Som­mer­hus­fe­rie i Danmark

Forside December 2024
Hvor går turen hen?

In­spira­tion til din som­mer­hus­fe­rie

Brændeovn

Sommerhus med brændeovn

Når du lejer et sommerhus med brændeovn, får du en varm og lun base, som du kan vende retur til efter en be­gi­ven­heds­rig dag i det danske fe­ri­eland­skab. Og hvis du tilmed vælger at leje et sommerhus med brændeovn i de kolde måneder, er det ekstra dejligt med en varm oase langt væk fra hver­da­gens praktik.  

Vejret i Danmark kan være om­skif­te­ligt, og det kan ændre sig fra dag til dag. Når vinden rusker udenfor, og det trækker op til regn, er det skønt at søge indenfor i et sommerhus med brændeovn. Ja, det er faktisk lidt som om, at roen sænker sig på en helt særlig måde, når det eneste, der bryder stilheden, er bræn­de­ov­nens knitrende flammer.  

Hundevenlig

Sommerhus med hund

En ferie i sommerhus er noget særligt – og den bliver kun bedre, når hunden er med. Et sommerhus med hund giver dig frihed, flek­si­bi­li­tet og masser af kva­li­tet­s­tid sammen. I stedet for at savne din firbenede ven derhjemme, kan I nyde dagene sammen i naturen – med gåture på stranden, af­slap­ning i haven og hyggelige stunder foran pejsen.  

Mange vælger ferie med hund i Danmark på grund af den smukke natur og hund­e­ven­li­ge om­gi­vel­ser; hvor stranden, skoven eller marksti­er­ne indbyder til gåture og leg. Mange steder findes der også de­di­ke­re­de hund­e­sko­ve, hvor din hund kan løbe frit og få brændt energi af.  

Du kan finde alt fra moderne som­mer­hu­se med indhegnet have til klassiske som­mer­hu­se tæt på skov og strand. Uanset hvor i landet du drømmer om et ophold, findes der et stort udvalg af som­mer­hu­se med hund tilladt. 

Mineferie 1

Miniferie i sommerhus

En miniferie i sommerhus er beviset på, at en ferie ikke behøver at vare en hel uge for at føles som en pause. Nogle gange er et par dage væk fra hverdagen alt, der skal til for at lade op og finde ro. I et sommerhus får du tid til det, der betyder noget – at være sammen, nyde naturen og trække vejret lidt dybere.

En miniferie i Danmark kan være alt fra en forlænget weekend med familien til et par rolige dage for to. Du kan tage på lange gåture i skoven, nyde ha­vud­sig­ten, besøge små byer i området eller bare blive hjemme i som­mer­hu­set og lave absolut ingenting. Selv på få dage føles det som om tiden går lang­som­me­re og det er netop det, der gør en miniferie i sommerhus så særlig.

Nyeste Huse

Vores nyeste som­mer­hu­se

Blandt vores nyeste som­mer­hu­se finder du nogle skønne rammer for din næste ferie. Vi opdaterer nemlig løbende vores udvalg med friske og at­trak­ti­ve som­mer­hu­se for at give dig en dejlig fe­ri­e­op­le­vel­se i Danmark. Og så kan du tilmed være blandt de første til at udforske nye desti­na­tio­ner og kom­fortab­le fa­ci­li­te­ter, som disse som­mer­hu­se har at byde på.

Vores sam­ar­bej­der med nye som­mer­hu­se­je­re vokser, og derfor kan du være sikker på, at vi hele tiden udvider vores udvalg med mere end 8.000 som­mer­hu­se med nye som­mer­hu­se i Danmark. Vælger du at holde ferie i et af vores nyeste som­mer­hu­se, har du mulighed for at opleve dit fa­vo­ri­t­om­rå­de fra en ny vinkel. Du kan også benytte an­led­nin­gen til at udforske et af de mange andre fe­ri­e­om­rå­der, som Danmark har at byde på.

Bliv inspireret her

Vi kender sommerlandet

Østjylland_Samsø_Nord Samsø

Nord Samsø

Samsøs nordlige del byder på fredelig idyl og smuk natur. Her er rolige bugter, lavvands­om­rå­der, dejlige strande og hyggelige havnebyer, som er oplagte at udforske på cykel. Dejlige ruter tager dig over enge, gennem bølgende bakker og forbi char­me­ren­de landsbyer. Besøg fx idylliske Nordby, som med sine bro­stens­belag­te gader, bin­dings­værks­hu­se og char­me­ren­de gadekær er en skøn oase til en som­mer­hus­fe­rie, og sam­lings­punkt for lokale kunstnere. På Nordsamsø venter en som­mer­hus­fe­rie tæt på naturen, hvor du kan nyde det smukke landskab og samtidig lade dig opsluge af øens af­slap­pe­de atmosfære og lokale charme.
Ulkerup Skov ved Nykøbing Sjælland

