Hornbæk

Nordsjælland_Dronningmølle-Hornbæk

Hornbæk

I Hornbæk har du det hele – dejlig strand, smuk natur, hyggelig lystbå­de­havn, char­me­ren­de bymiljø, masser af spi­se­ste­der og ægte dansk som­mer­hu­si­dyl.

Miljøet omkring havnen er hyggeligt og summer af liv. Her kan du spise frisk­fan­get fisk, gå en tur på hav­ne­mo­len eller nyde en is med udsigt. Hornbæk By er også utrolig char­me­ren­de og byder på hyggelige butikker, spi­se­ste­der, ishuse, minigolf, spil­le­ste­der og stre­et­food.

Standen er lang og bred med dejligt sandt og roligt vand. Lige ved siden af stranden ligger Hornbæk Plantage, hvor du kan tage på cykel- og van­dre­tu­re eller nyde en frokost i det fri.
4 områder
Nordsjælland_Dronningmølle-Hornbæk_Dronningmølle

Dron­ning­møl­le

På Sjællands nordlige kyststrækning ligger dejlige Dronningmølle. Her venter en sommerhusferie i smukke omgivelser med rig mulighed for at opleve natur, kultur og historie. Stranden er rolig og børnevenlig, og tæt på ligger flere gode strande og hyggelige landsbyer. I nabobyen Gilleleje kan du opleve kunst og kultur, spise på lokale restauranter og besøge byens fine, gamle fyrtårn. Til den anden side ligger Hornbæk, som byder på restauranter, cocktailbarer, streetfood, shopping og meget mere. Helsingør ligger også tæt på, og endelig kan du tage en dagstur til København, hvis du vil opleve hovedstaden.

Nordsjælland_Dronningmølle-Hornbæk_Hornbæk

Hornbæk Strand

Omgivet af store klitplantager og frodige skove finder du Hornbæk Strand, som er et yderst populært sommerhusområde. Her kan du gå lange ture i de naturskønne omgivelser eller nyde den livlige stemning og maritime atmosfære ved havnen. I området finder du nok Nordsjællands mest populære strand af samme navn. Hvert år tiltrækker badestranden, Hornbæk Strand, nemlig både badegæster, solbadere og vandsportsentusiaster, og det kan vi godt forstå. Her er nemlig tale om en bred, hvid sandstrand med klart, blåt vand, der bare indbyder til afslapning og sjov under solen.

Nordsjælland_Dronningmølle-Hornbæk_Tikøb

Tikøb

Midt mellem Esrum Sø og Gurre Sø ligger naturskønne Tikøb omgivet af marker, skove og småsøer. De landlige omgivelser er perfekte til en afslappende sommerhusferie tæt på dejlige strande og spændende oplevelser. Kronborg, Frederiksborg og Fredensborg Slot ligger ganske tæt på, og i havnebyen Helsingør kan du desuden opleve museer, kulturtilbud og ægte storbystemning. Området er oplagt til vandre- og cykelture, ligesom du kan fiske, spille golf og prøve kræfter med forskellige former for vandsport. Trækker storbyens pulserende liv, kan du nemt besøge hovedstaden på en dagstur.

Nordsjælland_Hornbæk_Munkerup

Munkerup

I hyggelige Munkerup kan du holde sommerhusferie i rolige, idylliske omgivelser med havet som nærmeste nabo. Naturen omkring Munkerup er ideel til vandreture og cykling, især langs den smukke nordsjællandske kyst. Stranden er rolig og indbydende, og her kan du snildt få timer til at gå. Hornbæk og Gilleleje ligger ganske tæt på, og begge steder kan du nyde livlige havnemiljøer, shopping, gode spisesteder og meget mere. Hvis du er interesseret i kunst og kultur, skal du ikke snyde dig selv for et besøg på Munkeruphus, et spændende kunst- og kulturcenter med skiftende udstillinger og en hyggelig café.

Sommerhuse i Hornbæk

Se sommerhuse i Hornbæk