Guldkogle – Fokus på energi

Koglemærket – Fokus på energi er et godt skridt på vejen mod den grønne omstilling. Mærkningsordningen er den eneste af sin slags i Danmark og tildeles energiforbedrede sommerhuse i det danske ferielandskab.
Vores samling af sommerhuse, der har fået tildelt et Koglemærke – Fokus på energi, udvider sig løbende. Gå på opdagelse i vores udvalg af sommerhuse, der tager del i mærkningsordningen, og find sommerhuset til din næste ferie.
Koglemærket – Fokus på energi omfatter tre niveauer; bronze, sølv og guld, der alle på hver sin måde indikerer, at et sommerhus opfylder en række krav for energiforbedrende tiltag.
Vi kan alle sammen være med til at gøre en forskel og komme et skridt tættere på en grønnere fremtid – også indenfor sommerhusbranchen. Som en betydelig hjælp på rejsen har Feriehusudlejernes Brancheforening udviklet en mærkningsordning for sommerhuse i Danmark.
Mærkningsordningen har fået navnet Koglemærket – Fokus på energi og har, som navnet indikerer, et skærpet Fokus på energiforbruget i de danske sommerhuse. Mærkningsordningen er den eneste af sin slags i Danmark og er udviklet på baggrund af omfattende energiberegninger udført af specialister indenfor energioptimering, grøn omstilling og bæredygtighed.
Koglemærket – Fokus på energi tildeles energiforbedrede danske sommerhuse. Mærkningen består af tre niveauer; Bronzekogle – Fokus på energi, Sølvkogle – Fokus på energi og Guldkogle – Fokus på energi. Hvert niveau omfatter en række energiforbedrende krav, som et sommerhus skal opfylde forud for en evt. tildeling. På Feriehusudlejernes Brancheforenings hjemmeside kan du blive klogere på, hvilke krav der gør sig gældende for de tre mærker.
Er du feriegæst og stiler efter en grønnere fremtid? Så kig efter Koglemærket – Fokus på energi, når du booker sommerhus.
Klimaet takker os, hver gang vi fravælger flyrejsen og tænker i alternative muligheder, når vi skal vælge ferieform. Og her er sommerhusferien uden tvivl et godt skridt på vejen. Med Koglemærket – Fokus på energi bliver det endda nemmere, hvis du som feriegæst ønsker at booke et sommerhus til din ferie med omtanke for miljøet. Sommerhusene i vores portefølje, der tager del i mærkningsordningen, er nemlig anført med Koglemærket – Fokus på energi på selve visningen af det pågældende sommerhus. Det betyder, at du hurtigt og nemt bliver opmærksom på, om det enkelte sommerhus tager del i mærkningsordningen eller ej.
Farven på mærket – bronze, sølv eller guld – indikerer, i hvor høj grad sommerhuset er energiforbedret. Uanset farven på mærket kan du være sikker på, at det pågældende sommerhus opfylder en række krav indenfor energiforbedrende tiltag. Vær opmærksom på, at sommerhuse med pool, spa og vildmarksbad har et større energiforbrug sammenlignet med andre sommerhuse. Fokus på, hvordan energiforbruget i disse typer af sommerhuse kan nedbringes, er selvsagt større. Derfor har Feriehusudlejernes Brancheforening som et led i mærkningsordningen defineret en række tillægskrav til sommerhuse med pool, spa og vildmarksbad, der skal opfyldes forud for tildelingen af Koglemærket – Fokus på energi.