Isefjord

Hold ferie i et sommerhus ved Isefjord, og oplev det varierede landskab med hi­sto­ri­ske for­tids­min­der og frodige na­tu­rom­gi­vel­ser. Du kan fx nyde livet i et sommerhus på halvøen Tuse Næs, hvor der venter dig smukke kyst­linjer og gode mu­lig­he­der for ka­jak­sejlads. Området er også kendt for sine mange char­me­ren­de gård­bu­tik­ker. Ja, der kan du hurtigt samle en masse lækkerier, som du kan tage med hjem til et skønt måltid i som­mer­hu­set. Med en som­mer­hus­fe­rie ved Isefjord har du desuden rig mulighed for at komme helt tæt på naturen. Hop på cyklen, eller snup dine bedste vandresko, og gå på opdagelse. Vi anbefaler dig bl.a. at tage forbi Ulkerup Skov, hvor du kan møde de hviskende “Ul­kerupsjæ­le”. Og husk på; med en som­mer­hus­fe­rie ved Isefjord, har er du ganske tæt på Som­mer­land Sjælland.
Doverodde Havn med lystbåde i forgrunden og silotårnet i baggrunden

Doverodde

Skønne Doverodde ved Lim­fjor­den inviterer på som­mer­hus­fe­rie i smukke rammer med vandet tæt på og masser af ud­flugts­mu­lig­he­der. Det char­me­ren­de miljø omkring fjorden og dens stille vand er vi­dun­der­li­ge rammer for gå- og cykelture, ligesom der er mange hyggelige spots til en picnic eller en fisketur. Besøg fx den gamle Køb­mands­gård, eller udforsk områdets moderne kunst­ud­stil­lin­ger. Du kan også nyde udsigten over fjorden fra det gamle silotårn eller opleve de smukke om­gi­vel­ser fra vandsiden i en kajak. Fra vand­kan­ten, eller måske endda som­mer­hu­set, kan du skimte char­me­ren­de Agerø, hvor du kan opleve ægte idyllisk østemning, når den er bedst. Læg vejen forbi Agerø Fug­le­re­ser­vats, og oplev de bevingede beboere på nærmeste hold, og besøg den fine lille kirke, som troner stolt over kor­n­mar­ker­ne.
Vestjylland_Fanø_Nordby

Nordby

Nordby byder på masser af charme og stemning, og byens bro­stens­belag­te gader, hi­sto­ri­ske huse og hyggelige atmosfære skaber en helt særlig ramme om din som­mer­hus­fe­rie. Gå på opdagelse i byens små butikker og gallerier, hvor du kan nyde lokalt kunst­hånd­værk, eller slå dig ned på en af de stem­nings­ful­de caféer, og nyd lokale smags­op­le­vel­ser og spe­ci­a­li­te­ter. På Fanø Skibsfart- og Dragtsam­ling kan du dykke ned i øens historie og få et unikt indblik i livet på Fanø gennem tiden. Fra Nordby kan du også tage på sælsafari og sejlture ud på Vadehavet, hvor du kan opleve det unikke ti­de­vandsland­skab på nærmeste hold.
Se alle områder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration, tilbud og seneste nyheder fra Feriepartner

Tryg som­mer­hus­ud­lej­ning

Tryg sommerhusudlejning
Fe­ri­e­par­ter Danmark formidler private som­mer­hu­se direkte mellem private ejere og fe­ri­e­gæ­ster. Du er sikret høj kvalitet, god service og at­trak­ti­ve priser.

Fe­ri­e­part­ner er or­ga­ni­se­ret lokalt, og derfor får du en bedre afregning som husejer og en billigere leje på et sommerhus, når du er feriegæst end hos andre ud­lej­nings­bu­reau­er.

Privat udlejning gennem Fe­ri­e­part­ner er derfor en fordel for både feriegæst og husejer.
Om Feriepartner

Må vi udleje dit sommerhus?

Indlejning Forside
Fe­ri­e­part­ner er Danmarks største dan­ske­je­de og lokalt for­ank­re­de som­mer­hus­ud­le­jer. Vi har dybe rødder i dit lo­kal­mil­jø, samtidig med at vi er en del af noget større.

Vi tilbyder tryg og sikker udlejning, og vi er altid lige om hjørnet og til at få fat i. Der er mange fordele ved at vælge os som din ud­lej­nings­part­ner.
Læs mere om mulighederne

Som­mer­hus­fe­rie til ekstra gode priser

Tilbud