- Nordsjælland, Liseleje
- 6 gæster
Rummeligt sommerhus i Liseleje tæt på strand og sommerliv
- Forbrug
- Forsikring
- Rengøring

Naturskønne og charmerende Nordsjælland har alt, hvad hjertet begærer, af feriestemning, afslapning og oplevelser for hele familien. Med et sommerhus i Nordsjælland har du hyggelige badebyer, smuk natur og nogle af landets allerbedste badestrande tæt på.
Området bugner af seværdigheder, og her kan du holde en spændende og sjov ferie året rundt. Besøg alt fra forlystelsesparker til imponerende slotte, og læg også vejen forbi de små gårdbutikker og lokale producenter, hvor du kan forkæle dig selv med lokale råvarer og lækre specialiteter. I sommermånederne summer kystbyerne af liv med isboder, musikarrangementer og markeder.
Med sin centrale beliggenhed er Nordsjælland et unikt og eksklusivt tilflugtssted. Her kan du nyde en varieret ferie i et hyggeligt sommerhus midt i rolige omgivelser med smuk natur og et hav af kulturelle oplevelser inden for kort afstand. Et indbydende sommerhus i Nordsjælland er en oplagt destination til din næste ferie.
Vi har et stort udvalg af sommerhuse til leje i Nordsjælland, og uanset om du drømmer om et klassisk et af slagsen eller et mere moderne og luksuriøst sommerhus med god plads og aktivitetsmuligheder, kan vi opfylde dine feriedrømme. Vil du gøre ferien ekstra luksuriøs, kan du vælge et moderne sommerhus med spa eller pool – så er der intet, der står i vejen for din wellness- eller badeferie, uanset vejret. Find din favorit blandt vores mange dejlige sommerhuse i Nordsjælland, og start feriedrømmen i dag.
Med et sommerhus har du den perfekte base, når du holder ferie. Herfra kan du besøge en perlerække af charmerende kystbyer, hvor der venter klassisk dansk ferieidyl, børnevenlige strande og charmerende bymiljøer. Du kan fx slentre gennem Gillelejes hyggelige gader, spise en is i klitterne i Liseleje, spise på en af de dejlige restauranter i Hornbæk By, besøge gallerier og kunsthåndværkere i Hundested, nyde stemningen i Vejby Strand og meget mere.
Nordsjælland har historisk set tiltrukket berømte kunstnere, fx P. S. Krøyer og Michael Ancher, som var særligt optaget af fiskerbådene og havnemiljøet i Hornbæk, og ikke mindst det særlige lys, solen kaster på kysten og den smukke strand. Områdets skønne natur har været til inspiration og dannet motiv på mange malerier gennem tiden. Er du interesseret i kunst og arkitektur, kan et besøg på Louisiana Museum klart anbefales. Museet byder på spændende moderne kunst, og fra flere af museets smukke rum kan du nyde en fantastisk udsigt over Øresund.
Et sommerhus i Nordsjælland tilbyder en unik mulighed for at kombinere natur, kultur, kystliv og aktiviteter, og et sommerhus her er den perfekte base for både afslapning, kulinariske oplevelser og udflugter.

Når du lejer et sommerhus i Gilleleje, får du en ferie fuld af muligheder. Det er nemlig ikke helt uden grund, at Gilleleje er kendt som en af de skønneste feriebyer i Nordsjælland. Gilleleje gemmer på den smukkeste kyststrækning med hvide sandstrande og stejle klinter. Og så finder du også det hyggeligste havnemiljø, hvor du kan købe friskrøget fisk eller nuppe en vaffelis ”med det hele”. Med base i et sommerhus i Gilleleje kan du drage på eventyr i og omkring den skønne ferieby. Oplev byens snoede, smalle gader med bindingsværkshuse, og mærk Gillelejes lokale charme helt tæt på. Begiver du dig ud af havnebyens midte, kan du nyde den omkringliggende natur med kyststier, klitplantager og op til flere udsigtspunkter, hvor du kan nyde den smukke udsigt over vandet.

I Hornbæk har du det hele – dejlig strand, smuk natur, hyggelig lystbådehavn, charmerende bymiljø, masser af spisesteder og ægte dansk sommerhusidyl. Miljøet omkring havnen er hyggeligt og summer af liv. Her kan du spise friskfanget fisk, gå en tur på havnemolen eller nyde en is med udsigt. Hornbæk By er også utrolig charmerende og byder på hyggelige butikker, spisesteder, ishuse, minigolf, spillesteder og streetfood. Standen er lang og bred med dejligt sandt og roligt vand. Lige ved siden af stranden ligger Hornbæk Plantage, hvor du kan tage på cykel- og vandreture eller nyde en frokost i det fri.

Velkommen til Hornsherred! Det er ikke uden grund, at Hornsherred og omegn er kendt som ”Fjordlandet”. Hornsherred ligger nemlig i smukke omgivelser mellem Isefjord og Roskilde Fjord. Her kan du slappe af og nyde livet på børnevenlige badestrande, udforske den grønne natur og gå på opdagelse i områdets kulturhistorie, der er præget af en tid med store kongeherredømmer og en fascinerende vikingetid. Vi anbefaler dig at besøge Hornsherreds tre slotte; Jægerspris Slot, Selsø Slot og Egholm Slot. Her vil du uden tvivl blive fascineret af de historiske omgivelser, der vidner om tiden, der engang var.

