- Bornholm, Aakirkeby
- 5 gæster
Hyggeligt sommerhus tæt på strand og naturoplevelser i Sømarken
- Forsikring
- Rengøring

På Bornholms sydlige del ligger den gamle købstad Aakirkeby. En ideel placering i forhold til øens badestrande. Du har fantastiske Dueodde Strand med sit kridhvide sand, der bugter sig, så langt øjet rækker, men også Balka Strand og Boderne ligger højt på listen over Bornholms bedste badestrande. Aakirkeby gemmer på historiske bygninger, museer og kulturelle seværdigheder. Bevæger du dig ind mod midten af øen, møder du Almindingen, som er Danmarks femtestørste skov. Her kan du få timevis til at gå med udforske terrænet og de historiske og kulturelle seværdigheder, fx Rytterknægten og Ekkodalen.

Idylliske Boderne er en sand perle og tilbyder en sommerhusferie i rolige, naturskønne omgivelser. Boderne huser en charmerende lille havn med rødmalede fiskerhuse og bådebroer, der inviterer til en slentretur med udsigt. Den lille flække byder også på en skøn strand med roligt vand og det blødeste hvide sand, og dejlige Dueodde har du også tæt på. Vil du ind til en større by, kan du fx tage nordpå, hvor du finder den gamle købstad Aakirkeby med masser af butikker og spisesteder. Du kan også besøge nogle af de charmerende havnebyer langs kysten og opleve det autentiske og hyggelige havnemiljø.

På Bornholms sydøstlige kyst finder du landsbyen Pedersker. Her er du omgivet af bølgende marker og landlig charme. I og omkring Pedersker finder du flere naturskønne stier og vandreruter, der fører dig ud i den storslåede grønne natur, som Bornholm er særligt kendt for. Nord for byen finder du desuden det store skovområde, Pedersker Skov, hvor du kan gå ture og udforske det lokale dyreliv. Hvis du interesserer dig for dansk kulturhistorie, skal du endelig besøge landsbyens kulturelle samlingspunkt, nemlig Sct. Peders Kirke, som man formoder er Bornholms ældste kirke.

Hold sommerhusferie i Sose, en naturskøn oase på Solskinsøen. Her rejser klipperne sig majestætisk op af vandet og danner en dramatisk kystlinje prydet af charmerede rødmalede fiskerhuse. På en lille tap ud i vandet ligger Sose Odde med stejle klippeskrænter og vild natur. Det maleriske landskab indbyder til lange gåture, og uanset om du vælger at gå nede i vandkanten eller på toppen af klipperne, er vidderne og udsigten over landskabet betagende. Det hyggelige gamle fiskerleje Arnager er nærmeste nabo og bestemt et besøg hver. Her er masser af maritim stemning og smukke solnedgange.

Sømarken er en charmerende kyststrækning beliggende på den sydlige del af Bornholm. Området er særligt kendt for sine brede sandstrande og rolige vand. Derfor er strandene også ideelle til særligt familievenlige badeoplevelser. Rundt omkring i området finder du frodige skove og åbne landskaber. Fra Sømarken har du altså rig mulighed for at tage på vandreture i det grønne eller hoppe på cyklen og opleve Bornholms velkendte naturseværdigheder på farten. Områdets lokale havn er samlingspunkt for de lokale og mange feriegæster. Her kan du møde de lokale fiskere og købe friskfanget fisk.

Aakirkeby ligger i hjertet af Bornholm og er rig på både historie og kultur. Byen er nemlig hjemsted for en af Bornholms ældste kirke, Aa Kirke. Kirken er særligt kendt for sine detaljerede kalkmalerier og romanske døbefont. Fra Aakirkeby finder du flere vandrestier, der fører dig til mange af Bornholms naturseværdigheder. I byen kan du desuden besøge NaturBornholm, der formidler om Bornholms geologiske historie og udvikling gennem tiden. Du kan også holde en velfortjent pause på en af byens mange cafeer og nyde en kop kaffe og andre lokale delikatesser, mens det lokale byliv summer omkring dig.
Omkring Aakirkeby venter der masser af lokale oplevelser med alt fra smuk natur og spændende kulturhistorie til aktiviteter for både børn og voksne.

Besøg Olsker rundkirke, og kom tæt på en særlig del af øens historie i Bornholms højeste rundkirke.

Besøg Bornholms Rovfugleshow, og kom helt tæt på imponerende rovfugle, spændende dyrearter og lærerige oplevelser for hele familien.

Almindingen og Bisonskoven er blandt de helt særlige naturoplevelser på Bornholm med tætte træer, åbne landskaber og stejle klipper.