Som­mer­hus­fe­rie i Danmark

Forside December 2024
Hvor går turen hen?

Vi kender sommerlandet

Fyn & øer_Ærø_Stokkeby

Stokkeby

I Stokkeby kan du nyde livet og finde roen i en lille oase i naturen. Gå på opdagelse til fods eller på cykel, og oplev vaskeægte ærøsk na­turs­køn­hed. Med en be­lig­gen­hed midt på øen har du flere af Ærøs se­vær­dig­he­der tæt på. 5 km fra Stokkeby finder du fx Voderup Klint, der er et stort og kuperet na­tu­r­om­rå­de med den flotteste havudsigt. Fra Voderup Klint kan du komme helt tæt på naturens levn fra istiden, hvor store land­skabs­blok­ke gled ned langs klinten og ud i havet. Indenfor samme ræk­ke­vid­de finder du også Ærøs­kø­bing, hvor du bl.a. kan besøge byens cafeer og re­stau­ran­ter og smage lokale de­li­ka­tes­ser.
Bølgebrus ved Nordstrand

Nord­s­trand

På Od­s­her­reds nordlige del, mellem Klint og Skærby, ligger Nord­s­trand. Her venter en som­mer­hus­fe­rie i na­turs­køn­ne om­gi­vel­ser med Kattegat som nærmeste nabo og masser af na­tu­ro­p­le­vel­ser lige uden for døren. Gå ture langs vandet, hop i bølgerne, eller stik til søs i en havkajak – mu­lig­he­der­ne er mange, og nærheden til vandet indbyder til masser af udeliv og udflugter. Fra som­mer­hu­s­om­rå­der­ne kan du nemt og hurtigt komme ind til Nykøbing, hvor der er gode indkøbs- og shop­ping­mu­lig­he­der. Området er hjemsted for mange lokale kunstnere, og du finder både gallerier, et gl­a­s­puste­ri og en Michelin-re­stau­rant her. Snyd endelig ikke dig selv for et besøg i Anneberg Kul­tur­park, hvor kunst, kultur og ga­stro­no­mi forenes i smukke, hi­sto­ri­ske rammer på det gamle psy­ki­a­tri­ske hospital.
Fyn & øer_Langeland_Ristinge

Ristinge

Ingen som­mer­hus­tur på Langeland uden en tur forbi Ristinge. I Ristinge finder du en af Danmarks bedste ba­de­stran­de. Stranden er kendt for sit fine sand, klitter og klare vand. Her er der plads til både sol­bad­ning, vandleg og sport­sak­ti­vi­te­ter, som bl.a. windsur­fing og ka­jak­sejlads. Området er også kendt for na­tu­rat­trak­tio­nen Ristinge Klint, hvor du kan opleve Lan­gelands smukke landskab. Du finder flere etab­le­re­de stier langs klinten, som helt sikkert er en vandretur værd. Her kan du nyde den stor­slå­e­de udsigt over havet og gå på opdagelse i det forun­der­li­ge planteliv, der udfolder sig på disse kanter.
Bornholm_Nexø_Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk ligger på Bornholms sydkyst med skønne Balka Strand og Dueodde som nærmeste naboer – nogle af øens suverænt bedste ba­de­stran­de. Byen har masser at byde på, blandt andet et røgeri, hvor du kan slå dig ned og nyde et måltid eller købe friske varer med hjem. Du kan også besøge de hyggelige butikker, som blandt andet sælger lokalt kunst­hånd­værk og de­li­ka­tes­ser, eller gå en tur langs de farverige fi­sker­bå­de havnen. Vil du ind til en større by, kan du sætte kursen nordpå, hvor du møder Nexø. Her kan du finde kul­tu­rel­le og hi­sto­ri­ske se­vær­dig­he­der, gallerier, lokalt kunst­hånd­værk og meget mere.
Se alle områder

Op­le­vel­ses­pulj­en

Kvinden Lone, der har en idé til en god lokal oplevelse
Med Op­le­vel­ses­pulj­en uddeler vi hvert år op mod 1.000.000 kroner på landsplan til lokale ildsjæle, for­e­nin­ger og virk­som­he­der, der udvikler gode op­le­vel­ser lokalt.

Tag fx Lone, der drømmer om at arrangere lyst­fi­sker­tu­re til glæde for områdets lokale og de mange fe­ri­e­gæ­ster, der slår vejen forbi. Med en pose penge fra Op­le­vel­ses­pulj­en kan hendes idé blive til vir­ke­lig­hed.
Læs om Oplevelsespuljen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration, tilbud og seneste nyheder fra Feriepartner

Tryg som­mer­hus­ud­lej­ning

Tryg sommerhusudlejning
Fe­ri­e­par­ter Danmark formidler private som­mer­hu­se direkte mellem private ejere og fe­ri­e­gæ­ster. Du er sikret høj kvalitet, god service og at­trak­ti­ve priser.

Fe­ri­e­part­ner er or­ga­ni­se­ret lokalt, og derfor får du en bedre afregning som husejer og en billigere leje på et sommerhus, når du er feriegæst end hos andre ud­lej­nings­bu­reau­er.

Privat udlejning gennem Fe­ri­e­part­ner er derfor en fordel for både feriegæst og husejer.
Om Feriepartner

Må vi udleje dit sommerhus?

Indlejning Forside
Fe­ri­e­part­ner er Danmarks største dan­ske­je­de og lokalt for­ank­re­de som­mer­hus­ud­le­jer. Vi har dybe rødder i dit lo­kal­mil­jø, samtidig med at vi er en del af noget større.

Vi tilbyder tryg og sikker udlejning, og vi er altid lige om hjørnet og til at få fat i. Der er mange fordele ved at vælge os som din ud­lej­nings­part­ner.
Læs mere om mulighederne