Blokhus

Nordjylland Blokhus

Blokhus

I Blokhus finder du en god blanding af fredelig natur, kulturel puls og char­me­ren­de byliv. Byen er særligt kendt for et rigt dyreliv og frodige, farverige land­ska­ber. Alt sammen na­turs­køn­ne om­gi­vel­ser, som du med fordel kan udforske til fods, på hesteryg eller i cy­kel­sad­len. På Blokhus Strand kan du nyde livet på den smukkeste sand­strand og slappe af til lyden af bøl­ge­skvulp. Bevæger du dig længere ind mod Blokhus bymidte, vil du opleve, at byen byder på et spr­ud­len­de kulturliv med koncerter, events og ak­ti­vi­te­ter for store og små fe­ri­e­gæ­ster.

Som­mer­hu­se i Blokhus

Se sommerhuse i Blokhus
3 områder
Nordjylland_Blokhus_Blokhus Strand og by

Blokhus Strand og By

Blokhus er en af Danmarks mest elskede fe­ri­e­desti­na­tio­ner. Den populære kystby lokker nemlig med sin berømte sand­strand, klit­land­ska­ber og hyggelige bymidte, der er sam­lings­punkt for fe­ri­e­gæ­ster og områdets beboere. Området er også kendt for Skul­p­tur­par­ken Blokhus, hvor kunst og natur smelter sammen i en ud­stil­ling af træskul­p­tu­rer under åben himmel. Og er du til kultur og hi­sto­ri­ske se­vær­dig­he­der, finder du – ikke langt fra bymidten – Hune Kirke. Kirken er bl.a. kendt for sine flotte, vel­be­va­re­de kal­k­ma­le­ri­er og er klart en af Danmarks kul­tu­rel­le skatte placeret i Nord­jyl­land.
Nordjylland_Blokhus_Rødhus

Rødhus

Rødhus er et smukt og roligt fe­ri­e­om­rå­de omkranset af det flotteste klit­land­skab. Tilbage til tidernes morgen blev Rødhus lagt øde af sandflugt, men er i dag særlig populært for sit rige natur- og dyreliv. Derfor er Rødhus også en oplagt fe­ri­e­desti­na­tion, hvis du gerne vil gå på opdagelse i na­tur­li­vets forun­der­lig­he­der. Du kan med fordel udforske Rødhus' skønne na­tu­r­om­rå­der til fods og på cykel. Her finder du små stier og vid­strak­te klitter, hvorfra du kan vandre dig tæt på naturen og opleve det rige dyreliv. Ja, med en som­mer­hus­fe­rie i Rødhus har du den danske natur lige ude foran din som­mer­hus­dør.
Nordjylland_Blokhus_Saltum

Saltum

Saltum er i fol­kemun­de kendt som ”Jam­mer­bug­tens Alper”, og det er med god grund! Med de åbne vidder og frodige grønne bakker skiller Saltum sig ud fra de øvrige områder i fe­ri­eland­ska­bet. Er du heldig, kan du endda opleve græssende kreaturer på bakkerne – som taget ud af den bedste Morten Korch-film. Saltum by er særlig populær for sin man­ge­åri­ge tradition med håndlavet kunst­hånd­værk indenfor tekstil og keramik. Du skal derfor ikke holde dig tilbage med at slå et smut forbi byens lokale kunst­hånd­vær­ker for at finde en unik og min­de­vær­dig souvenir at tage med hjem.