Rengøring af dit sommerhus
Rengøring – hver gang
Det første, du skal vide, er, at dit sommerhus rengøres, hver gang det har været lejet ud.
Overordnet set har vi har fire forskellige ”rengørings-modeller”.
Dog er det ikke alle bureauer, der kører med samtlige fire modeller, så du skal være opmærksom på, at nogle af mulighederne eventuelt ikke forefindes hos din lokale Feriepartner.
Tag en snak med din Feriepartner, og sammen finder vi frem til den model, der passer dig bedst.
Flere muligheder for rengøring
De fire ”rengørings-modeller”:
1.
Gæsterne tilkøber rengøring, når de booker dit sommerhus. Det kalder vi ”Slutrengøring”.
Enten er det ansatte i din lokale Feriepartner, der gør rent i dit sommerhus, eller også er det eksterne rengøringsfolk, som dit lokale bureau hyrer til opgaven. Det varierer fra bureau til bureau.
2.
Gæsterne gør selv rent i dit sommerhus jf. en tjekliste, når ferien er ovre.
Når en gæst vælger at spare penge og selv gøre rent, sender vi altid vores kontrolteam ud for at eftertjekke, at oprydning og rengøring er gjort ordentligt, at dit sommerhus et klar til næste lejemål og at alt er aflåst.
Det er din garanti som husejer for, at rengøringen altid lever op til standard.
3.
Nogle huse har obligatorisk rengøring. Det kalder vi ”Rengøring inklusiv”.
Det vil sige, at gæsterne ikke har mulighed for at vælge selv at gøre rent i huset, og derved betaler de selvfølgelig lidt ekstra for huset.
I dette tilfælde er det igen ansatte fra din lokale Feriepartner eller et hold af eksterne rengøringsfolk, der gør rent i dit sommerhus.
4.
Du har også mulighed for at vælge selv at gøre rent i dit sommerhus efter hvert endt lejemål. Denne variant er for dig, der har tid og lyst til selv at passe dit sommerhus – mod betaling, naturligvis.
Pool- og spahuse kræver ekstra rengøring
Er du den glade ejer af et sommerhus med pool eller spa, så ved du nok også, at der er behov for en ekstra grundig rengøring af disse.
Det sørger vi for.
Vælger du at udleje dit poolsommerhus gennem Feriepartner, så er det særligt uddannet personale, der gennemgår og rengør din pool med så få kemikalier som muligt.
Vores personale har helt styr på, hvilke kemikalier, der skal i poolen – og hvornår – ligesom de ved, hvordan de tjekker, at vandet i poolen er i orden.
Også ved rengøring af spa anvendes der forskellige kemikalier, som vores rengøringspersonale er uddannet til at håndtere.
Vi fører logbog over gennemsyn og rengøring af pool og spa, så vi har helt styr på, at alle procedurer er overholdt.