- Nordsjælland, Liseleje
 - 6 gæster
 
- Forbrug inklusiv
 - Forsikring inklusiv
 - Rengøring inklusiv
 

Naturskønne Nordsjælland har alt, hvad hjertet begærer, af feriestemning, afslapning og oplevelser for hele familien. Med et sommerhus i Nordsjælland har du hyggelige badebyer, historiske slotte, smuk natur og nogle af landets allerbedste badestrande tæt på. Området bugner af spændende seværdigheder, ligesom her er små lokale gårdbutikker, producenter og caféer, hvor du kan forkæle dig selv med lokale råvarer og lækre specialiteter. I sommermånederne summer kystbyerne af liv med isboder, musikarrangementer og markeder.
Nordsjælland er kendt for sine dejlige, børnevenlige strande, fx Liseleje, Tisvildeleje og Hornbæk, hvor du kan bade, slentre i sandet eller nyde solen fra klitterne. Mange af vores sommerhuse i Nordsjælland ligger tæt på kysten, så du kan nemt tage en morgendukkert eller gå en aftentur i solnedgangen.
Vi har et stort udvalg af sommerhuse til leje i Nordsjælland, og uanset om du drømmer om et klassisk et af slagsen eller et mere moderne med god plads og aktivitetsmuligheder, kan vi opfylde dine feriedrømme. Vil du gøre ferien ekstra luksuriøs, kan du vælge et sommerhus med spa eller pool – så er der intet, der står i vejen for din wellness- og badeferie – uanset vejret.
Fra sommerhuset kan du besøge Nordsjællands kystbyer, som byder på klassisk dansk ferieidyl, brede strande og charmerende bymidter. Du kan fx slentre gennem Gillelejes hyggelige gader, spise en is i klitterne i Liseleje, nyde stemningen i Hornbæks små gader, besøge gallerier og kunsthåndværkere i Hundested og meget mere. Et sommerhus i Nordsjælland giver dig mulighed for at kombinere natur, kultur, kystliv og aktiviteter, og et sommerhus her er den perfekte base for både afslapning, gode måltider og aktive udflugter.

I Hornbæk har du det hele – dejlig strand, smuk natur, hyggelig lystbådehavn, charmerende bymiljø, masser af spisesteder og ægte dansk sommerhusidyl. Miljøet omkring havnen er hyggeligt og summer af liv. Her kan du spise friskfanget fisk, gå en tur på havnemolen eller nyde en is med udsigt. Hornbæk By er også utrolig charmerende og byder på hyggelige butikker, spisesteder, ishuse, minigolf, spillesteder og streetfood. Standen er lang og bred med dejligt sandt og roligt vand. Lige ved siden af stranden ligger Hornbæk Plantage, hvor du kan tage på cykel- og vandreture eller nyde en frokost i det fri.

Liseleje er en yderst charmerende ferieby i Nordsjælland. Når du lejer et sommerhus i Liseleje, får du en ferie rig på natur og ferieidyl – og så har du flere skønne badestrande at vælge imellem.
Særligt Liseleje Strand er at af de helt store trækplastre i området. Stranden strækker sig, så langt øjet rækker, og stensætningerne ud for kysten gør, at vandet altid er lavt, lunt og roligt. Ja, med base i et sommerhus i Liseleje kan du og familien tage til stranden, som det passer jer.
Tæt på byen finder du desuden Asserbo Plantage, der indbyder til gode gå- og cykelture i den smukke, fredede natur. Samtidig finder du i hjertet af byen flere ishuse, legepladser, cafeer og butikker, som du kan boltre dig i.

Når du lejer et sommerhus i Gilleleje, får du en ferie fuld af muligheder. Det er nemlig ikke helt uden grund, at Gilleleje er kendt som en af de skønneste feriebyer i Nordsjælland. Gilleleje gemmer på den smukkeste kyststrækning med hvide sandstrande og stejle klinter. Og så finder du også det hyggeligste havnemiljø, hvor du kan købe friskrøget fisk eller nuppe en vaffelis ”med det hele”.
Med base i et sommerhus i Gilleleje kan du drage på eventyr i og omkring den skønne ferieby. Oplev byens snoede, smalle gader med bindingsværkshuse, og mærk Gillelejes lokale charme helt tæt på. Begiver du dig ud af havnebyens midte, kan du nyde den omkringliggende natur med kyststier, klitplantager og op til flere udsigtspunkter, hvor du kan nyde den smukke udsigt over vandet.

Med en ferie i et sommerhus i Tisvilde i Nordsjælland får du en ferie fuld af feriestemning, hygge og smukke kyststrækninger. Og vælger du at holde din sommerferie i et sommerhus i Tisvilde, vil du opleve, hvordan den charmerende ferieby summer af liv med lokal kunst, kultur, musik og meget mere af alt det bedste, som den danske sommer har at byde på.
Når du lejer et sommerhus i Tisvilde, er du omgivet af naturskønne omgivelser med dybe skove og smukke badestrande med lavt og roligt vand. Og så befinder du dig tæt på idyllisk landsbycharme med brostensbelagte små gader og velbevarede huse med stråtag og vilde blomster.
Ja, det er minsandten et sandt ferieparadis i Tisvilde.

Når du lejer et sommerhus i Nordsjælland, venter et hav af spændende oplevelser, fra majestætiske Kronborg Slot i Helsingør og Frederiksborg Slot i Hillerød til kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, naturparken Heatherhill ved Rågeleje og ikke mindst hovedstaden, som lokker med et overflødighedshorn af kulturelle og historiske seværdigheder. Vil du have fart over feltet, kan du besøge Dyrehavsbakken i Klampenborg eller Tivoli i København. Afstandene er korte, så med et sommerhus i Nordsjælland er der rig mulighed for at få en masse ferieoplevelser med hjem i kufferten.



Et sommerhus i Nordsjælland er perfekt for dig, der ønsker en kombination af afslapning, aktiviteter og oplevelser i naturskønne omgivelser. Området er ideelt til en aktiv ferie – hop fx i Kattegats bølger, snør vandreskoene, og udforsk smukke Tisvilde Hegn, eller spring på cyklen, og lad små, snoede veje føre dig gennem landskabet.
De mange gårdbutikker, caféer og kunsthåndværkere skaber liv og lokal charme, og der er masser af autentiske smagsoplevelser at hente. Med kort afstand til København er det kun fantasien, der sætter grænser, og her venter et overflødighedshorn af kultur, historie og underholdning. Et sommerhus i Nordsjælland ligger centralt, men tilpas langt væk til, at du virkelig kan mærke roen sænke sig og nyde din ferie i sommerhus. Gå på opdagelse i vores udvalg, og find dit favoritsommerhus.