- Sydøstjylland, Als
- 4 gæster
Hyggeligt landligt sommerhus tæt på Nordborg
- Forsikring
- Rengøring

En sommerhusferie på Als byder på en perfekt kombination af naturoplevelser, afslapning og spændende udflugter for hele familien. Øen er omkranset af smukke kyster med børnevenlige strande og hyggelige havne. Her er aldrig langt til en flot udsigt og skønne naturoplevelser, så læg hverdagens stress og jag på hylden for en stund, og lad omgivelserne fylde dig med ro.
Als' smukke natur er betagende og oplagt til både vandreture og cykelture. Ad grusveje og stier bliver du ført gennem smukke landskaber, hyggelige landsbyer, åbne marker og frodige skove. Flere steder på Als kan du nyde udsigten over Lillebælt og de nærliggende øer, fx Ærø, som er en del af Det Sydfynske Øhav.
Vi har en bred vifte af sommerhuse på Als og mange dejlige slags at vælge imellem. Vi har fx både klassiske sommerhuse, bondehuse og luksussommerhuse med wellnessfaciliteter, og de fås i alle størrelser. Alle sommerhusene har det til fælles, at de ligger i Als' populære sommerhusområder og midt i naturskønne omgivelser med kort afstand til mindst én dejlig strand. Du kan også vælge et sommerhus med en betagende udsigt over vandet, og nyde bølgeskvulp og fuglefløjt fra morgenstunden. Udforsk vores store udvalg, og find det helt rette sommerhus til din næste ferie i Danmark.
Uanset årstid er Als et oplagt feriemål for dig, der ønsker at komme ud i naturen og nyde en afslappende ferie i rolige omgivelser - og samtidig have tæt til kulturelle oplevelser, spændende aktiviteter og unikke attraktioner.
Als er, med sin helt særlige rolle i Danmarks historie, et meget specielt sted, og den smukke ø byder på et slaraffenland af eventyr og oplevelser. Fra Als har du desuden kort afstand til resten af Sønderjylland og rig mulighed for at udforske den lokale kultur, besøge nogle af områdets mange restauranter og smage på de lokale specialiteter.
Når du holder ferie i sommerhus på Als, har du et væld af spændende nærområder at udforske. På øens største by Sønderborg møder du historie på slottet og liv i bymidten, mens Gråsten frister med sit slot og smukke slotspark. Mod syd ligger Broager og Sydals, hvor natur og kystliv går hånd i hånd. En kort køretur bringer dig til Aabenraa med sin hyggelige havnefront eller til grænsebyen Kruså, der byder på shopping og kulturmøder. Også Tinglev er værd at nævne som et roligt udgangspunkt for oplevelser. Alt i alt giver nærområderne et varieret miks af natur, historie og den dansk-tyske forbindelse.
Naturen på Als byder på store oplevelser året rundt og danner den perfekte ramme om en afslappende ferie. Øens kystlinje er karakteriseret ved rolige bugter, børnevenlige sandstrande, stejle kystskrænter og hyggelige havnemiljøer, mens øens midte er præget af bløde bakkelandskaber, tætte skove og åbne marker. Øens hyggelige byer ligger drysset ud over landskabet og charmerer med gamle bondehuse, fine kirker og ægte landsbystemning.
Fra kysten er der flere steder smuk udsigt over Lillebælt, Als Sund og Flensborg Fjord. De mange strande indbyder til badning, gåture og vandsport som kajak, paddleboard og sejlads, mens lystfiskere har gode muligheder for at fange bl.a. havørreder langs kysten.

I Broager, smukt placeret mellem Gråsten og Sønderborg, venter idylliske sommerhusområder som Vemmingbund Strand og Brunsnæs. Disse sommerhusområder byder på nogle af de smukkeste strande i regionen, perfekte til om sommeren til solbadning, svømning og lange gåture ved vandet. Udforsk regionen via Gendarmstien, en 74 km lang sti langs Flensborg Fjord fra Padborg til Als, rig på natur og historie, hvor danske gendarmer engang patruljerede. Området omkring Broager tilbyder også på smukke naturparker og udsigtspunkter, hvor man blandt andet kan nyde udsigten over Flensborg Fjord.

Fynshav på Als er det perfekte sted til en sommerhusferie i naturskønne omgivelser. Byens havn er et knudepunkt for færger til både Bøjden på Fyn og Søby på Ærø, hvilket gør området perfekt til mange spændende udflugter. Nyd de rolige og børnevenlige strande og smukke kystlinjer, som er perfekte til badning, fiskeri, slentreture og vandsport. Du finder også mange dejlige vandre- og cykelruter, der tager dig rundt i de idylliske omgivelser, blandt andet i Nørreskoven, som er en af Danmarks største bøgeskove. Besøg også Augustenborg Slot og Oplev Universe Science Park, som ligger tæt på.

