Logo_Web

Vi er klar ved telefonen til at hjælpe

38 lokale bureauer fordelt over hele landet – alle årets dage fra kl. 9-22.

Find dit lokale bureau

Endelave

Tag færgen til Endelave, og oplev en dejlig ø med van­dre­ru­ter, et rigt dyreliv og hyggelig ø-stemning, når du holder ferie i sommerhus i og omkring Ju­els­min­de.

Midlertidigt billede med strand og badevand

Tag færgen fra Snaptun til Endelave, og oplev en ø, hvor van­dre­tu­re, lyst­fi­ske­ri, lokale spi­se­ste­der og ak­ti­vi­te­ter ved vandet kan danne rammen om en skøn dag.

Tag færgen til Endelave, og oplev ø-livet

Endelave er en hyggelig moræne-ø, der ligger i Kattegat, og er samtidig et oplagt ud­flugts­mål, hvis du holder ferie i et sommerhus i Ju­els­min­de. Fra Snaptun sejler færgen til øen, og allerede turen over vandet er med til at gøre udflugten til noget særligt. Når du ankommer, venter en lille ø med plads til eventyr, frisk luft og mange for­skel­li­ge mu­lig­he­der for en be­gi­ven­heds­rig dag.

Endelave er med sin frodige natur oplagt at udforske til fods. Du kan følge øens van­dre­ru­ter og opleve land­ska­bet undervejs, mens lyst­fi­ske­re kan finde fi­ske­stan­gen frem og prøve lykken langs kysten. Vil du hellere have pulsen op på en anden måde, finder du også udendørs fitness med udsigt over vandet.

I Endelave by – der er den eneste by på øen – finder du både re­stau­ran­ter og caféer, hvor du kan få et godt måltid mad og nyde ø-stem­nin­gen i fulde drag. Har du lyst til at blive på øen længere end en enkelt dag, findes der desuden både telt- og shel­ter­plad­ser, så du kan komme endnu tættere på ø-livet og naturen.

Uanset om Endelave bliver en dags­ud­flugt eller et længere ophold, er der rig mulighed for at sam­men­sæt­te besøget efter dine in­ter­es­ser.

Endelave kaldes også ”Ka­ni­ner­nes Ø”, men de vilde kaniner deler øen med bl.a. rådyr, ræve og et rigt fugleliv, mens sæler og marsvin kan opleves omkring øen.

Mød Endelaves spændende dyreliv

Endelave er kendt for sit rige dyreliv, og især øens mange vilde kaniner er blevet et særligt kendetegn. Endelave bliver også kaldt ”Ka­ni­ner­nes Ø”, og vil du gerne opleve de små beboere med lange ører, kan du begive dig ud på van­dre­ru­ten, ”Kaninoen”. Van­dre­ru­ten fører dig gennem øens varierede natur, og undervejs er der mulighed for at få øje på de vilde kaniner i deres naturlige om­gi­vel­ser. Kaninerne er dog langt fra de eneste dyr, der holder til på Endelave.

På øen lever også rådyr og ræve, mens kysten og de om­kring­lig­gen­de hav­om­rå­der til­træk­ker et rigt fugleliv. Særligt omkring stran­den­ge­ne og de lavvan­de­de områder er der gode mu­lig­he­der for at opleve for­skel­li­ge fug­lear­ter. Ved na­tur­re­ser­va­tet Flasken kan du blandt andet betragte fug­le­li­vet fra fug­letår­net og få et godt kig ud over det fredede område.

Holder du øje med havet, kan der også vente spændende møder med dyrelivet. På sand­ban­ker­ne omkring Endelave opholder sælerne sig, og her yngler de også. På fær­ge­tu­ren mellem Snaptun og Endelave kan du være heldig at få øje på både sæler og marsvin. Der er selv­føl­ge­lig ingen garanti for, hvilke dyr der viser sig på dagen, så hold øjne og ører åbne, og se, hvad Endelaves dyreliv har at byde på.

Praktisk in­for­ma­tion: 

Fra Ju­els­min­de kan du tage bus 104 til Snaptun Havn, hvorfra færgen sejler til Endelave. Færgen sejler tre gange dagligt og lidt oftere i fe­ri­e­pe­ri­o­der, så husk at tjekke sejl­pla­nen, inden du tager afsted. Over­far­ten tager cirka en time.

Sommerhuse i nærheden

Loading...

Gå på opdagelse i Endelaves historie

Endelave gemmer på mere end smuk natur og et rigt dyreliv. Rundt omkring på øen finder du spor fra fortiden, som fortæller om livet på Endelave gennem mange ge­ne­ra­tio­ner. Et godt sted at begynde er Endelave Museum, der holder til i øens gamle præ­s­te­gård fra 1741. Her kan du blive klogere på lokale slægter og gårde og opleve skiftende ud­stil­lin­ger om øens historie.

En særlig del af Endelaves historie knytter sig til rutebåden AGDA, der blev mi­nes­prængt i år 1944. Alle 14 personer ombord omkom, og på museet findes i dag en mindestue for færgen. På øen står desuden en mindesten for forliset, der blev en tragisk be­gi­ven­hed i Endelaves historie.

Du kan også lægge vejen forbi Endelave Kirke, som stammer fra 1400-tallet og siden er blevet ombygget flere gange. Kirken rummer bl.a. en sengotisk præ­di­ke­stol og en al­tertav­le fra re­næs­san­cen. Sammen med museet og de øvrige hi­sto­ri­ske spor giver kirken et in­ter­es­sant indblik i den lille ø’s lange historie og gør det muligt at opleve endnu en side af Endelave, inden turen går tilbage med færgen