Stort lokalt kendskab
Feriepartner er din lokale sommerhusudlejer i hele Danmark, og hos os møder du medarbejdere, der brænder for og kender dit lokalområde ud og ind.
Vi har tjek på dit sommerhus
Vores lokale placering, engagmeent og kendskab kommer dig som husejer til gode i flere henseender.
Det giver tryghed for dig at vide, at vi altid er tæt på dit sommerhus. Vi tjekker op på det jævnligt, og vi kan hurtigt rykke ud, skulle der opstå uheld under eller imellem udlejning.
At vi har bureauer i alle vores lokalområder betyder, at vi kender vores gæster og ved, hvad de vil have i et sommerhus. På denne måde kan vi guide dig til en optimal udlejning af netop dit sommerhus - både når efterspørgslen er høj, men også når den er lav.
Samtidig har vi styr på, hvem der kommer i dit sommerhus - så skal du ikke bekymre dig om, at en gæst tager sin hund med i dit dyrefri sommerhus, for eksempel.
Vi arbejder for turismen i dit lokalområde
Vores bureaumedarbejdere har en særlig tilknytning til netop dit lokalområde.
Måske er det den lokale ejendomsmægler, du møder på bureauet, måske er det direktøren i turistforeningen, eller måske er det en lokal ildsjæl, der er vokset op og altid har boet i byen.
Det betyder, at vi iværksætter eller støtter op om lokale initiativer, og at vi deltager i turistfremmende arbejde og erhvervsudvikling for at sikre bedst mulig tiltrækning af turister - fordi vi brænder for netop vores prik på Danmarkskortet.
Lokalt kendskab giver god kundeservice
Endnu en fordel ved vores lokale tilstedeværelse og kendskab er kundeservice i særklasse og muligheden for at knytte nære relationer til vores gæster.
Det sikrer optimal udlejning af dit sommerhus, at vi med vores store lokale kendskab kan vejlede dine gæster.Vi har altid et fif til en spændende lokal oplevelse, en god restaurant eller en hemmelig rute i naturen, og det sætter vores gæster pris på.
De vender gerne tilbage til det samme område år efter år for den gode service og de kendte ansiger på bureauerne, og det sikrer efterspørgsel på og udlejning af dit sommerhus.