Liseleje er en yderst charmerende ferieby i Nordsjælland. Når du lejer et sommerhus i Liseleje, får du en ferie rig på natur og ferieidyl – og så har du flere skønne badestrande at vælge imellem. Særligt Liseleje Strand er at af de helt store trækplastre i området. Stranden strækker sig, så langt øjet rækker, og stensætningerne ud for kysten gør, at vandet altid er lavt, lunt og roligt. Ja, med base i et sommerhus i Liseleje kan du og familien tage til stranden, som det passer jer. Tæt på byen finder du desuden Asserbo Plantage, der indbyder til gode gå- og cykelture i den smukke, fredede natur. Samtidig finder du i hjertet af byen flere ishuse, legepladser, cafeer og butikker, som du kan boltre dig i.

Med en ferie i et sommerhus i Tisvilde i Nordsjælland får du en ferie fuld af feriestemning, hygge og smukke kyststrækninger. Og vælger du at holde din sommerferie i et sommerhus i Tisvilde, vil du opleve, hvordan den charmerende ferieby summer af liv med lokal kunst, kultur, musik og meget mere af alt det bedste, som den danske sommer har at byde på. Når du lejer et sommerhus i Tisvilde, er du omgivet af naturskønne omgivelser med dybe skove og smukke badestrande med lavt og roligt vand. Og så befinder du dig tæt på idyllisk landsbycharme med brostensbelagte små gader og velbevarede huse med stråtag og vilde blomster. Ja, det er minsandten et sandt ferieparadis i Tisvilde.
Når du lejer et sommerhus i Nordsjælland, venter et hav af spændende oplevelser og seværdigheder. Blandt de mange udflugtsmål er fx Esrum Kloster, Fredensborg Slot og Kronborg Slot, også kendt som Hamlets Slot. Smukke Frederiksborg Slot fortæller historien om de danske konger og rummer Danmarks Nationalhistoriske Museum - bestemt også et besøg værd. Den imponerende samling giver et unikt indblik i Danmarks historie og kongerække.
Snyd ikke dig selv for en tur i den gamle slotshave, som rummer eksotiske planter og smukke blomster.

Dyrehaven nord for København er et smukt naturområde med gamle bøgetræer, kronhjorte og fuglekvidder foroven.

Kronborg Slot er ikke kun en fryd for øjet. Når du bevæger dig indenfor, vil du opleve, at slottet gemmer på en masse historie og kulturelle seværdigheder, der vidner om slottets storhedstid.

Frederiksborg Slot er et flot renæssanceslot tilbage fra Christian IV’s storhedstid. Gå på opdagelse i slottets rige historie, og besøg det tilknyttede Nationalhistoriske Museum.
I køreafstand fra sommerhuset finder du en lang række populære attraktioner for hele familien. Besøg fx Museet for Søfart i Helsingør og Knud Rasmussens Hus på toppen af Hundested. Læg endelig også vejen forbi Karen Blixen Museet, som er indrettet i smukke omgivelser i Blixens hjem på Rungstedlund, et stenkast fra havnen i Rungsted, og Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, som byder på moderne kunst og en dejlig frokostrestaurant, hvor du kan nyde udsigten og de smukke rammer. Vil du have fart over feltet, kan du besøge Sommerland Sjælland ved Nykøbing Sj., Dyrehavsbakken i Klampenborg eller Tivoli i København.
Når du lejer et sommerhus i Nordsjælland, har du ikke langt til Danmarks hovedstad, som lokker med et overflødighedshorn af kulturelle og historiske seværdigheder. Afstandene er korte, så med et sommerhus i Nordsjælland er der rig mulighed for at få en masse ferieoplevelser med hjem i kufferten. Denne førsteklasses beliggenhed og unikke blanding af kulturelle oplevelser, historiske seværdigheder og smukke naturområder er helt særligt for Nordsjælland og oplagt til et dejligt ophold i sommerhus.
En ferie i et charmerende sommerhus i Nordsjælland er den perfekte måde at lade batterierne op og tanke fornyet energi på. Her kan du holde en afslappende ferie og sammensætte dagene præcis, som du har lyst til. Nordsjælland har alle ingredienserne, så det er bare om at sammensætte dem til en uforglemmelig ferie.
Vælg fx et sommerhus i et attraktivt sommerhusområde med aktivitetsområder og andre børn at lege med, hvis du har småfolk med på ferie. Du kan også vælge et sommerhus, der ligger lidt tilbagetrukket, fx med indbygget spabad og andre wellness-faciliteter, hvis du fx skal på parferie. Vores sommerhuse i området er karakteriseret ved en hyggelig atmosfære, kort afstand til smukke strande og nærhed til mange dejlige oaser, hvor du kan nyde naturen. Nordsjælland byder på oplevelser for både børn og voksne, fra spændende seværdigheder og forlystelsesparker til hyggelige caféer og museer.
Et sommerhus i Nordsjælland er perfekt for dig, der ønsker en kombination af afslapning, aktiviteter og oplevelser i naturskønne omgivelser. Området er ideelt til en aktiv ferie – hop fx i Kattegats bølger, snør vandreskoene, og udforsk smukke Tisvilde Hegn, eller spring på cyklen, og lad små, snoede veje føre dig gennem landskabet. De mange gårdbutikker, caféer og kunsthåndværkere skaber liv og lokal charme, og der er masser af autentiske smagsoplevelser at hente. Med kort afstand til København er det kun fantasien, der sætter grænser, og her venter et overflødighedshorn af kultur, historie og underholdning. Et sommerhus i Nordsjælland ligger centralt, men tilpas langt væk til, at du virkelig kan mærke roen sænke sig og nyde din ferie i sommerhus. Gå på opdagelse i vores udvalg, og find dit favoritsommerhus i dag.