Husby Klitplantage

Oplev den helt særlige vestjyske stilhed blandt ædelgraner og bøgetræer på kanten af Vesterhavet. I Husby Klitplantage er der plads til ro og fordybelse, aktive eventyr og badeture i hav og sø
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Imponerende natur i Husby Klitplantage

I Husby Klitplantage kommer du vidt omkring i forskellige danske landskabstyper, for her skifter naturen karakter for næsten hvert skridt, du tager.

Med en beliggenhed mellem Nissum Fjord og Vesterhavet er klitplantagen begavet med en vekslende jordbund, der giver en utroligt varieret beplantning.

Det ene øjeblik befinder du dig under noble ædelgraner og nøjsomme skovfyrretræer.

Det næste øjeblik kigger du op i trækronerne i Danmarks vestligst beliggende bøgeskov.

Går du endnu længere mod vest, står du med fødderne i havet på landets yderste kant. 

Aktiviteter i Husby Klitplantage

Plantagen indbyder til alt fra stille vandreture i klitheden over cykelture ad snirklede skovveje og ridning på afmærkede ridestier til forfriskende badeture i hav og sø.

I Husby Klitplantage er der rig mulighed for aktiv ferie for hele familien, hvad enten humøret er til opdagelsesrejse i skoven eller fysiske udfordringer.

Ad afmærkede vandreruter og cykel- og ridestier - hvoraf mange er hancicapvenlige - kan du komme rundt til alle plantagens betagende afkroge.

Undervejs kan du være heldig at støde på nogle af de harer, kronhjorte og ræve, der holder til i plantagen, eller du kan begive dig ud på svampejagt.

Hvis pulsen skal op finder du en orienteringsløbsbane i den sydlige del af plantagen.

Badning i plantagen

Gode bademuligheder finder du også i plantagen, så hvis solens stråler bliver for meget på en varm sommerdag, er der ikke langt til en afkølende badetur.

I den sydvestlige ende af plantagen ligger Skavemosen, en indbydende og børnevenlig badesø med klart vand og læ fra den omkransende nåleskov. 

Her kan hele familien snuppe en dukkert og lade op med masser af vandsjov under sikre forhold - og når badningen er overstået kan I pakke picnickurven ud ved et af de opstillede borde.

Skal der lidt mere fart over feltet og går du efter en dukkert i Vesterhavet salte vand, er Spidsbjerg Strand et godt valg.

Stranden finder du i den nordlige del af Husby Klitplantage, og den byder på fint sand, stejle klitter, dybt vand og Det Blå Flag, din garant for kvalitet og sikkerhed i top.

Husby Klitplantages seværdigheder

I den smukke plantage finder du flere betagende udsigtspunkter, hvor du kan skue ud over det omkringliggende landskab, der er så karakteristisk for den jyske vestkyst.

Blandt andet Marens Maw, der ligger på kanten af skovarealerne i den vestlige del af plantagen, byder på en storslået udsigt til både Vesterhavet, Nissum Fjord og resten af plantagen.

Også klitformationen Nøgenbjerg er et yndet udsigtspunkt, og ved aftentid finder du næppe noget bedre sted at betragte nathimlens stjerner.

Du finder mange interessante planter i Husby Klitplantage - såsom orkideer, ulvefod og soldug - ligesom der også er god chance for at finde kantareller og Karl Johan-svampe.

Tag hunden med

Har du taget familiens firbenede ven med på sommerhusferie i Vedersø Klit vil den nok elske dig for at tage på udflugt til Husby Klitplantage.

Her finder du nemlig en dejlig indhegnet hundeskov, hvor Fido kan løbe frit og brænde masser af energi af, så længe den er under opsyn.

I resten af plantagen skal du have din hund i snor af hensyn til vildtet, men på plantagens strande må den godt strække ud uden snor fra 1. oktober til 31. marts.

Husby Klitplantage set fra oven

Forskningsprojekt om helårsgræsning i Nationalnaturpark Husby Klitplantage

Luk