- Vestjylland, Hvide Sande
- 8 gæster
Eksklusiv ferielejlighed med udsigt til havnen og maritim charme i Hvide Sande
- Forbrug
- Forsikring
- Rengøring
- Sengelinned

Når du lejer et sommerhus i Hvide Sande, kan du nyde ferien i rolige omgivelser med Vesterhavet på den ene side og Ringkøbing Fjord på den anden. Her er der plads til både afslapning, lange gåture i naturen og badeferie på stranden ... og så gemmer der sig alverdens hyggelige oplevelser lige rundt om hjørnet.
Hvide Sande er blandt nogle af Danmarks mest charmerende kystbyer, der byder på en helt særlig feriestemning. Med sin unikke beliggenhed på landkortet har du med en ferie i sommerhus i Hvide Sande nemlig både strand, hav og smuk natur lige ude foran sommerhusdøren. Samtidig er havnen i Hvide Sande, de høje klitter og de brede sandstrande uden tvivl noget af det, det gør Hvide Sande til en populær feriedestination. Ja, den gamle fiskertradition, Vestkystens bølgebrus og duften af saltvand er en essentiel del af kystbyens charme. Og når du holder ferie i et sommerhus i Hvide Sande, er du tæt på det hele!
Naturen i og omkring Hvide Sande er noget helt for sig; her venter områder med varieret, rå natur, rørskove og rolige omgivelser ud til fjorden, mens de smukke klitter med dets marehalm bølger sig ud mod Vesterhavet. Her i denne charmerende kystby venter en herlig ferie i sommerhus i smukke omgivelser.
Vi har et bredt udvalg af dejlige sommerhuse med gode faciliteter i Hvide Sande, der alle på hver sin måde kan indfri alverdens feriedrømme. I Hvide Sande kan du bl.a. leje børnevenlige sommerhuse, sommerhus med pool, sommerhus med spa, og så kan du også leje et af vores hundevenlige sommerhuse, hvis du ønsker at holde ferie i sommerhus med hund.
Mange af vores sommerhuse i Hvide Sande ligger tæt på flere af de herligheder, Hvide Sande har at byde på. Gå på opdagelse i vores udvalg af sommerhuse, og find sommerhuset til din næste ferie.
En ferie i et sommerhus i Hvide Sande byder på eventyr i det grønne og vandplaskerier dagen lang. Den herlige ferieby ligger nemlig lunt i smørhullet mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, hvilket giver dig mange forskellige muligheder for, hvordan din sommerhusferie skal udfolde sig. Med base i et sommerhus i Hvide Sande har du de naturrige omgivelser omkring dig med åbne vidder og hvide sandstrande så langt øjet rækker. Vi har mange dejlige sommerhuse i dette skønne ferieområde, der giver dig rig mulighed for at boltre dig i det hele.
Når du lejer et sommerhus i Hvide Sande strand og by, kan du nyde feriebyens helt særlige charme i fulde drag. Byens maritime historie kommer til udtryk i hver en krog i byen; Hvide Sande Havn er et hyggeligt samlingspunkt hele året rundt, hvor du kan få fingrene i friskfanget fisk og se de små joller vugge i vandet.
Nord for Hvide Sande ligger feriebyen Nr. Lyngvig. Med en ferie i sommerhus i Nr. Lyngvig har du kort afstand til vandet, og så kan du besøge det smukke Lyngvig Fyr, hvorfra du kan nyde udsigten over havet, fjorden og de smukke klitlandskaber. Syd for Hvide Sande finder du bl.a. områderne Aargab, Haurvig, Skodbjerge og Bjerregård på den 40 km. lange klittage, Holmsland Klit. Vi har mange sommerhuse i alle disse områder tæt på både hav og fjord.
Med blot 6,5 km. til Hvide Sande er en ferie i sommerhus i Aargab et rigtig godt valg, hvis du ønsker at kombinere ferielivet tæt på byen med hav, strand og smukke naturomgivelser lige rundt om hjørnet. Bevæger du dig længere sydpå, kommer du til Haurvig, der indbyder til lange slentreture henad strandens vandkant, mens det charmerende vestjyske landskab blomstrer omkring dig. Blot et længere stenkast fra Haurvig (helt præcist 2,5 km.) finder du Skodbjerge, hvor naturen er noget helt for sig. Ja, når du lejer sommerhus i Skodbjerge, kan du slappe af i rolige omgivelser midt i klitlandskabet og den rå natur, der inviterer til en aktiv ferie i det fri. På den sydligste del af Holmsland Klit finder du sommerhusområdet Bjerregård, hvor der venter skønne oplevelser på vandet, dasedage ved stranden og den smukke natur. En ferie i et sommerhus i Bjerregård er en yderst populær ferieform blandt familier - netop fordi du her finder det hele ganske tæt på.

