- Østjylland, Djursland
- 6 gæster
- Forsikring inklusiv
- Rengøring inklusiv
På Djurslands sydlige tip ligger idylliske Ebeltoft, lige ud til vandet. Ebeltoft vigs stille vand, hemmelige små kroge og charmerende strande skaber en særlig atmosfære og gemmer på mange dejlige oaser. Naturen omkring Ebeltoft indbyder til masser af udeliv og udflugter, og kører du lidt nordpå til Nationalpark Mols Bjerge, venter endnu flere storslåede naturoplevelser.
Ebeltoft byder ikke blot på fantastiske oplevelser i det fri, men selve byen er også helt vidunderlig og indbegrebet af dansk idyl. Ebeltofts bymidte er præget af snoede brostensbelagte gader og charmerende stråtækte bindingsværkshuse i alle regnbuens farver. Her finder du et væld af hyggelige caféer og spisesteder, og byen er et sandt skattekammer, når det kommer til kultur og historie.
I Ebeltoft kan du finde sommerhuse i alle stilarter og størrelser - nogle helt tæt ved kysten, andre lidt tilbagetrukket nær skov og marker. Uanset om du kigger efter et aktivitetshus med underholdning til hele familien eller et beskedent bjælkehus ved vandet, kan du finde det hos os.
Oplevelserne står i kø, når du vælger at leje et sommerhus i skønne Ebeltoft, og her er noget for en hver smag, fx en række museer såsom Det Gamle Rådhus, Museum Østjylland, Glas (museet for glaskunst) og Fregatten Jylland. Godt skjult i skoven mellem Ebeltoft og Feldballe ligger også den historiske Ørnbjerg Mølle og gemmer på sjove historier og sagn fra svundne tider.
Er du til fart over feltet, kan du besøge Djurs Sommerland og Kattegatcentret med garanti for sjov og spas, og endelig er der Nationalpark Mols Bjerge, der lokker med smukke ruter rundt i landskabet.
Når du lejer et sommerhus i Ebeltoft, får du den perfekte ramme om din ferie. Du kan plukke løs af de mange aktiviteter og seværdigheder, området har at byde på, og skabe lige den ferie, du drømmer om. Her er noget for en hver smag og garanti for spændende oplevelser.
I Ebeltoft og omegn finder du fx en række spændende museer og kulturtilbud, og et af de mest kendte af byens vartegn er det imponerende krigsskib Fregatten Jylland, som du kan komme ombord på. Det er en meget særlig oplevelse, og duften af tjære fra de ældgamle skibsvægge sidder i hukommelsen længe. I sommermånederne er der godt gang i Ebeltofts bymidte, som summer af liv dagen lang. Torvet er byens samlingspunkt og lægger brosten til mange arrangementer sommeren over, bl.a. koncerter, som samler store og små og tiltrækker såvel lokale borgere som turister.
På en sommerhusferie i Ebeltoft har du rigtig gode muligheder for at få en masse oplevelser med hjem i kufferten, uanset om du er til afslapning, en aktiv ferie eller en god blanding. Sommerhuse i Ebeltoft kommer i alle størrelser og stilarter, og uanset om du rejser alene, sammen med en ven eller som en del af et større sjak, har vi sommerhuset til dig – og der er selvfølgelig også sommerhuse til dig, der har en firbenet rejsemakker med. Find dit sommerhus i Ebeltoft i dag, og lad feriedrømmene spire!