- Fyn med øer, Nordvestfyn
- 4 gæster
Lækker ferielejlighed ved Bogense – tæt på strand og naturskønne oplevelser
- Forsikring
- Rengøring

Når du lejer et sommerhus i Bogense, får du en ferie, der emmer af købmandsstemning i naturgrønne omgivelser. Bogense på Nordvestfyn er nemlig den ældste købstad på Fyn, og det kan du tydeligt mærke, når du begiver dig på tur rundt i byens smalle og snoede brostensbelagte gader med hyggelige små torve og velbevarede gamle huse.
Bogense Havn er et af byens samlingspunkter, hvor du kan få fingrene i friskfanget fisk direkte fra den lokale kutter, købe Fyns nok største vaffelis eller få en god bid mad på en af havnens hyggelige restauranter. Når du lejer et sommerhus i Bogense, har du desuden direkte adgang til Nordfyns idylliske natur, Kattegats fascinerende kyststrækning og Gyldensteen Strands unikke landskaber.
Vi har et bredt udvalg af sommerhuse i Bogense, der kan danne rammerne for din næste ferie. Nyd en ferie i et sommerhus tæt på den nordfynske natur, eller oplev byens charme med en ferie i et af vores byhuse eller i en af vores ferielejligheder.
Med en ferie i et sommerhus i Bogense har du flere naturgrønne omgivelser lige for næsen af dig. Med en placering ud til Kattegat, kan du begive dig på eventyr langs den smukke kyststrækning til fods eller på cykel. Og så kan du selvfølgelig nyde livet på stranden, få afkølet fusserne i det rolige vand og nyde udsigten over Kattegat.
Når du vælger at leje et sommerhus i Bogense og nyde din ferie der, må du endelig ikke snyde dig selv for en tur til Gyldensteen Strand. Naturreservatet Gyldensteen Strand byder på de flotteste landskaber og åbne vidder, og så kan du være heldig at se en sjælden fugl eller to. Naturreservatet er nemlig kendt for sit rige fugleliv – så pak kikkerten, og drag afsted.

Oplev Ejby Mose, et af Fyns største moseområder med rigt dyreliv og mange plantearter. Nyd stierne til vandring, cykling og ridning, samt faciliteter som naturlegeplads og fiskesø.

Hindsgavl Dyrehave ved Middelfart er en naturoase og hjemsted for dådyr og kronhjorte. Nyd de mange ruter og stier, hvad enten du er på gåben eller cykel.

Oplev vilde heste på Langeland. Rundt omkring Dovns Klint og Søgård lunter ca. 50 Exmoor-ponyer i et vidstrakt, indhegnet naturareal.
Når du vælger at leje et sommerhus i Bogense, vælger du samtidig en ferie fuld af gode oplevelser, et charmerende havnemiljø og en masse historisk charme. Bogense er en hyggelig, gammel købstad med direkte udsigt til Kattegat, og derfor kan du det ene øjeblik slentre hen ad byens smalle brostensbelagte gader, og det næste øjeblik kan du dase i solen og bade i det rolige vand ved kysten.
Bogense er fuld af maritim stemning og dansk historie, og du kan opleve det hele helt tæt på, når du lejer et sommerhus i Bogense på Nordvestfyn. Vælger du at leje et sommerhus i sommerferien, kan du opleve, hvordan Bogense summer af liv, og kulturlivet i byen blomstre – fx kan du hvert år den første weekend i august opleve Nordfyns Rosenfestival, der afholdes lige her i Bogense.
Er du mere til eventyr i det grønne og holder af at studere dyrelivet i naturen, kan du begive dig på eventyr i Nordfyns fascinerende naturomgivelser med naturreservater, fuglerige vådområder, små øer og et utal af snoede vandrestier, der fører dig rundt i det grønne.
Med en ferie i sommerhus i Bogense, kan du desuden opleve, hvordan det lokale liv på Bogense Havn udfolder sig. Marinaen er faktisk den største af sin slags på Fyn og udgør et samlingspunkt for sejlere fra hele landet.