- Fyn med øer, Sydfyn
- 8 gæster
Sommerhus med spa og sauna til 8 personer
- Forsikring
- Rengøring

Spørger du en fynbo, er Sydfyn et af de smukkeste områder på Fyn, og det forstår vi godt! Hvis du vælger at leje et sommerhus på Sydfyn, kan du nemlig forvente at vågne op til lyden af fuglefløjt og duften af saltvand, og så kan du tilmed nyde morgenkaffen med udsigt til de sydfynske skove, bakker og kystlandskaber.
Med en ferie i sommerhus på Sydfyn får du lidt af det hele; børnevenlige sandstrande, smukke vandreruter og charmerende kystbyer. Og så har du den skønneste udsigt over det sydfynske øhav, hvor flere små øer titter frem i horisonten. Ja, med fast færgeafgang fra Sydfyn kan du endda tage til og fra øerne, som det passer dig, under din ferie i sommerhus på Sydfyn.
Vi har et bredt udvalg af sommerhuse på Sydfyn. Uanset om du er på udkig efter et sommerhus med pool, et sommerhus med plads til hele familien eller ønsker at have din hund med på ferie, så kan du finde det hos os.
Gå på opdagelse i vores udvalg af sommerhuse på Sydfyn.
Sydfyn er en skøn ferieperle i Danmark. Her finder du dejlige badestrande, hyggelige havneområder og charmerende feriebyer med snoede gader og stræder. Og så er du selvfølgelig garanteret en ferie i sommerhus med udsigt til det sydfynske øhav. Lige uden for kysten finder du småøerne Ærø, Drejø, Skarø og Lyø, som du nemt kan komme til med færge fra enten Fåborg eller Svendborg.
Når du lejer et sommerhus på Sydfyn, venter der dig en ferie i naturrige omgivelser. På disse kanter er der bølgende bakker, grønne enge og frodige skove. Og du kan gå på opdagelse i det hele via forskellige smukke vandreruter, der viser vej.

Brunshuse er et hyggeligt sommerhusområde på den fynske vestkyst. Brunshuse er særligt populært blandt naturentusiaster, og det er med god grund. Området er nemlig kendt for den smukke natur, et rigt dyreliv og rolige omgivelser, der er på disse kanter. Med en beliggenhed ud til kysten er du fra Brunshuse tæt på de skønneste badestrande, hvor du kan gå lange slentreture med udsigt til vandet og smukke solnedgange. Hvis du i løbet af dagen har brug for et kulturelt indslag, finder du op til flere kulturhistoriske seværdigheder i den nærtliggende havneby, Assens.

Bøjden er en charmerende havneby på det sydvestlige Fyn. Området er særligt populært, fordi du har den skønneste udsigt over havet lige ude foran din sommerhusdør. Samtidig har du børnevenlige strande lige i nærheden, hvor de mindste feriegæster trygt kan plaske i vandkanten under opsyn. I området finder du naturskønne områder med flere etablerede stier. Her kan du gå ture langs kysten og i de grønne omgivelser. Fra Bøjden kan du hoppe på færgeruten med kursen mod Als. Så, hvis du har brug for en pause fra det Sydfynske paradis, kan du meget nemt nuppe en heldagstur til de sønderjyske marker.

Landsbystemning og Sydfynsk idyl er nok det, som Faldsled er allermest kendt for, og det forstår vi godt. I byens brostensbelagte gader og stræder kan du nemlig se velbevarede bindingsværkshuse, der vidner om tiden før tidernes morgen. Og så gemmer den lille landsby på en vaskeægte perle indenfor gastronomi. Det er nemlig her, at den velkendte gourmetrestaurant, Falsled Kro, har hjemme. Den lille landsby er omgivet af åbne landskaber og bølgende marker, så langt øjet rækker. Gå på opdagelse i områdets mange naturskønne ruter, der snor sig i landskabet og langs kysten, og kom tæt på den sydfynske natur.

Når du lejer et sommerhus i Fåborg, giver du dig selv mulighed for at opleve mange af alle de herligheder, som Sydfyn har at byde på: Naturskønne omgivelser, børnevenlige strande og smukke landskaber. Og med base i et hyggeligt sommerhus i Fåborg er du tæt på det hele. Omkring Faaborg finder du flere dejlige strande med plads til afslapning, vandleg og lange gåture ved vandkanten. Blandt områdets mest populære strande finder du bl.a. Nab Strand og Bøjden Strand. Dertil er du fra sommerhuset tæt på flere naturskønne områder, hvor du kan vandre i det grønne tæt på kysten og med en fantastisk udsigt direkte ud til Det Sydfynske Øhav. Som en af de ældste købstæder i Danmark er Fåborg ikke kun kendt for den smukke natur og de dejlige strande. Med et ophold i sommerhus i Faaborg vil du hurtigt opdage, at Faaborg er en yderst charmerende by med brostensbelagte gader, et aktivt handelsliv og gode lokale spisesteder og restauranter. Særligt Faaborgs gamle bydel, der ligger midt i byen, er noget helt for sig. Ja, der er mange gode grunde til, at Faaborg er blandt de populære sommerhusområder på Fyn – vi tør faktisk at gå så langt som at sige, at en sommerhusferie i Faaborg er indbegrebet af vaskeægte dansk hygge.

