Cykelferie i et sommerhus
Når du holder cykelferie med base i et sommerhus, er du helt tæt på naturen. Vores sommerhuse er fordelt ud over det danske ferielandskab, og derfor er du tæt på flere af de smukke cykelruter, som Danmark er kendt for. Med en cykelferie i et sommerhus kan du opleve alt fra stille skovstier og charmerende kystveje til åbne landskaber og kuperet terræn. Ja, det danske ferielandskab er noget af det smukkeste, der findes, og på cykelryg har du det hele indenfor rækkevidde.
En cykelferie i Danmark er en oplagt ferieform for børnefamilier, par, seniorer og alt derimellem. Med fart i pedalerne kan du nemlig komme helt tæt på mange af landets naturrige omgivelser, og du kan gøre det i dit helt eget tempo.
Find sommerhuset til din cykelferie
Hos os får du de rette forudsætninger for en dejlig cykelferie i Danmark. Vi har sommerhuse placeret i de skønneste kroge rundt omkring i landet - tæt på grønne naturområder, åbne landskaber og charmerende kystbyer, hvor du kan drage på eventyr med cyklen som din tro følgesvend.
Lækkert sommerhus med udendørs spa og plads til hele familien
- Nordjylland, Thy
- 10 gæster
- Forsikring inklusiv
- Gratis adgang til aktiviteter
- Rengøring inklusiv
Sommerhus FY377, Nyborg, op til 6 personer
- Fyn med øer, Nordøstfyn
- 6 gæster
- Forsikring inklusiv
- Rengøring inklusiv
Hyggeligt sommerhus med tøndesauna og stor naturgrund
- Vestjylland, Søndervig
- 6 gæster
- Forsikring inklusiv
- Rengøring inklusiv
Stort og flot kvalitetshus til 10 personer
- Nordjylland, Blokhus
- 11 gæster
- Forsikring inklusiv
- Rengøring inklusiv
Tag på cykelferie i Danmark med fart i pedalerne.
Vind i håret og fart i pedalerne! På en cykelferie kan du opleve noget af alt det bedste, som det danske ferielandskab har at byde på, og så kan du sågar gøre det i dit helt eget tempo.
Danmark er som skabt til cykelferie. Her finder du åbne vidder med bølgende marker, smukke kyststrækninger og snoede grønne stier, der fører dig vidt omkring: Hop på cyklen, og oplev den smukke natur, cykl til den nærmeste strand, der byder på fint sand og bølgebrus, eller drøn til den nærmeste havneby, hvor du – særligt i sommerferien – kan finde byens nok største vaffelis ”med det hele”.
Når du holder cykelferie med base i et sommerhus, ligger ferieoplevelserne som perler på en snor. Uanset om du vælger at nyde cykelferien langs Vestkysten eller i det frodige Østdanmark, er du sikker på, at du får en helt særlig ferieoplevelse med fokus på havet, naturen og den friske (hav)luft.
En cykelferie med base i et sommerhus i Danmark er en helt særlig ferieform.
En cykelferie er uden tvivl en helt særlig ferieform, og når du vælger at holde cykelferie med base i et sommerhus, har du en masse dejlige ferieoplevelser indenfor rækkevidde. Vores sommerhuse er nemlig placeret rundt omkring i ferielandet – tæt på de bredeste sandstrande, kendte naturseværdigheder og (selvfølgelig) tæt på nogle af de smukkeste cykelruter i Danmark. Træd i pedalerne, og lad landskabets mange cykelruter vise dig vej!
Med et sommerhus som base har du altid et trygt helle, som du igen og igen kan vende tilbage til under din cykelferie. I sommerhuset kan du til hver en tid smække fødderne op, samle tankerne og nyde de mange indtryk, som dagens eventyr i cykelsadlen har bragt med sig. Og inden du ser dig om, er du klar til at lade et nyt cykeleventyr i det grønne begynde.
Sommerhuse nær gode cykelruter
Nyd ferielivet med vind i håret, og vælg cykelferien som din næste ferie i Danmark.
Med en cykelferie i Danmark har du rig mulighed for at tage på eventyr i naturen, besøge en af de mange charmerende havnebyer eller opleve et væld af kulturelle seværdigheder rundt omkring. Med cyklen som din bedste makker kan du nemt komme fra a til b, og du kan gøre det i dit helt eget tempo. En cykelferie er en populær ferieform blandt børnefamilier, par, seniorer og alt derimellem. Med en cykelferie kan du og dine kære nyde hinandens selskab på en helt særlig måde, mens I er på farten, tæt på naturen og alt andet omkring jer.
Cykelferien er en oplagt ferieform flere gange om året
En cykelferie behøver nemlig ikke være hårdt arbejde og med sved på panden. Det kan være en måde for dig at slappe af på, mærke brisen i ansigtet og indånde den friske luft. En cykelferie i Danmark er en oplagt ferieform om sommeren og i sommerferien, hvor fuglene kvidrer, naturen sprudler, og der (forhåbentlig) er flere solskinsdage end regnvejr. Dog kan det spæde forår også byde på nogle dejlige ferieeventyr. Grib chancen, og tag på cykelferie hen over påsken, eller nup en miniferie i forbindelse med en af forårets mange andre helligdage. Luften på denne tid af året er mild, og der er altså noget særligt over at opleve naturen vågne fra sit vinterhi.
Med en cykelferie har du de gode ferieoplevelser indenfor rækkevidde.
På en cykelferie venter den næste gode ferieoplevelse lige rundt om hjørnet. De smukke cykelruter i Danmark fører dig nemlig til de mange hyggelige kroge, skjulte steder og populære seværdigheder, som det danske ferieland har at byde på. Uanset om du er til kulturelle oplevelser med museer, kirker og historiske mindesmærker, eller du er på udkig efter en grøn oase med et rigt dyreliv og duften af grønt græs, så kan du nemt komme til meget af det på cykelryg. Og med flere kyststrækninger, brede sandstrande og brusende bølger kan du også – med et par skub i pedalerne – hurtigt finde vej til en dukkert ved stranden. Det eneste, du skal huske, er badetøj og et håndklæde, så er du klar!
Hav et trygt og dejligt sommerhus som base til din næste cykelferie.
Med base i et dejligt sommerhus, har du altid et særligt helle under din cykelferie, hvor du kan trække dig tilbage, slappe af og hvile fødderne, inden næste eventyr begynder. Og hvis du vælger et sommerhus med sauna eller spa, kan du slappe af med lidt ekstra forkælelse omkring dig. Så kan du nyde livet i spaen, fordøje alle dagens indtryk og gøre dig tanker om, hvad det næste cykeleventyr mon har at byde på.
Det kan også være, at du og dine kære har brug for en hviledag, hvor I lader cyklerne stå og nyder hinandens selskab uden at være på farten. Fordyb dig med en god bog i en blød stol, lyt til fuglekvidder og smådyrenes summen på sommerhusets terrasse, eller nyd udsigten til havet og bølgernes brusen.
Tag på cykelferie, og kom rundt omkring i Danmark.
Danmark har ufatteligt meget at byde på, og er en perfekt feriedestination, når det kommer til cykelferie. Vælger du at leje et sommerhus langs Vestkysten til din cykelferie, kan du cykle med det vilde Vesterhav, klitlandskaber og finkornet sand ved din side. Og du kan besøge op til flere lokale, små, og yderst charmerende fiskerlejer.
Vælger du at leje et sommerhus i Østdanmark til din næste cykelferie, kan du nyde naturen langs de rolige fjorde, over historiske broer og gennem små købstæder og landsbyer, der gemmer på uendeligt mange kulturelle fortællinger.