Husk at pakke de gode vaner, der hjælper dig til at reducere dit energiforbrug, med i ferietasken, inden du drager på ferie i sommerhus.
Hvis du under din ferie i et sommerhus er opmærksom på at følge de gode vaner, som du kender dem hjemmefra, kan du også bidrage til at reduceringen af energiforbruget med omtanke på miljøet. Alle kneb gælder, og vi ved, at ferietiden er kostbar. Det er under ferien, at vi lader hverdagsrutinerne og praktikken blive hjemme, men hvis de gode vaner for et lavere energiforbrug kan listes med i ferietasken og bliver taget i brug under ferien, kan det have en indvirkning.
Et øget Fokus på energiforbruget og de energiforbedrende tiltag har en større effekt, når vi løfter i fællesskab. Det betyder, at du – når du træffer nogle bevidste valg under din sommerhusferie – bidrager til at understøtte sommerhusets energimæssige stand.
Energistyrelsen har samlet en håndfuld gode tips til dig som feriegæst, der kan hjælpe dig på vej til at træffe bevidste valg med energiforbruget for øje, når du holder ferie i sommerhus:
• Vær opmærksom på temperaturen på køl og frys; 5 °C i køleskabet og -18 i fryseren.
• Drop terrassevarmeren – eller vælg en eldrevet model.
• Tør tøjet på tørresnoren i stedet for i tørretumbleren.
• Tag kortere og køligere bade, og dæk pool og spa til for at holde på varmen.
• Skru ned for varmen i sommerhuset, og luk døren ind til rum, du ikke bruger.
• Prisen på strøm varierer, brug den, når den er billigst.
Kilde: Energistyrelsen

Kravene for tildeling af Koglemærket – Fokus på energi varierer alt afhængigt af, hvilket mærke du stiler efter.
Koglemærket – Fokus på energi kan hjælpe feriegæster fra ind- og udland godt på vej til at vælge (bevidste) grønnere ferieløsninger i Danmark. Og her kan du som sommerhusejer være med til at gøre en forskel, hvis du tager del i – eller stræber efter at tage del i – mærkningsordningen. Med Koglemærket – Fokus på energi bliver det nemlig muligt og langt mere gennemskueligt for den enkelte feriegæst at finde og vælge mellem energiforbedrede sommerhuse landet over.
Samtidig kan Koglemærket – Fokus på energi være et nyttigt værktøj til dig, da kravene for mærkningsordningen synliggør konkrete energiforbedrende tiltag, der kan være relevante for dit sommerhus. Ja, faktisk forventer Feriehusudlejernes Brancheforening, at op mod 80% af danske sommerhusejere over tid vil i gang med at energiforbedre deres sommerhuse med sigte på at få tildelt Koglemærket – Fokus på energi.
Kravene for tildeling af Koglemærket – Fokus på energi varierer alt afhængigt af, hvilket mærke du stiler efter; bronze, sølv eller guld. Samtidig gør vi opmærksom på, at Feriehusudlejernes Brancheforening har defineret en række tillægskrav til sommerhuse med pool, spa og vildmarksbad. Det skyldes, at disse typer af sommerhuse har et større energiforbrug sammenlignet med andre sommerhuse.
Koglemærket – Fokus på energi er gratis, når du lejer dit sommerhus ud hos os i Feriepartner.
Mærkningsordningen er frivillig, og når du lejer dit sommerhus ud via os i Feriepartner, er ordningen tilmed gratis, da vi er et ordinært medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening. Du ansøger selv om at få tildelt Koglemærket – Fokus på energi på Feriehusudlejernes Brancheforenings hjemmeside.
Forud for ansøgningen om tildelingen af Koglemærket – Fokus på energi bedes du udfylde en webformular, logge på appen Mobaro og besvare en række spørgsmål heri omhandlende dit sommerhus relateret til kravene i mærkningsordningen. Hvis dit sommerhus – på baggrund af din besvarelse af spørgsmålene – opfylder kravene, kan du søge om at få tildelt Koglemærket – Fokus på energi. Du finder webformularen her.
Feriehusudlejernes Brancheforening står bag Koglemærket – Fokus på energi med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Mærkningsordningen er desuden udviklet og verificeret af Viegand Maagøe, tredjepartsverificeret af DEM og forhåndsgodkendt af Forbrugerombudsmanden.