Du kan være helt tryg ved at leje dit sommerhus ud gennem Feriepartner

Hos Feriepartner passer vi rigtig godt på dit sommerhus. Vi sikrer en grundig rengøring, står klar til at udbedre småskader under lejeophold og med vores 28 lokale bureauer er vi altid lige i nærheden af dit sommerhus.

Desuden tilbyder vi markedets bedste forsikring for dig som husejer. Så du kan trygt overlade tøjlerne til os, når du vil udleje dit sommerhus - så tager vi os af alt det praktiske. 

Det er én af mange fordele ved at leje dit sommerhus ud gennem Feriepartner.

Vi tilbyder forsikringen Tryghed+

Tryghed+ er en af branchens allerbedste forsikringer, som både du og dine lejere er forsikret af, når dit sommerhus er udlejet. Vi udbyder forsikringen i samarbejde med Gjensidige Forsikring.

Vores service og rådgivning

Hos Feriepartner ser vi sommerhusudlejning som en tillidssag, og derfor lægger vi stor vægt på et godt, ærligt og professionelt samarbejde mellem husejer og bureau.

Du kan trygt lade os gøre rent

Når gæsterne forlader sommerhuset efter deres ferie, møder vores rengøringspersonale ind og rengør huset. Vi tjekker også at alt er som det skal være og at dit sommerhus er klar til de næste gæster.

Alt du skal vide om din tryghed ved udlejning gennem Feriepartner

Hvad skal jeg selv gøre i forbindelse med min udlejning?

Det eneste du skal gøre, er at give os nøglen til dit sommerhus.

Så tager vi os af alt, der hedder service af gæster, rengøring og tjek når der har været lejere i huset. Vi tager os også af mindre reparationer og forbedringer.

Og fordi vi ved, at dit sommerhus er noget særligt for dig, passer vi på det, som var det vores eget. Derfor er du automatisk dækket af en af branchens allerbedste forsikringer, hvis der - mod forventning - skulle ske skade på dit indbo.

Hvordan er jeg forsikret under udlejningen af mit sommerhus?

Det er meget sjældent, at vores gæster ikke behandler et af vores udlejede sommerhuse ordentligt - men selv den bedste kan komme til at ødelægge inventar ved en fejl.

Derfor tilbyder vi, som en del af vores lejeaftale, en forsikringsordning, som tager hensyn til, at du udlejer dit sommerhus, og som dækker, når uheldet er ude.

Med vores forsikring, der har fået navnet Tryghed+, er du godt klædt på, når dit sommerhus skal lejes ud.

Hvordan dækker forsikringen Tryghed+?

Du er automatisk dækket af vores husejerforsikring, Tryghed+, når du lejer dit sommerhus ud gennem Feriepartner. Det er dog en forudsætning, at du selv har tegnet en almindelig fritidshusforsikring gennem dit eget forsikringsselskab.

Tryghed+ er en af branchens allerbedste forsikringer, som både du og dine lejere er forsikret af, når dit sommerhus er udlejet. Vi udbyder forsikringen i samarbejde med Gjensidige Forsikring.

Vi kalder den en tryghedsforsikring, og den dækker de pludselige og uforudsete skader, der kan opstå, når dit sommerhus er udlejet. Det kan være ødelagt indbo som for eksempel ødelagte madrasser, et defekt TV eller skader efter hund.

Med Tryghed+ er du også dækket i tilfælde af lejetab og/eller hærværk.

Du kan læse mere om forsikringen i Tryghed+-brochuren ved at klikke her.

Hvad dækker forsikringen ikke?

Når du udlejer dit sommerhus, bliver det naturligvis brugt mere, end hvis det kun var dig selv, der brugte det.

Derfor vil der forekomme naturlig slitage på indboet som vores forsikring ikke dækker.

Det må også betragtes som almindeligt slid, hvis der i løbet af en udlejningssæson ryger et par drikkeglas og bestik, og derfor dækker forsikringen heller ikke skader på små effekter.

Det er desuden dit ansvar som udlejer at have en tyveriforsikring på dit sommerhus.

Du kan læse mere om forsikringsbetingelserne og blive klogere på, præcist hvad tryghedsforsikringen dækker ved at klikke her

Læs også Gjensidiges IPID-ark og få et hurtigt overblik over indholdet i Tryghed+-forsikringen ved at klikke her.

Hvem tager sig af rengøringen af sommerhuset?

Dit sommerhus har uden tvivl en ganske særlig værdi for dig, og derfor er det vigtigt for os, at du ved, at vi passer godt på det. Rengøring er derfor noget, vi lægger stor vægt på.

Du kan vælge selv at gøre dit sommerhus rent, men vi tilbyder også at gøre det hele for dig, så du ikke skal afsætte tid til at gøre rent mellem hvert lejemål.

Hvilke muligheder for rengøring tilbyder Feriepartner?

Helt overordnet set har vi har fire forskellige rengørings-modeller, du kan vælge mellem.

Dog er det ikke alle bureauer, der tilbyder samtlige fire modeller, så du skal være opmærksom på, at nogle af mulighederne eventuelt ikke forefindes hos din lokale Feriepartner.

De fire rengøringsmodeller er:

1. Gæsterne tilkøber rengøring, når de booker dit sommerhus. Det kalder vi ”Slutrengøring”.
Enten er det ansatte i din lokale Feriepartner, der gør rent i dit sommerhus, eller også er det eksterne rengøringsfolk, som dit lokale bureau hyrer til opgaven. Det varierer fra bureau til bureau.

