Dine fordele ved udlejning via bureau
Uafhængighed og fleksibilitet
Vælger du at udleje dit sommerhus gennem et udlejningsbureau, overlader du alt det praktiske til bureauet.
Det betyder en stor uafhængighed til dig som husejer, fordi bureauet tager sig af alt, der hedder markedsføring af dit sommerhus, kontakt med og service af gæster før, under og efter deres ophold samt rengøring og eftersyn af dit sommerhus, hver gang der har været gæster.
Du er altså ikke afhængig af at skulle klargøre og eftertjekke dit hus, hver gang det har været lejet ud, ligesom du heller ikke behøver at være til rådighed for gæsterne, hvis der opstår problemer, eller de har spørgsmål.
Det er dit sommerhus
Selvom du udlejer dit sommerhus gennem et bureau betyder det ikke, at du ikke selv kan bruge det - ej heller, at du er bundet på hænder og fødder i forhold til at udleje det i bestemte perioder.
Det er dit sommerhus, og du har råderetten over det.
Naturligvis har udlejningsbureauet anbefalinger til, hvornår og hvor meget du kan udleje dit sommerhus for at få den bedst mulige indtjening, men i sidste ende er det dig, der bestemmer.
Så kan du få glæde af dit sommerhus, når det passer dig, og tjene penge på det, når du alligevel ikke bruger det.
Fordelagtige skatteregler
Der er også en skattemæssig fordel i at udleje dit feriehus gennem et udlejningsbureau.
Med denne model får du nemlig højere bundfradrag end ved privat udlejning. Det vil sige, at de første 41.800 kroner af din lejeindtægt er skattefrie.
Til sammenligning er dit bundfradrag kun på 11.500 kroner ved privat sommerhusudlejning. Begge tal er gældende for 2020.
Professionel rådgivning i øjenhøjde
I et udlejningsbureau får du en professionel og seriøs sparringspartner, som har helt samme interesse som dig - nemlig at udleje dit sommerhus så meget som muligt.
Med et udlejningsbureau som sparringspartner får du kompetent rådgivning om, hvordan du optimerer dit sommerhus til udlejning, ligesom du altid kan hente hjælp i alle spørgsmål, du måtte have om udlejning og administration.
Tryghed
Endnu en fordel ved at udleje dit sommerhus gennem et bureau er den tryghed, du får. Bureauet klarer alt for dig, mens du tjener penge på dit hus.
Og dine penge får du altid - også selvom gæstene afbestiller deres ophold i dit hus. Samtidig er du sikret fuld afregning for dine gæsters forbrug (el, olie, vand osv.).
Der er også en tryghed i forhold til servicering af gæsterne, som du ikke får ved privat udlejning.
Dit bureau sørger for, at dine gæster får en god oplevelse i dit hus og er klar med råd, vejledning og assistance til dine gæster, hvis de får brug for det. Så kan du trygt læne dig tilbage, mens dit hus er udlejet.