Som­mer­hus­fe­rie i Danmark

Forside December 2024
Hvor går turen hen?

Vi kender sommerlandet

Møn-Stevns_Sydsjælland_Kindvig

Kindvig

Hold som­mer­fe­rie i havnebyen Kindvig på Sydsjæl­land, som byder på dejlige strande og et stem­nings­fuldt miljø. Her kan du vandre eller cykle gennem frodige skove og åbne land­ska­ber, og på din vej kan du udforske kul­tu­rel­le og hi­sto­ri­ske se­vær­dig­he­der. I området ligger flere gamle kirker og vel­be­va­re­de her­re­går­de, som gemmer på for­tæl­lin­ger om egnen. I Kindvig finder du lokale gård­bu­tik­ker, kunst­hånd­vær­ke­re og gallerier, så der er rig mulighed for at dykke ned i lokale spe­ci­a­li­te­ter. Der er også masser af gode steder for dig, der kan lide at fiske, og måske er du heldig at få din aftensmad med hjem.
Bornholm_Rønne_Sorthat-Muleby @shutterstock

Sorthat-Muleby

Byen, Sorthat-Muleby, har ikke kun et yderst char­me­ren­de navn. Byen er i sig selv også char­me­ren­de med varierede na­tu­rom­gi­vel­ser. Her finder du nemlig frodige marker, dra­ma­ti­ske kyst­linjer og stor­slå­e­de ud­sigts­punk­ter over Østersøen. Op­rin­de­ligt bestod byen af to landsbyer – Sorthat og Muleby – men over tid er lands­by­er­ne vokset sammen til Sorthat-Muleby, som born­hol­mer­ne kender i dag. Byen er ikke så belastet af større turist­for­sam­lin­ger, og derfor kan du her finde ro til at fordybe dig i de na­tur­grøn­ne om­gi­vel­ser. Fra Sorthat-Muleby har du omkring 10 minutters kørsel til Rønne, Bornholms største by.
Kungaelv Bohuslaen Fviboh701

Kungälv

Kungälv er en kommune i det syd­ve­st­li­ge Sverige med en hovedby af samme navn. Byen ligger knap 20 kilometer fra Göteborg og er en populær weekend-desti­na­tion for folk fra Göteborg. Det kan anbefales at gå en tur gennem den gamle bydel nedenfor fæst­nin­gen. Ved Gamla Torget og den bro­stens­belag­te Västra Gatan står flotte træhuse i gule, hvide og (den typisk svenske) falun-røde farver. Kær­lig­heds­stien, Kär­leks­sti­gen, fører op ad en bakke med en fan­ta­stisk udsigt. Den største at­trak­tion er dog Bohus-fæst­nin­gen, som den hi­sto­ri­ske region er opkaldt efter. I 1308 begyndte byggeriet af den gamle norske fæstning, som ligger højt på en klippe ved sam­men­lø­bet af Göta Älv og Nordre Älv. Fæst­nin­gens formål var at sikre den norske grænse mod Sverige.
Østjylland_Juelsminde_Pøt Strandby

Pøt Strandby

Pøt Strandby er et som­mer­hu­s­om­rå­de ved den jyske østkyst med udsigt ud over Kattegat. Området byder på den skønneste ba­de­strand med hvidt sand og roligt, lavt vand og frodige skov­om­rå­der. Stranden er med sine fine ba­de­for­hold yderst bør­ne­ven­lig og indbyder til vand­pla­ske­ri, mus­lin­ge­skal­sj­agt og leg med sand og sandslot­te under blå himmel. Du kan også gå på opdagelse i det lokale dyre- og planteliv i områdets mange skov­om­rå­der med både cykel- og van­dre­sti­er. Pøt Strandby ligger tæt på Ju­els­min­de og Horsens, hvorfra du finder flere for­skel­li­ge shop­pe­mu­lig­he­der, hyggelige cafeer og kul­tu­rel­le se­vær­dig­he­der.
Se alle områder

Op­le­vel­ses­pulj­en

Kvinden Lone, der har en idé til en god lokal oplevelse
Med Op­le­vel­ses­pulj­en uddeler vi hvert år op mod 1.000.000 kroner på landsplan til lokale ildsjæle, for­e­nin­ger og virk­som­he­der, der udvikler gode op­le­vel­ser lokalt.

Tag fx Lone, der drømmer om at arrangere lyst­fi­sker­tu­re til glæde for områdets lokale og de mange fe­ri­e­gæ­ster, der slår vejen forbi. Med en pose penge fra Op­le­vel­ses­pulj­en kan hendes idé blive til vir­ke­lig­hed.
Læs om Oplevelsespuljen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration, tilbud og seneste nyheder fra Feriepartner

Tryg som­mer­hus­ud­lej­ning

Tryg sommerhusudlejning
Fe­ri­e­par­ter Danmark formidler private som­mer­hu­se direkte mellem private ejere og fe­ri­e­gæ­ster. Du er sikret høj kvalitet, god service og at­trak­ti­ve priser.

Fe­ri­e­part­ner er or­ga­ni­se­ret lokalt, og derfor får du en bedre afregning som husejer og en billigere leje på et sommerhus, når du er feriegæst end hos andre ud­lej­nings­bu­reau­er.

Privat udlejning gennem Fe­ri­e­part­ner er derfor en fordel for både feriegæst og husejer.
Om Feriepartner

Må vi udleje dit sommerhus?

Indlejning Forside
Fe­ri­e­part­ner er Danmarks største dan­ske­je­de og lokalt for­ank­re­de som­mer­hus­ud­le­jer. Vi har dybe rødder i dit lo­kal­mil­jø, samtidig med at vi er en del af noget større.

Vi tilbyder tryg og sikker udlejning, og vi er altid lige om hjørnet og til at få fat i. Der er mange fordele ved at vælge os som din ud­lej­nings­part­ner.
Læs mere om mulighederne

Som­mer­hus­fe­rie til ekstra gode priser

Tilbud