Tag på en idyllisk ferie i et sommerhus på Helnæs – en skjult perle på Fyn. Helnæs ligger på en lille halvø forbundet til fastlandet med en smuk dæmning. Allerede når du kører over dæmningen, mærker du, hvordan roen sænker sig, og feriestemningen begynder at brede sig. Oplev landskabet med udsigt til vand på begge sider, og du vil straks fornemme, at en sommerhusferie på Helnæs er noget ganske særligt. Helnæs ligger i hjertet af Sydfyn tæt på både Faaborg og Assens og byder på smuk natur, hyggelige små landsbyer og masser af aktiviteter for hele familien. Med et sommerhus på Helnæs får du mulighed for at sætte hverdagens tanker på pause og nyde roen.

Med en sommerhusferie i Hesselager på Sydfyn er du garanteret dansk kulturhistorie og skønne naturområder fra første række. Hesselager er særligt kendt for den imponerende renæssancebygning, Hesselagergård, der blev bygget tilbage i 1538. Omkring den gamle historiske bygning finder du frodige marker og tætte skovområder, som du kan tage på opdagelse i på cykel eller med de gode vandrestøvler på. Med udsigt til kysten har du fra Hesselager rig mulighed for at udforske det sydfynske ø-hav. Du kan også nyde livet på den nærtliggende strand, der bare indbyder til afslapning og vandleg dagen lang.

Horne Sommerland er et populært sommerhusområde på Sydfyn. Området er omgivet af smuk grøn natur med åbne landskaber og idylliske kystlinjer. Heromkring har du en række udendørsaktiviteter lige ved hånden. Bl.a. kystnære vandreruter og cykelstier, hvor du kan udforske det lokale dyre- og planteliv, der er særligt karakteristisk for de Sydfynske omgivelser. Området er også trækplaster for lystfiskere, da sejlads og lystfiskeri begge er yderst populære aktiviteter på disse kanter. Nær sommerhusområdet finder du desuden havnebyen Bøjden, hvorfra du kan komme direkte til Als med færgen.

Klintholm Strand er et sommerhusområde på Fyns sydøstlige kyst. Og området er særligt kendt for sin fantastiske badestrand. Stranden er med sit fine sand og lave vandforhold den ideelle badestrand for hele familien. Her kan de mindste feriegæster trygt plaske i vandkanten, mens du selv daser i solen. Og magien stopper ikke her. Klintholm Strand har nemlig flere badebroer, der gør det muligt for dig hurtigt og nemt at hoppe i bølgen blå. I og omkring Klintholm finder du naturrige omgivelser med åbne landskaber og frisk havbrise lang kysten. Her er flere vandrestier og cykelruter at boltre sig på.

Ringe er en hyggelig ferieby på Sydfyn. Ringe ligger mellem Odense og Svendborg, og på den måde kan du nemt tage på opdagelse i det fynske landskab og alt, hvad det har at byde på. I og omkring Ringe finder du flere kulturhistoriske seværdigheder og naturområder. Du kan fx tage forbi Ringe Museum, hvor du kan blive klogere på lokalområdets unikke og spændende historie tilbage fra tidernes morgen. Du kan også nyde roen og samle tankerne med en gåtur i områdets bypark og tage forbi byens sø, Søndersø. Ringe bymidte byder desuden på gode shoppemuligheder og hyggelige cafeer.

At leje et sommerhus i Svendborg er en oplagt måde at opleve det sydfynske øhav på. Byen summer af liv ved havnen, og i de små gader finder du både hyggelige caféer, butikker og et miljø, der indbyder til at gå på opdagelse. Fra sommerhuset har du aldrig langt til kysten, så det er let at tage en dukkert eller bare nyde udsigten over vandet. Når du har lyst til at tage på tur, ligger de små øer lige i nærheden, og i byen selv kan du besøge museer eller slentre gennem det charmerende centrum. Et sommerhus i Svendborg giver dig friheden til at kombinere afslapning, kultur og naturoplevelser – præcis som det passer dig.