Når du lejer et sommerhus i Gråsten, får du en ferie i smukke omgivelser, der er rig på dansk kulturhistorie og masser af charme. Gråsten er nemlig en lille landsby i området omkring Sydøstjylland, ganske tæt på øen Als, hvor der gemmer sig et hav af historiske skatte. Med en ferie i sommerhus i Gråsten kan du drage på eventyr i det grønne, sejle i kajak langs den idylliske kyst eller bare nyde livet i ro og mag. Du kan også besøge Gråsten Slot; den danske kongefamilies sommerresidens. Når kongefamilien ikke opholder sig her, kan du nemlig udforske slotshaven på egen hånd. Ja, en ferie i sommerhus i Gråsten byder uden tvivl på unikke ferieoplevelser og særlige ferieminder.

Kruså er en skøn base til en sommerhusferie omgivet af smuk natur tæt på grænsen til Tyskland. Kruså ligger et stenkast fra Flensborg Fjord, hvor du bl.a. kan nyde sejlture, badning og fiskeri. Miljøet omkring fjorden er utrolig charmerende og byder på masser af hyggelige oaser midt i den fredfyldte natur. Der er mange naturskønne ruter, der snor sig gennem det idylliske landskab, bl.a. Gendarmstien, en af Danmarks smukkeste vandreruter. Den byder på en vild og varieret natur og åbenbarer fantastiske udsigter. Er du til storbystemning, kultur og historie, kan du nemt tage til Flensborg, som ligger tæt på.

Tag familien med til Nordals og oplev en ferie i naturskønne omgivelser med bakker, dale og krystalklare søer skabt og formet af istiden. Her venter masser af børnevenlige strande med det blødeste sand, perfekt til leg og afslapning. Nordborg, Nordals’ største by, byder på en masser af gode oplevelser med sine lækre restauranter og hyggelige butikker, der venter på at blive udforsket. I Købingsmark kan I leje cykler og nemt komme rundt, og husk ikke at gå ikke glip af "Lys i Laden", et kreativt værksted, hvor hele familien kan prøve kræfter med at lave egne lys.

Padborg er en spændende destination til en sommerhusferie på grund af områdets særlige placering i Danmarkshistorien og de mange historiske og kulturelle seværdigheder. Grænselandet gemmer på mange interessante oplevelser og unikke fortællinger, og tæt på Padborg har du desuden Flensborg, som byder på masser af kultur og byliv. Padborg ligger naturskønt tæt på Flensborg Fjord, som er yderst charmerende og indbyder til badning, vandsport, fiskeri og meget mere. Gendarmstien, en af Danmarks smukkeste vandreruter, er blot én af mange skønne ruter, du kan følge rundt i det afvekslende terræn.

Holder du af frodig natur og smukke badestrande, så er Sydals et besøg værd. Her er vand, uanset hvor du kigger hen, børnevenlige sandstrande og dejlige sommerhuse, hvor du nemt kan slappe af med familien. Sydals har mange skønne naturområder. Blandt andet halvøen Kegnæs, som er forbundet med Als via en landfast tange. Om sommeren kan du nyde udsigten fra toppen af Kegnæs Fyr – hvis vejret er klart, kan du se helt til Tyskland og de sydfynske øer.

I Tinglev kan du opleve den charmerende sønderjyske gæstfrihed og smage på lokale specialiteter, der afspejler områdets unikke historie og kultur. Byens placering gør den ideel i forhold til udflugter - besøg fx idylliske Flensborg Fjord, hvor du kan sejle, bade, fiske og meget mere, eller historiske Gråsten Slot, Dybbøl Banke og Sønderborg. Her kan du lære en masse og på nærmeste hold opleve historiens vingesus. Med sin rolige atmosfære er Tinglev en dejlig destination til en sommerhusferie, og her er garanti for en afslappende, autentisk og afvekslende ferieoplevelse.