Syd for Holmsland Klit, i bunden af Ringkøbing Fjord, ligger fredfyldte og idylliske Bjerregård. Til den ene side møder du det brusende og betagende Vesterhav, mens du til den anden finder rolige strande og mildt vand, inde i krogen af fjorden. Bjerregård er en skøn oase til at få en dejlig sommerhusferie, og naturen her er både fascinerende og forførende. Tag på vandreture gennem klitter, heder og nåletræer, hop i bølgerne ved en af de mange brede sandstrande, prøv kræfter med alverdens former for vandsport, eller tag ind til den charmerende bykerne, og nyd stemningen af dansk sommerby.

Nyd livet i et sommerhus i Haurvig nær Hvide Sande i Vestjylland. Her venter en helt særlig ferie fuld af naturrige omgivelser, lokale oplevelser og nogle af Danmarks smukkeste badestrande. Vestjyllands kyststrækninger er noget for sig, og med en ferie i et sommerhus i Haurvig, kan du opleve dem helt tæt på. Når du lejer et sommerhus i Haurvig, har du rig mulighed for at opleve alt det skønne, som Vestjylland har at byde på: Gå på opdagelse i klitterne, få et sus i maven på Vesterhavets dramatiske bølger, eller nyd roen omkring Ringkøbing Fjord. Landskabet udfolder sig med smukke hedeområder og enge, og med base i et sommerhus i Haurvig kan du gå på opdagelse i det, som det passer dig.

Hvide Sande er en havneby i Vestjylland med direkte udsigt til Vesterhavet. Med en ferie i sommerhus i Hvide Sande by har du rig mulighed for at opleve havnebyen i ordets bedste forstand. Byen byder nemlig på eget bryghus, røgeri, fiskehandlere, gode restauranter og et handelsliv med rigtig mange selvstændige ejerdrevne specialbutikker. Med base i et sommerhus ved Hvide Sande strand og by kan du parkere bilen ved ankomst og glemme alt om den, indtil du skal hjem igen. Hvide Sande strand, molerne, handelsgaderne på havnen, sportsfiskercenteret og surfpladserne – alt er indenfor gå- eller cykelafstand. Ja, med en byferie i Hvide Sande med base i et sommerhus får du den slags ferie, hvor hverdagens tempo sænker sig helt naturligt, og hvor alt det, du har brug for, er ganske tæt på.

Når du lejer et sommerhus i Nr. Lyngvig nord for Hvide Sande i Vestjylland, finder du vaskeægte vestjysk charme lige ude foran sommerhusdøren. Området er indbegrebet af dansk ferieidyl ved Vestkysten og byder på naturskønne omgivelser og kort afstand til havet. Med en ferie i et sommerhus i Nr. Lyngvig kan du kombinere din ferie med dasedage på stranden og eventyr i det grønne. Området byder nemlig på flere gode vandre- og cykelruter, der fører dig gennem klitlandskaber, over heder, ud på enge og langs stranden. Tag en picnickurv med, og spis den medbragte mad i en hyggelig gryde i klitterne. Ja, med base i et sommerhus i Nr. Lyngvig kan du nyde ferien i dit helt eget tempo og tage dagene, som de kommer.

Med et sommerhus i Skodbjerge nær Hvide Sande kan du nyde din ferie midt i den rå vestjyske natur. Ja, naturen på Danmarks vestkyst er noget helt for sig med dramatiske klitlandskaber, brede sandstrande og vidstrakte heder. Og med sommerhusene sirligt drysset ud over landskabet, bliver det ikke mere idyllisk. Når du lejer et sommerhus i Skodbjerge, har du rig mulighed for at gå på opdagelse i det grønne, nyde livet på stranden og vågne op til lyden af bølgebrus hver dag. Området er fuld af cykelstier og kuperede vandreruter, der alle viser dig vej rundt i landskabet. Med base i et sommerhus i Skodbjerge kan du gå på opdagelse i det charmerende Vestjylland i dit helt eget tempo. Velkommen til.