Syd for Svendborg ligger den lille ø, Thurø. Thurø er særligt kendt for sine rolige omgivelser og grønne natur. Har kan du snøre vandreskoene og tage på eventyr langs kysten eller hoppe på cyklen og opleve naturen på farten. Du kan også hoppe i bølgen blå på en af de mange børnevenlige strande eller bygge sandslotte med familiens mindste. I Thurø By kan du nyde godt af vaskeægte landsbystemning med charmerende, velbevarede huse og lokale specialbutikker. Har du en lille historiker gemt i maven, kan du rundt omkring på øen finde flere historiske mindesmærker fra Anden Verdenskrig.

Tårup Strand er et sommerhusområde på Fyns østkyst omgivet af bakkende landskab og med udsigt over Storebælts klare vand. Her kan du gå ture langs kysten, nyde udsigten og den friske havluft og – hvis du er heldig – spotte skibe på deres færd gennem Storebælt. Du vil opleve, at stranden i området ændrer karakter jo længere op ad kysten, du går. Første del af stranden består af stenbund og har badebro, mens du 1 km længere op ad kysten bliver mødt af en fin sandstrand med mulighed for vandleg og solbadning. Tag en lang svømmetur i bølgen blå, eller das i solen dagen lang. Valget er dit.

Tåsinge ligger i det Sydfynske øhav og er forbundet med Fyn via Svendborgsundbroen. På Tåsinge kan du nyde den smukke Sydfynske natur, udsigten over havet og frodige skovområder, hvor stierne leder dig på opdagelse i områdets dyre- og planteliv. På den sydlige del af Tåsinge ligger sommerhusområdet Stenodden. Her synes tiden at gå i stå, og stilheden bliver kun afbrudt af klokkefrøernes kvækken i horisonten. Nær Stenodden finder du en yderst børnevenlig strand med fladt og roligt vand. Ved stranden er der plads til vandplaskeri, afslapning og kano- og kajaksejlads dagen lang.

Aa Strand er et idyllisk sommerhusområde på Sydfyn. Her er du omgivet af smukke naturområder og en helt særlig ro, der får tiden til at gå i stå. Ja, Aa Strand giver dig de rette rammer for en velfortjent pause fra hverdagen. Området byder bl.a. på en skøn børnevenlig badestrand med finkornet sand og lavt vand. Og når du er færdig med solbadning og vandplaskeri, kan du gå lange ture eller hoppe på cyklen og begive dig ud i den frodige natur, der er langs kysten. Hvis du er til lystfiskeri, finder du tilmed nogle af de bedste fiskerimuligheder på disse kanter. Og hvem ved, måske har du held med snøren...
Sydfyn gemmer på charmerende gamle købstæder, hyggelige havnebyer og historiske seværdigheder i de smukkeste omgivelser. Når du holder ferie i sommerhus på Sydfyn, må du endelig ikke snyde dig selv for et besøg på Egeskov Slot, der bl.a. giver dig adgang til en eventyrlig slotshave med labyrinter og frodigt grønt.
Du kan også hoppe i kajakken og opleve det sydfynske øhav fra vandet, eller snøre dine bedste vandresko og drage på eventyr i de bakkede landskaber; Bobakkerne og Svanninge Bakker.

Her kan gæster udforske gemakker, et veteranbil-museum, og smukke haver med labyrinter og legepladser. Slottet tilbyder også kulturelle events som bl.a. Heartland Festivalen.

Besøg Helnæs for at udforske Bobakkernes istidsskabte landskab, ideelt til vandreture og cykling. Nyd kystens skønhed fra en havkajak for en unik oplevelse.

Ærø omdannes til et jazzmekka hver sommer i uge 31 med Ærø Jazz Festival. Oplev jazzparader, koncerter og optrædener af danske og internationale jazzstjerner.
Når du lejer et sommerhus på Sydfyn, kan du forvente vaskeægte ferieidyl! Sydfyn er nemlig et rent slaraffenland, når det kommer til smukke naturomgivelser, historiske seværdigheder og hyggelige ferieoplevelser til lands og til vands.
Med Sydfyn som feriedestination har du fx rig mulighed for at udforske det sydfynske øhav og mærke ø-stemningen helt ned i maven, inden turen går tilbage til sommerhuset igen. Med en ferie i sommerhus på Sydfyn er du desuden tæt på flere historiske købsstader med brostensbelagte gader og velbevarede huse. Slentr hen ad de smalle gågader i Svendborg – gerne med en is i hånden eller en god kop kaffe i en to-go-kop – og fornem stemningen fra dengang før tidernes morgen, hvor datidens handlende havde deres daglige gang lige præcis her.
Ja, med en ferie i sommerhus på Sydfyn kan du med god samvittighed lade tempoet fra hverdagens trummerum sænke sig, mens den gode feriestemning stiger og de sydfynske ferieoplevelser og -minder hober sig op. Vi advarer dig, Sydfyn er nem at komme til, men kan godt være svær at forlade igen.