I bunden af en lille tange i Sønderborg Bugt ligger hyggelige Vemmingbund. Her kan du holde sommerhusferie med vand på alle sider, idylliske fjordmiljøer og charmerende kyststrækninger. Områdets unikke placering spiller en helt central rolle i Danmarkshistorien, og her er rigtig meget at opleve. Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl Mølle og Gråsten Slot er blot få af mange spændende udflugtsmål, og snyd heller ikke dig selv for en tur til Sønderborg, som har masser af historie og kultur at byde på. Her kan du på allernærmeste hold fornemme efterdønningerne af en række skelsættende milepæle i Danmarks historie.
Als er gennemkrydset af stier og små veje, som gør øen ideel til både vandre- og cykelture. Undervejs passerer du hyggelige landsbyer, skovområder, marker og havnemiljøer, hvor der er rig mulighed for at holde en pause. Så snup picnickurven med, find det perfekte spot, og slå dig ned. Nyd en frokost i det fri, og nyd udsigten og dyrelivet. og nyde udsigten.
Vadehavet ligger også ganske tæt på og er klart et besøg værd. Området er optaget på Unescos Verdensarvsliste og noget helt særligt. Her kan du opleve Nationalpark Vadehavet, tage på sælsafari og besøge hyggelige Rømø, Mandø og Fanø. Endelig kan du være heldig at overvære fænomenet 'Sort sol' og nyde synet, når tusindvis og atter tusindvis af trækfugle forår og efterår danner vilde formationer på himlen over Vadehavet.
På halvøen Kegnæs kan du mærke Østersøens friske bølger, mens Sønderskoven indbyder til stille stunder under de gamle trækroner. Øens kreative sjæl folder sig ud i Lys i Laden, hvor kunstnere åbner dørene til deres værksteder. Historien vækkes til live på Dybbøl Banke, mens Naturpark Nordals lokker med friluftsaktiviteter for både børn og voksne. Midt i sommerens højdepunkt finder du den farverige Ringriderfest i Sønderborg, hvor musik, tradition og fest går hånd i hånd. Med et sommerhus på Als har du adgang til oplevelser, der spænder fra kultur og natur til fællesskab og eventyr.

Oplev 1864-krigens dramatiske dage på dette spændende historiecenter lige uden for Sønderborg.

Oplev Kegnæs – en charmerende halvø med strande, hyggelige landsbyer og spændende aktiviteter.

Besøg det charmerende lysstøberi, hvor hele familien kan nyde en hyggelig stund sammen.
Als og omegn har rigtig meget at byde på. Lokal kunst, kultur og ikke mindst historie er der masser af, og du kan mærke historiens vingesus, når du bevæger dig rundt. Besøg fx det historiske museum ved Sønderborg Slot, Historiecenter Dybbøl Banke, Frøslevlejrens Museum og søfartsmusset Aabenraa Museum.
Du finder også en række forlystelsesparker tæt på, fx Universe Science Park, hvor leg, læring og teknologi går hånd i hånd. Legoland, Givskud Zoo og Wowpark Billund ligger også inden for køreafstand og byder på sjov og eventyr for hele familien.
Als er desuden et godt udgangspunkt for at udforske resten af Sønderjylland. Tag fx på udflugt til Flensborg Fjord, besøg Vadehavet, eller oplev den særlige grænselandskultur, som præger området. Her mødes dansk og tysk historie, kultur og traditioner på en helt særlig måde. Derudover er der masser af spændende kulturtilbud i både Aabenraa, Gråsten, Flensborg, Haderslev og Kolding - og ikke mindst smukke Sønderborg.
Als gemmer på en skattekiste af historiske oplevelser og spændende attraktioner, hvoraf mange er 'must-see'. Disse historiske vartegn gør denne særlige plet på danmarkskortet helt unik.
Besøg fx den historiske købstad Sønderborg, hvor maritim stemning, caféliv, butikker og en charmerende havnepromenade tiltrækker masser af besøgende hele året. Læg endelig vejen forbi Sønderborg Slot, som også huser et spændende museum, og dyk ned i områdets unikke fortællinger og helt særlige placering i danmarkshistorien. Lige i nærheden ligger også Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke, som fortæller historien om krigen i 1864 og er et populært udflugtsmål for både børn og voksne. Endelig kan du gå en tur ved smukke Nordborg Slot, som er endnu en af Als' mange historiske bygninger, og som ligger i betagende omgivelser med en fantastisk udsigt over Nordborg Sø.
Når du holder ferie på Als, kan du nemt opleve meget af det sydlige Danmark og den unikke historie, der præger området. Her er en god blanding af udendørs aktiviteter og spændende museer, og her er med garanti noget for en hver smag. Uanset om du er til hyggeligt byliv, dramatiske fortællinger, lokal kultur, skønne badestrande - eller måske en skøn blanding af det hele, er Als helt perfekt. Når du lejer sommerhus her, har du et kæmpestort udvalg af aktiviteter og attraktioner lige uden for døren, og Als ligger ideelt i forhold til at få oplevet en masse.
På Als kan du nyde ferien med en blanding af hygge hjemme ved sommerhuset, skøn natur, idylliske landsbyer, historiske oplevelser og spændende kultur. Sammensæt lige netop den ferie, du ønsker dig, og lad os hjælpe dig med at få de allerbedste ferieminder med hjem i kufferten.