Dette hyggelige hjørne af Vestjylland er perfekt for dig, der søger en ferie midt i naturens fred og ro. I Aargab kan du stå op til lyden af bølgeskvulp og en fortryllende udsigt over klitterne, mens du ser dagen og dyrene vågne. Du er omgivet af vand på alle sider, hvilket giver en helt særlig fornemmelse og ro i krop og hoved. Til din ene side bruser det vilde Vesterhav, og til din anden side ligger smukke og rolige Ringkøbing Fjord. Der er rig mulighed for at prøve kræfter med alverdens former for vandsport, ligesom du kan udforske de mange dejlige stier til fods eller på cykel.
Når du lejer et sommerhus i Hvide Sande, kan du være sikker på, at der venter en uforglemmelig ferie fuld af gode oplevelser. Denne herlige ferieby gemmer nemlig på mange dejlige ferieoplevelser for både børn og voksne - og for mange af dem er omdrejningspunktet havet, fiskeri og den smukke natur.
Midt i Hvide Sande kan du bl.a. besøge Fiskeriets Hus, der via sjove aktiviteter, spændende udstillinger og en legende tilgang til læring fortæller om Hvide Sandes historie som havneby. Her får du et unikt indblik i fiskernes hverdag tilbage fra før tidernes morgen, og så kan du studere alskens fisk og havdyr i husets store saltvandsakvarier. Du kan også lægge vejen forbi Jyllandsakvariet og opleve det forunderlige liv på bunden af Vesterhavet, heriblandt søstjerner, fladfisk og krabber. ... og når vi nu er ved fisk og lystfiskeri, danner Hvide Sande hvert år rammerne for Sildefestivalen, hvor både lokale, turister og feriegæster fejrer områdets stolte fiskertradition. Faktisk valfarter lystfiskere og entusiaster fra hele Europa til Sildefestivalen år efter år for at være med.
Er du til fart over feltet og vind i håret, er du med en ferie i Hvide Sande heldigvis omgivet af havet og fjorden, hvorfra du kan opleve det vilde sus helt ned i maven. I Kabelpark i Hvide Sande kan du prøve kræfter med wakeboard og vandski i Ringkøbing Fjord, og så kan du desuden lære at surfe på WestWind Surfskoler, der har centrer beliggende både nord og syd for Hvide Sande by.
Når du holder ferie i et sommerhus i Hvide Sande, kan du også nyde naturen på land. Rundt omkring i Hvide Sande kan du nyde den vestjyske, rå natur helt tæt på. Følg fx Naturstien, der er 40 km. lang og viser dig vej rundt i det betagende landskab med højt til himlen, grønne omgivelser med åbne vidder og duften af det brusende hav.
Der hersker ingen tvivl om, at Hvide Sande ligger midt i det hele, og her får du en ferie fyldt med skønne oplevelser, der kan blive til lige så skønne ferieminder.

‘Naturstien’ strækker sig over 40 kilometer, fra Nymindegab i syd til Houvig i nord. En charmerende og afvekslende rute, som viser dig rundt i noget af Danmarks mest storslåede natur.

Der er liv og glade dage i Hvide Sande, når den årlige sildefestival løber af stablen. Deltag i den populære sildekonkurrence, og hyg dig med dejlig mad og sjove aktiviteter.

Gå på opdagelse i et fascinerende og moderne kunstunivers, når du besøger Kunstnerboligen Art56. Et særligt sted, hvor kunst, samtale og samvær mødes i hyggelige rammer.
Vi har mange herlige sommerhuse beliggende langs hele Vestkysten, og flere af dem finder du i Hvide Sande. Hvide Sande har alt, hvad hjertet begærer: Hvide sandstrande så langt øjet rækker, charmerende kystbyer, havet og ufatteligt mange gode muligheder for at dyrke alverdens vandsportsaktiviteter. Og med base i et sommerhus i Hvide Sande befinder du dig tæt på alle herlighederne.
Hvide Sande er en skøn feriedestination hele året rundt, men der er bare noget særligt over denne fiskerby over sommeren. Derfor er Hvide Sande også et oplagt valg, når du skal holde sommerferie i Danmark. Du er tæt på strand og vand, så du kan plaske i vandet og snuppe en dukkert eller to, lige som du har lyst til.
Vi har et bredt udvalg af sommerhuse i Hvide Sande, faktisk ligger de som perler på en snor henad Holmsland Klit med Vesterhavets bølger på den ene side og fjordens stille vand på den anden. En sommerhusferie i Hvide Sande giver dig rig mulighed for at drage på eventyr i det grønne, smide snøren i vandet og håbe på at få friske fisk på krogen.
Hvide Sande har en stolt fiskertradition, hvilket kommer til udtryk i feriebyens gader og stræder. Og samtidig finder du i naturen omkring mange gode fiskespots. Vi lover derfor ikke for meget, når vi siger, at du har gode chancer for at få bid - så husk at pakke fiskestangen med i ferietasken!