Die ”hyggelige” Dänen
Når du tænker på ferie ved Vejers Strand, håber vi, at du samtidig tænker på Die "hyggelige" Dänen og vores trofaste viking, der står og smiler med dannebrogsflaget i hånden. Siden 1984 har vi nemlig budt feriegæster fra nær og fjern hjerteligt velkommen i dette herlige ferieområde på Vestkysten. Ting har ændret sig siden dengang, men vores kærlighed til lokalområdet og den hjertelige velkomst til dig, om du er feriegæst, sommerhusejer eller en lokal fra området, vil altid være den samme.

Die ”hyggelige” Dänen – læs historien bag
Byggestenene i Die ”hyggelige” Dänen blev grundlagt tilbage i 1984 af ægteparret Steen og Karin Hansen med afsæt i en særdeles stor kærlighed til området. Mange år er der gået, og i 2026 er stafetten givet videre til Feriepartner Danmark-kæden under navnet Die “hyggelige” Dänen - Feriepartner Vejers Strand. Selvom vi ikke længere er under familien Hansens vinger, er vi stadig det samme lokalforankrede udlejningsbureau ved Vejers Strand, præcis som du kender det.
Når du som sommerhusejer, feriegæst eller lokal fra området passerer den smilende viking – vores maskot – og træder ind på bureauet på Vejers Havvej, håber vi, at du kan mærke vores kærlighed, interesse og omtanke for området lige med det samme. Vores kerneværdier trækker tråde tilbage til 1984, hvor det hele begyndte, og målsætningen og ambitionen har altid været klar: Vi vil til en hver tid gøre os den største umage for at skabe de bedste (ferie)oplevelser for dig, og vi gør hver dag en stor indsats for at passe på og være samskabende i udviklingen i og omkring området ved Vejers Strand.
Vejers Strand er et af de smukkeste områder i Danmark, vi kender. Derfor gør vi også en indsats for at passe på det hver eneste dag.
Vores kærlighed til Vejers Strand
Mange af os bor selv i området, og nogle af os er endda vokset op i disse smukke omgivelser. Derfor betyder Vejers Strand noget helt særligt for os, og vi er samtidig utroligt stolte over at være en del af så herligt et lokalområde og feriedestination på Vestkysten. Herude får du nemlig et helt særligt indblik i, hvordan det danske land også kan se ud: Den rå natur, det vilde Vesterhav og de mange spændende seværdigheder for store og små. Og så glæder det os meget, at vi ferie efter ferie, år efter år, kan vise dig og vores øvrige feriegæster vej til alle de mange herligheder, som Vejers Strand har at byde på. Ja, spørger du os, er Vejers Strand nemlig et af de nok smukkeste områder i Danmark.
I Die “hyggelige” Dänen har vi siden tidernes morgen engageret os i lokalsamfundet og bidrager til naturen, kulturen og udviklingen i området. Derfor er vi måske lidt kække, når vi siger, at vi ikke kun er en sommerhusudlejningsvirksomhed, men også Vesterled (det lokale røgeri), Batard (den lokale bager), legepladsen i byens centrum, Meer (lokal tøjbutik) og selvfølgelig Vejers Vikinge Minigolf.
Vi er meget stolte over, at 62% af vores feriegæster hvert år vender tilbage til os for at booke deres ferie i sommerhus. Ligesom vi ser dét som et udtryk for en høj tilfredshed af vores service blandt vores feriegæster, mener vi i lige så høj grad, at tallet vidner om, at vores feriegæster holder lige så meget af Vejers Strand, som vi gør. Vejers Strand er uden tvivl en populær feriedestination med mange muligheder. Og derfor gør vi også alt, hvad vi kan, for at passe på det.

Et bæredygtigt samarbejde om Vejers Strand
Lysten til at give tilbage til lokalområdet i Vejers Strand er dybt forankret i vores arbejde og drift på bureauet. Og når du booker din ferie i sommerhus hos os, eller du vælger at leje dit sommerhus ud gennem os, tager du helt automatisk del i vores indsats og opmærksomhed på områdets udvikling og kultur – og naturen omkring os.
Vi er nemlig initiativtagere, medskabere og bakker op om flere lokale indsatser, såsom Bæredygtighedsmessen, Svampeugen, Naturparkuge, Jul i Vejers, Varde Sommerspil og meget mere. Alt sammen er noget, som vi mener, er med til at tilføre (endnu) mere værdi til Vejers Strand. Til glæde for de lokale, der bor i området, vores sommerhusejere, der har deres kæreste eje beliggende lige her, og de mange feriegæster, der vælger Vejers Strand til som deres foretrukne feriedestination.
Hjerteligt velkommen til Die “hyggelige” Dänen - Feriepartner Vejers Strand, din lokale feriepartner.