Logo_Web

Vi er klar ved telefonen til at hjælpe

38 lokale bureauer fordelt over hele landet – alle årets dage fra kl. 9-22.

Find dit lokale bureau

Lyngvig Fyr

Lyngvig Fyr er en populær se­vær­dig­hed i Hvide Sande. Her er nemlig sjov og ballade for hele familien: Nyd den storslået udsigt fra toppen af fyrtårnet, rappel ned, eller tag på Na­tu­re­ven­tyr i området med familiens mindste.

Klitlandskaber og udsigt til Lyngvig Fyr

Bestig de mange trap­pe­trin i Lyngvig Fyr, og nyd den im­po­ne­ren­de udsigt over Ve­ster­ha­vet, Ring­kø­bing Fjord og det vestjyske klit­land­skab.

Besøg Lyngvig Fyr ved Hvide Sande

Lyngvig Fyr er et fan­ta­stisk sted at tage på udflugt med familien, når du holder ferie i et sommerhus i Hvide Sande. Det ka­rak­te­ri­sti­ske hvide fyrtårn ligger mellem Hvide Sande og Søndervig omgivet af det smukke klit­land­skab på den jyske vestkyst. Lyngvig Fyr blev opført i 1906 og har siden været et markant vartegn i området.

Har du mod på turen op i fyret, kan du tage de mange trap­pe­trin til toppen af Lyngvig Fyr. Herfra kan du nyde en flot udsigt over Ve­ster­ha­vet, Ring­kø­bing Fjord og de store kli­t­om­rå­der, der breder sig langs kysten. På en dag med klart vejr kan du se langt ud over det vestjyske landskab og få et godt indtryk af, hvor smalt landet er mellem havet og fjorden.

Lyngvig Fyr gemmer samtidig på en spændende historie. Fyret blev bygget efter en tragisk stranding ved ve­st­ky­sten og har herefter gennem mange år hjulpet skibe med at navigere sikkert langs kysten.

Fra leg på na­tur­le­ge­plad­sen og spændende Na­tu­re­ven­tyr til rap­pel­ling ned ad fyrtårnet byder Lyngvig Fyr på sjove ak­ti­vi­te­ter for både børn og voksne.

Lyngvig Fyr: Sjove aktiviteter for hele familien

Der er meget mere at lave ved Lyngvig Fyr end at nyde udsigten fra toppen. Ved fyret finder du bl.a. en stor na­tur­le­ge­plads, hvor børnene kan klatre, balancere og lege i de na­turs­køn­ne om­gi­vel­ser. Her kan de yngste få brugt lidt energi, mens resten af familien nyder den friske luft.

I kan også tage på ”Na­tu­re­ven­tyr” ved Lyngvig Fyr og lade børnene blive en del af en spændende for­tæl­ling, der fører jer rundt i området omkring fyret. Undervejs skal I følge historien og løse små opgaver, mens I bevæger jer gennem klit­land­ska­bet.

Har du lyst til lidt sjov og hår­rej­sen­de oplevelse, tilbyder Lyngvig Fyr også rap­pel­ling, hvor du kan prøve kræfter med at bevæge dig ned ad fyrtår­nets yderside. Det er en an­der­le­des aktivitet for dig, der gerne vil have lidt ekstra spænding med på som­mer­hus­fe­rie.

Praktisk in­for­ma­tion:

Adresse: Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande

Pris: Kontakt Lyngvig Fyr

Åb­ning­sti­der: 10-17 hele ugen

Sommerhuse nær Lyngvig Fyr

Loading...

Tag en pause i Lyngvig Fyrs café og butik

Efter en tur op i Lyngvig Fyr kan du besøge den gamle Fyr­mester­bo­lig, hvor der i dag er indrettet en hyggelig café og butik. I caféen kan du slå dig ned med en kop kaffe eller varm kakao og et stykke kage. Er du blevet sulten efter turen op i Lyngvig Fyr, kan du også vælge et stykke smør­re­brød eller forkæle dig selv med en is.

Inden besøget er slut, kan du også kigge indenfor i butikken, hvor du finder alt fra souvenirs og re­tro­va­rer til brugs­kunst, gamle møbler og for­skel­li­ge de­li­ka­tes­ser.

Lyngvig Fyr: Tag cyklen eller vandreskoene med på Vestkystruten

Har du lyst til at kombinere besøget ved Lyngvig Fyr med en tur i naturen, kan du følge Ve­st­ky­st­ru­ten, der går gennem området mellem Hvide Sande og Søndervig. Her kan du cykle gennem det vestjyske klit­land­skab og nyde udsigten over klitter, hede og Ve­ster­ha­vet.

Er du på van­dre­fe­rie i sommerhus, kan du også udforske området til fods. Her finder du flere stier gennem klitterne, hvor du kan gå en tur i dit eget tempo og besøge Lyngvig Fyr undervejs.