- Lolland-Falster, Falster
- 4 gæster
- Forbrug inklusiv
- Forsikring inklusiv
- Rengøring inklusiv
Tæt på Danmarks sydligste tip ligger ferieparadiset Marielyst, som er kendt for sine uovertrufne strande, der bugter sig, så langt øjet rækker. Her er masser af plads og det fineste hvide sand at bolte sig i. Her kan du snildt få timer til at gå, og den uforstyrrede horisont og de vilde vidder kan tryllebinde dig, så du ikke vil hjem!
En sommerhusferie i Marielyst kan sammensættes præcis, som du ønsker, med både strandliv, naturoplevelser, aktiviteter og hyggestunder. Marielyst by har et stort udvalg af spisesteder, caféer, beværtninger og butikker, og i højsæsonen er der godt gang i den. Er du mere til stille aftener ved sommerhuset, kan du købe lokale råvarer med hjem og nyde dejlige måltider på terrassen.
Når du lejer et sommerhus i Marielyst, har du tæt til både byen og stranden. En stor del af sommerhusene har en vis størrelse og er oplagte til den store familie, ligesom mange er moderne indrettet med aktivitetsmuligheder, pool og wellness.
Der er mange muligheder for udflugter og aktiviteter, når du lejer et sommerhus i Marielyst. I området omkring Lolland, Falster og Sydsjælland finder du fx historiske slotte, herregårde og kirker, og gamle charmerende stubmøller og bindingsværkshuse. Vidunderlige Møns Klint ligger også inden for kort køreafstand, og her venter en naturoplevelse ud over det sædvanlige.
Har du småfolk med, er en dag i Knuthenborg Safaripark eller Golf & Fun Park oplagt. Flere steder langs kysten ved Marielyst er der desuden mulighed for at prøve kræfter med vandsport af forskellige slags, og der er noget for både store og små.
Marielyst byder på sommerhuse i alle størrelser, men er særligt kendt for sine rummelige sommerhuse med et moderne udtryk og plads til den store familie. Vi har et stort udvalg af den type sommerhuse, og mange af dem er udstyret med pool og/eller spa samt et væld af aktivitetsmuligheder og spil. Dermed er der garanteret underholdning for hele familien uanset vejr og årstid. Sommerhusene i Marielyst ligger tæt på vandet, så det er oplagt at snuppe en morgendukkert eller slentre en tur i solnedgangens gyldne skær. Hvis du er til fart over feltet, kan du prøve kræfter med forskellige former for vandsport, og langs kysten ligger surf- og windsurfskoler, der tilbyder kurser og udlejer udstyr til både nybegyndere og rutinerede vandhunde.
Marielyst by summer af liv og stemning, og særligt i sommermånederne er der godt gang i den. Byen byder på et væld af beværtninger fra restauranter og caféer til barer og diskoteker, og så finder du et stort udvalg af indkøbs- og shoppingmuligheder.
Fra Marielysts sommerhusområder kan du nemt tage på eventyr, og det er oplagt at udforske Falster og øens smukke natur, stille strande og hyggelige fjordmiljøer. Du kan også besøge nogle af Sjællands historiske handels- og borgbyer og opleve et strejf af historiens vingesus. Endelig kan du tage en dagstur til hovedstaden, hvor der venter et overflødighedshorn af kulturelle og historiske seværdigheder. Mulighederne er mange, når du holder sommerhusferie i Marielyst, og med Sjællands korte afstande er det næsten kun fantasien, der sætter grænser.