolige vand og en charmerende havneby. I Rørvig kan du holde en velfortjent pause fra hverdagen og i stedet forsøde ferien med vandreture i det grønne bakkelandskab, cykelture langs kysten eller dasedage i solen på stranden og nyde udsigten over vandet.
Vi har et bredt udvalg af sommerhuse til din næste ferie i Rørvig. Uanset om du ønsker at holde ferie i det unikke sommerhus, det moderne sommerhus, det luksuriøse sommerhus (med al den luksus, du har brug for) eller noget helt fjerde, kan du finde det hos os. Book dit sommerhus allerede i dag.
Ferie i et hyggeligt sommerhus i Rørvig – hele året rundt
Uanset hvornår på året du drager på sommerhusferie i Rørvig, venter der altid en helt særlig ferie. Ja, Rørvig rummer al den hygge, afslapning og mange eventyr, som du er på udkig efter til din ferie – hele året rundt. Nyd en afslappende efterårsferie i sommerhus og vinterferie i sommerhus med optændt brændeovn og plads til hygge, eller oplev forårets komme med en påskeferie i sommerhus. Du kan også holde juleferie i sommerhus eller nytår i sommerhus.
Ja, Rørvig er herlig hele året rundt, men der er noget ganske særligt over sommeren. Og hvis du drømmer om at holde sommerferie i Danmark, er Rørvig en oplagt feriedestination: Her venter nemlig en afslappende ferie i fredelige omgivelser tæt på børnevenlige strande, naturrige omgivelser og sjove familieaktiviteter.
Sommerferie tæt på Sommerland Sjælland – herlige oplevelser for både børn og voksne
Sommerland Sjælland er uden tvivl et must, når du er på sommerhusferie i Rørvig. Den populære forlystelsespark ligger blot et kvarters kørsel fra Rørvig og byder på sjove aktiviteter for både børn og voksne. En ferie i et af vores sommerhuse er ofte forbundet med afslapning, hygge og nærvær i grønne omgivelser. Med en tur i Sommerland Sjælland kan hele familien brænde noget krudt af og få brugt en masse energi væk fra den hyggelige oase i sommerhuset.
Flere af sommerhusene i vores udvalg i Rørvig ligger tæt på den populære forlystelsespark. Og derfor har du rig mulighed for at pakke hele familien og bruge en af feriens dage i Sommerland Sjælland.
Nykøbing Sjælland (Nykøbing Sj.), en yderst charmerende by
Når du lejer et af vores sommerhuse i Rørvig, befinder du dig ganske tæt på Nykøbing Sj. Faktisk kan du hoppe på cyklen og komme til Nykøbing Sj. på 20 minutter. Nykøbing Sj. er Odsherreds største by og samlingspunkt for gode shoppemuligheder, kulturelle seværdigheder og dejlige ferieoplevelser for hele familien. Og så byder Nykøbing Sj. på flere hyggelige caféer og lokale spisesteder med plads til hele familien.
Nykøbing Sj. er en gammel, charmerende købstad, og det kan du også mærke lige med det samme, når du kommer til byen. Her kan du slentre henad de brostensbelagte gader, nyde synet af de gamle velbevarede huse og mærke feriestemningen summe. Særligt om sommeren er stemningen noget ganske særligt i Nykøbing Sj., hvor du kan nyde feriehyggen tæt på stranden, havet og den smukke natur.
Nykøbing Sj. er uden tvivl et herligt udflugtsmål under din ferie i et af vores sommerhuse i Rørvig. Uanset om du er i bil eller på cykel, kan du hurtigt og nemt komme til Nykøbing Sj.
Gør din ferie uforglemmelig – besøg Dragsholm Slot
Gør din ferie til noget helt specielt med et besøg på Dragsholm Slot. Den gamle middelalderfæstning ligger i Odsherred knap 30 minutters kørsel fra Rørvig og er uden tvivl et vidnesbyrd om en tid, der engang var: Når du besøger det gamle slot, kan du komme på historiske rundvisninger og drage på vandretur i de smukke naturrige omgivelser, mens du bliver klogere på landets historie.
Gør din sommerhusferie i Rørvig til noget ganske særligt, og kombiner ferien med en historisk rundvisning i unikke omgivelser.
Rørvig Havn – maritim stemning og hyggeligt havnemiljø
Der er en helt særlig charme over Rørvig Havn. Rørvig er en gammel fiskerlandsby, og derfor har Rørvig Havn også en helt særlig plads i lokalbefolkningens bevidsthed.
Den maritime stemning gemmer sig i hver en krog i området, og havnen er også byens samlingspunkt blandt både de lokale og områdets feriegæster. Med isboder, lokale røgerier og vuggende fiskekuttere kan du ikke undgå andet end at holde af det hyggelige havnemiljø lige med det samme. Af samme grund må du endelig ikke snyde dig selv for et besøg forbi havnen under din sommerhusferie.
Nyd sommeren ved Rørvig Strand
Et besøg på Rørvig Strand er næsten obligatorisk, når du er på sommerhusferie i Rørvig. Særligt om sommeren. Der findes mange herlige børnevenlige strande nær Rørvig, men Rørvig Strand er uden tvivl noget helt specielt. Den brede, børnevenlige strand er ideel til en dukkert, leg i sandet eller en picnic i det fri. Her kan hele familien nyde mange dejlige hyggestunder i det bløde sand, med højt til himlen og duften af saltvand.
Luksus og udendørs spa i sommerhus – Rørvig byder på gode ferieoplevelser
I vores udvalg af sommerhuse i Rørvig kan du booke sommerhuse med lidt ekstra luksus og wellness. Hos os kan du nemlig booke sommerhuse med indendørs og udendørs spa, stor naturgrund og herlige omgivelser tæt områdets smukke kystlinje.
Ja, når du lejer et af vores sommerhuse i Rørvig, får du en afslappende ferie i en charmerende by med plads til hygge og eventyr på en og samme tid.
Book dit sommerhus her.














































































































