- Bornholm, Gudhjem
- 4 gæster
Indbydende lejlighed i Melsted med havudsigt
- Forsikring
- Rengøring

Tæt på Gudhjem, lidt tilbagetrukket fra byens livlige summen, ligger hyggelige Melsted i fred og idyl. Kysten her er præget af dramatiske klippeformationer og betagende udsigter, der indbyder til dejlige gåture og masser af udeliv. I Melsted kan du holde en rolig sommerhusferie i naturskønne omgivelser og samtidig have tæt til kulturelle oplevelser, spisesteder, butikker og aktiviteter. Besøg fx Oluf Høst-museet, Østerlars Rundkirke, glasværksteder, røgerier og lokale fødevareproducenter. Melstedgård Landbrugsmuseum giver et fascinerende indblik i Bornholms historie og er bestemt også et besøg værd.

Besøg Rytterknægten midt i Almindingen, og tag turen til Bornholms højeste punkt, hvor Kongemindet har stået siden 1856.

Tag færgen fra Gudhjem til Christiansø, og oplev historiske fæstningsanlæg, rå natur, et unikt fugleliv og en helt særlig østemning øst for Bornholm.

Idylliske Bokul på Bornholm er en udsigtspost der byder på mere end bare smuk natur. Fra denne høje klippebakke nydes enestående panoramaer over Gudhjem og Østersøen.