Nordjylland byder på en helt særlig ferie fuld af herlige oplevelser, skøn natur og rolige omgivelser. Og det bedste ved det hele er, at du finder vores sommerhuse i nogle af Nordjyllands mest populære sommerhusområder med kort afstand til det hele; stranden, naturen og Nordjyllands mange sjove oplevelser. Ja, her venter en afslappende ferie i sommerhus i rolige omgivelser kombineret med sus i maven og fis og ballade for hele familien.
Nyd ferielivet midt i det smukke landskab på den nordjyske vestkyst, hvor du bl.a. finder kystbyerne Lønstrup, Løkken, Blokhus og Thorup Strand (bare for at nævne nogle få). Hver kystby har noget forskelligt at byde på, men gældende for dem alle er, at du her kan boltre dig på hvide sandstrande, tage en dukkert i bølgen blå og nyde en helt særlig ro midt i den betagende natur, der byder på flere forunderlige fænomener. Nordjylland har nemlig en del smukke natur-omgivelser at byde på, så drømmer du om en aktiv ferie, er Nordjylland den rette feriedestination for dig. Her omkring finder du flere vandrestier og cykelruter, der viser dig vej rundt i det smukke landskab. Og på din vej kan du støde på flere forskellige og forunderlige naturfænomener. Hvis du fx vælger Skagen som destination til din næste ferie, bør du opleve Grenen – der er Danmarks nordligste punkt – hvor havene Skagerrak og Kattegat mødes. Du kan også drage længere sydpå til Thy, hvor Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, venter med sit rige dyreliv og smukke natur i klitplantagerne – ja, her kan du gå mange lange vandreture i det fri.
Er du mere til sus i maven, fart over feltet og herlige oplevelser for hele familien, vil du hurtigt opdage, at der i Nordjylland ligger mange af Danmarks populære seværdigheder lige rundt om hjørnet. Det er nemlig lige her i den nordlige del af Danmark, at du bl.a. kan besøge Aalborg Zoo, Fårup Sommerland og Nordsøen Oceanarium.
Med base i et af vores sommerhuse i Nordjylland er mulighederne mange for en begivenhedsrig ferie fuld af gode oplevelser, dasedage ved stranden og en aktiv ferie for hele familien.