2. Gæsterne gør selv rent i dit sommerhus, jf. en tjekliste, når ferien er ovre.
Når en gæst vælger at spare penge og selv gøre rent, sender vi altid vores kontrolteam ud for at eftertjekke, at oprydning og rengøring er gjort ordentligt, at dit sommerhus et klar til næste lejemål og at alt er aflåst.
Det er din garanti som husejer for, at rengøringen altid lever op til vores standard.

3. Nogle huse har obligatorisk rengøring. Det kalder vi ”Rengøring inklusiv”.
Det vil sige, at gæsterne ikke har mulighed for at vælge selv at gøre rent i huset, og derved betaler de selvfølgelig lidt ekstra for huset.
I dette tilfælde er det ansatte fra din lokale Feriepartner eller et hold af eksterne rengøringsfolk, der gør rent i dit sommerhus.

4. Du har også mulighed for at vælge selv at gøre rent i dit sommerhus efter hver endt lejemål.
Denne variant er for dig, der har tid og lyst til selv at rengøre dit sommerhus – mod betaling, naturligvis.

Tag en snak med din lokale Feriepartner, og sammen finder I frem til den rengøringsmodel, der passer dig bedst.

Hvordan rengør I pool- og spahuse?

Er du den glade ejer af et sommerhus med pool eller spa, så ved du nok, at der er behov for en ekstra grundig rengøring af disse. Det sørger vi for.

Vælger du at udleje dit poolsommerhus gennem Feriepartner, er det særligt uddannet personale, der gennemgår og rengør din pool med så få kemikalier som muligt.

Vores personale har helt styr på, hvilke kemikalier, der skal i poolen – og hvornår – ligesom de ved, hvordan de tjekker, at vandet i poolen er i orden.

Ved rengøring af spa anvendes der også forskellige kemikalier, som vores rengøringspersonale er uddannet til at håndtere.

Vi fører logbog over gennemsyn og rengøring af pool og spa, så vi har helt styr på, at alle procedurer er overholdt.

Må jeg selv stå for rengøringen?

Ja, det må du naturligvis.

Vi ved, at alle har forskellige ønsker og behov, når det kommer rengøring af sommerhuset.

Måske har du dit sommerhus så kært, at du gerne selv vil stå for rengøring og tjek efter endt lejemål - ligesom du også selv vil fikse kaffemaskinen, der er kalket til.

Derfor kan du selv vælge at gøre rent og foretage eftersyn af huset, hver gang det har været lejet ud, og ovenikøbet tjene lidt ekstra på det.

Alt dette taler vi om, når vores rådgiver besøger dit sommerhus. På denne måde får vi afstemt forventningerne og sat de bedste rammer op for udlejningen af dit sommerhus.

Hvordan rådgiver I i forbindelse med udlejning?

Vi lægger stor vægt på ærlig og professionel rådgivning, når det kommer til dit sommerhus og dine indtjeningsmuligheder. Derfor har vi nogle retningslinjer, som vi anbefaler dig at følge, for at få størst mulig økonomisk gevinst ved din udlejning. For eksempel anbefaler vi, som udgangspunkt, at du stiller dit sommerhus til rådighed i nogle af de perioder, hvor efterspørgslen er størst – i sommermånederne for eksempel.

Naturligvis har vi, som udlejningsbureau, anbefalinger til, hvornår og hvor meget du bør udleje dit sommerhus, for at få den bedst mulige indtjening. Men i sidste ende er det dig, der bestemmer.

For selvom du udlejer dit sommerhus gennem et Feriepartnerbureau, betyder det ikke, at du vil være bundet på hænder og fødder i forhold til at skulle udleje dit sommerhus i bestemte perioder. Det er dit sommerhus, og du bestemmer hvor meget (eller hvor lidt) det skal lejes ud.

Vi anbefaler, at du kontakter dit lokale Feriepartner-bureau, så vi kan få en snak om dine ønsker og vores anbefalinger til udlejningen af netop dit sommerhus. På den måde finder vi lettest den rette balance mellem indtjening på udlejning og din egen brug af sommerhuset.

Hvad hvis der opstår akut behov for at komme i kontakt med Feriepartner?

Vi har, som en service for dig og dine gæster, oprettet en nødtelefon, hvor der tales dansk, tysk og engelsk. Her kan du og dine gæster ringe til det lokale udlejningsbureau fra kl. 9 – 22 alle ugens dage hele året, også jul og nytår, hvis der opstår akutte situationer omhandlende fx problemer med strøm, varme, vand, kloak eller nøgler.

Find dit lokale Feriepartner bureau ved at klikke her

Kom godt i gang med udlejningen af dit sommerhus og bestil en gratis udlejningsvurdering. Vores lokale eksperter er altid klar på at give et godt tilbud!

Overvejer du at leje dit sommerhus ud?

Bestil en gratis og uforpligtende udlejningsvurdering af dit sommerhus og bliv klog på dine indtjeningsmuligheder og fordele hos Feriepartner.
Ugyldig e-mail
Videre

Kom godt i gang med udlejningen af dit sommerhus og bestil en gratis udlejningsvurdering. Vores lokale eksperter er altid klar på at give et godt tilbud!

Overvejer du at leje dit sommerhus ud?

Bestil en gratis og uforpligtende udlejningsvurdering af dit sommerhus og bliv klog på dine indtjeningsmuligheder og fordele hos Feriepartner.

Ugyldig e-mail
Ugyldigt telefonnr.

Indtast adressen på dit sommerhus:

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Send

Kom godt i gang med udlejningen af dit sommerhus og bestil en gratis udlejningsvurdering. Vores lokale eksperter er altid klar på at give et godt tilbud!

Tak for din interesse i Feriepartner

Vi er glade for, at du er interesseret i at høre mere om mulighederne for at udleje dit sommerhus hos os. Du hører fra vores lokale udlejningsekspert inden for kort tid.

Luk
;