Skal jeg være til rådighed, når der er lejere i huset?
Fleksibilitet er alfa og omega
Det skal være nemt og bekvemt for dig at udleje dit sommerhus gennem Feriepartner.
Derfor er fleksibilitet nøgleordet hos os.
Vi skræddersyer din udlejningsaftale, så den svarer til dine ønsker og behov for udlejning. Sommerhuset tilhører jo dig.
Det betyder altså, at du selv kan bestemme, hvor involveret du vil være i rengøring, tjek efter endt lejemål og småreparationer.
Vi passer på dit sommerhus
Ønsker du at overlade tøjlerne til os, kan du snildt gøre det. Det er fordelen ved at leje dit sommerhus ud gennem Feriepartner.
Alt, du skal gøre, er at give os nøglen til dit sommerhus.
Så tager vi os af alt, der hedder service af gæster, rengøring og tjek, hver gang der har været lejere i huset, samt mindre reparationer og forbedringer.
Og fordi vi ved, at dit sommerhus er noget særligt for dig, passer vi på det, som var det vores eget, ligesom du automatisk er dækket af en af branchens allerbedste forsikringer, hvis der, mod forventning skulle ske skade på dit indbo.
Alle har forskellige ønsker
Vi ved dog også, at alle har forskellige ønsker og behov, når det kommer til sommerhusudlejning.
Måske har du dit sommerhus så kært, at du gerne selv vil stå for rengøring og tjek efter endt lejemål - ligesom du også selv vil fikse kaffemaskinen, der er kalket til.
Derfor kan du også selv vælge at gøre rent og foretage eftersyn af huset, hver gang det har været lejet ud, og oven i købet tjene lidt ekstra på det.
Alt dette taler vi om, når vores rådgiver besøger dit sommerhus. På denne måde får vi afstemt forventningerne og sat de bedste rammer op for udlejningen af dit sommerhus.