
Døndalen
Besøg Døndalen på Bornholm, og oplev Danmarks højeste vandfald, frodig natur, vandreruter og imponerende klippeformationer i rolige omgivelser.
Døndalen er et af Bornholms mest populære naturområder med brusende vandfald, smukke vandreruter og en helt særlig stemning hele året rundt.
Oplev Døndalen og Danmarks højeste vandfald
Døndalen er en smuk sprækkedal på Bornholms nordkyst og er samtidig et af de mest populære naturområder på øen. I Døndalen danner stejle klipper, tæt skov og det smukkeste vandfald rammerne for en helt særlig naturoplevelse for hele familien. Faktisk er vandfaldet – Døndalen Vandfaldet – med en højde på 20 meter kendt som Danmarks største vandfald.
Vi har ikke sagt for meget, når vi siger, at omgivelserne heromkring er magiske. En lille bæk snor sig gennem dalen mellem frodig vegetation og store klippeformationer, der tilsammen er med til at give området sit særlige udtryk og kendetegn.
Døndalen er magisk og forunderlig hele året rundt. Hvis du fx besøger Døndalen i det lune forårsvejr, bliver du mødt af alverdens duftende ramsløg, der som et tæppe breder sig ud over skovbunden og fylder luften med den karakteristiske duft. Pluk en håndfuld ramsløg eller to med hjem, og brug det i madlavningen.
Samtidig er Døndalen et oplagt udflugtsmål, hvis du holder af vandreferie med base i et sommerhus som ferieform. I området er der anlagt både vandrestier og trapper gennem dalen, så du nemt kan drage på eventyr i vandrestøvlerne og gøre stop ved de mange udsigtspunkter undervejs. Blandt dem kan du bl.a. finde Amtmandsstenen, hvorfra du på klare og skyfrie dage kan se helt til Christiansø.
Uanset om du kommer for at opleve vandfaldet, nyde naturen eller bare ønsker at tage på en rolig gåtur i det grønne, er Døndalen et dejligt sted at udforske sammen med dem, du holder af.
Gå gennem Døndalen, og hold øje med rådyr, egern og det rige fugleliv, der gemmer sig mellem skovens træer.
Hold øje med dyrelivet i Døndalen
Når du bevæger dig gennem Døndalen, er der god grund til at holde både øjne og ører åbne. Den frodige natur og de urørte dele af skoven giver gode muligheder for et varieret dyreliv, og særligt fuglene trives godt her. Kig op mellem trætoppene, hvor du kan være heldig at få øje på en musvåge, eller lyt efter den karakteristiske sortspætte, som holder til i området året rundt.
Dyrelivet i Døndalen skifter med årstiderne: I foråret og efteråret kommer der forskellige fuglearter forbi på deres træk, mens vandstæren kan opleves i området i vinterhalvåret. Bevæger du dig stille gennem skoven, særligt tidligt på dagen, kan du måske også få øje på mink, rådyr eller ivrige egern, der hurtigt forsvinder videre gennem grenene.
Der er selvfølgelig ingen garanti for, hvilke dyr du møder på turen, men det er netop en del af oplevelsen. Tag dig god tid, lyt til skovens lyde, og se, hvad der dukker op undervejs.
Praktisk information:
Adresse: Søndre Strandvej 144, 3760 Gudhjem
Alle oplevelser på Bornholm


Christiansø

Bokul
Sommerhuse i nærheden
Gå en tur gennem Døndalen
Døndalen er et skønt sted at opleve til fods, uanset om du har lyst til en kort gåtur eller vil bruge lidt længere tid i naturen. De anlagte stier og trapper gør det let at komme rundt i området, og undervejs er der flere steder, hvor du kan stoppe op og nyde udsigten eller tage en kort pause. Tempoet bestemmer du selv, og det gør Døndalen til et oplagt udflugtsmål for både familier, par og andre, der gerne vil opleve Bornholms natur på en rolig måde.
Mange vælger at tage madpakken med og nyde en pause i det fri, mens andre blot bruger området som et stop på en længere dagstur rundt på øen. Uanset hvordan du vælger at opleve Døndalen, er det et sted, hvor der er tid til at sænke tempoet og nyde omgivelserne.