Det støttede vi

Her kan du læse mere om de projekter, vi har valgt at støtte med midler fra Feriepartner Thys Oplevelsespulje i de forgangne år. Find inspiration til dit eget projekt eller bliv klogere på, hvilken slags projekter vi støtter - se de seneste års støttede projekter herunder.

Støttede projekter I 2022

Cold Hawaii Skate’N’Surf Park
Støttet med 50.000 kr.

Cold Hawaii Skate’N’Surf har søgt om midler til videre projektering af en skatepark og surfspot i Hanstholm. Glifberg-Lykke står bag tegningerne af skate-faciliteterne. Det er et meget spændende projekt, som vil gavne hele Thy; både fastboende og turister.

Thy 1.jpg

Skovlegeplads i Øster Vandet
Støttet med 30.000 kr.

Den Private Plantageforening Øster Vandet Sogn har søgt om midler til etablering af en skovlegeplads og et madpakkehus, til glæde og gavn for lokale børnefamilier og turister.

Foreningen til Bevarelse af Stenbjerg Landingsplads
Støttet med 15.000 kr.

Foreningen til Bevarelse af Stenbjerg Landingsplads står for den årlige, traditionsrige Stenbjergdag. Her samles frivillige fra hele byen - både sommerhusejere og fastboende samt andre medlemmer af foreningen for at lave en strandfest. Al overskud fra Stenbjergdag går til bevarelsen af Stenbjerg Landingsplads, som er til stor glæde for både sommerhusgæster, andre turister og for Thyboerne.

Thy 3.jpg

Grundejerforeningen Kjærgården
Støttet med 8.000 kr.

Grundejerforeningen i Kjærgården ønsker at skabe nye rammer for friluftsaktivitet, fællesskab og trivsel i naturen ved etablering af en aktivitets- og legeplads for alle aldre. Pladsen er til gavn for fastboende og turister.

Thy 5.jpg

 

Tidligere støttede projekter
2021

USCarclub
Støttet med 12.500 kr.

50 km tur gennem Nationalpark Thy i veteranbiler, der samler rigtig mange mennesker på deres rute.

Stenbjerg Beboerforening
Støttet med 28.500 kr.

Formidling af Stenbjerg i – den lille fiskerby syd for Vorupør. Her laves plakater, workshops, digitale og fysiske foldere.

2020

content-thy-oplevelsespulje1.jpg

 

Håndværkerområdets grønne område

Her skal der laves flere aktiviteter til glæde for beboere og gæster – og dem er der mange af, da det ligger ved Hanstholm Bunkermuseum.

Thy Talks
Formålet i 2020 er at skabe et fællesskab omkring grøn omstilling. Det er planen, at der skal holdes lokale arrangementer, så vi alle bliver stærkere og klogere på grøn omstilling. 

Thy Trail
Thy Trail giver rigtig mange mennesker fantastiske oplevelser i naturen, hvad end man er aktiv udøver eller tilskuer.

Vorupør Havbåde
En forening til bevarelse af bådene ved landingspladsen, som vi altid mener, er meget vigtigt i forhold til bevarelse af Vorupør som et attraktivt sted for os alle.

2019

US Car Club
Støttet med 11.500 kr.

Køretur i og på amerikanerkørertøjer gennem Nationalpark Thy med 3 stop, hvor tilskuerne kommer helt tæt på naturen.

 

Hanstholm Rådet
Støttet med 19.500 kr.

Projektet går ud på at starte aktiviteter og motion op for hele familien i et ca. 240.000 m2 stort nyt naturområde, Hawskoven, som indvies i maj 2019.

Området er indrettet medfestivalplads, naturlegeplads, stort naturfitness-område, bålhytte og 6 shelters.

Desuden er formålet at skabe en aktivitetsdag for hele familien med hjælp af instruktører fra Karpenhøj med 3 aktiviteter à hver 2 timer. I pausen serveres bålmad, og der kan købes forfriskninger.

 

Kirkegårdsvandring
Støttet med 10.000 kr.

Kirkegårdsvandring med fortælling af historier, som senere skal ende op i en bogudgivelse om det gamle Vorupør og dens beboere.

 

Vorupør Kulturforening
Støttet med 12.000 kr.

Musik ved havet i løbet af hele sommeren.

 

Thy Race
Støttet med 10.000 kr.

Forskellige løbeevents i Thy.

 

Vorupør Fribørnehus
Støttet med 25.000 kr.

Opførelse af legeplads, der er åben for offentligheden.

 

Cold Hawaii Rådet
Støttet med 18.000 kr.

Code of conduct formidling i Thy - vejledning i god opførsel, når man surfer i Thy.

 

International Kunst Stenbjerg
Støttet med 15.000 kr.

4 internationale kunstnere arbejder med at skabe kunst, inspireret af miljø og natur i Stenbjerg med efterfølgende åben udstilling.

2018

Thy Hike

Støttet med 10.000 kr.

Thy Hike er en årlig tilbagevendende vandretur i Danmarks største nationalpark; Nationalpark Thy. Den strækker sig over tre dage med en rute på omtrent 50 km fra Lodbjerg Fyr i syd og til Nors Sø i nord.

Deltagerne bærer på alt selv – telt, sovepose, mad, tøj, kogegrej osv.

Thy Hike bliver hårdt, for kun få er vant til at bære godt 20 kg på ryggen og gå i 6-9 timer per dag.

Thy Hikes målgruppe er ikke kun garvede vandrere, men lige så meget unge, der gerne vil udfordre sig selv.

Øvrige modtagere af midler fra Feriepartner Thys Oplevelsespulje 2018:

 

Cold Hawaii Film Festival

Støttet med 5.000 kr.

Cold Hawaii Film Festival (CHFF) er en årlig begivenhed, der første gang løb af stabelen i april 2015. Fjerde udgave afholdes d. 4.-5. maj 2018.

Ideen med CHFF er at skabe en to dage lang festival, hvor mennesker - lokale beboere såvel som turister - kan mødes og dele deres passion for surf og filmkunst.

 

Sport og Fitness Vorupør

Støttet med 25.000 kr.

Etablering af nyt fitnesscenter til gavn for både beboere og gæster i byen.

 

Thy Trail Marathon

Støttet med 10.000 kr.

Thy Trail Marathon er et motionsløb, MTB-løb og adventure race i Nationalpark Thy. 

 

Aktivt Børneliv Klitmøller

Støttet med 10.00 kr.

Aktivt Børneliv Klitmøller ønsker at videreudvikle et rekreativt område i den østlige del af byen.

De skriver: 

"Vi ønsker et område der kan benyttes af alle - og får beboere og gæster til at skabe relationer på skaterrampen eller via børnenes leg. I indretningen af området har vi med fiskekutter, møller og skaterfaciliteter forsøgt at fortælle historien om Klitmøllers udvikling, således at børnene kan lege sig ind i forståelsen af vores kulturhistorie - og vi andre kan være bevidste om den."

Thy til lands til vands og i luften

Støttet med 7.000 kr.

Danmarks ældste adventure race "Thy til lands til vands og i luften" afholdes lørdag den 4. august 2018.

Løbet, der er meget kendt i hele Danmark, udfordrer deltagere fra Danmark og Sverige på en rute med MTB, kano, løb, klatring osv.

Cold Hawaii Kystlivredderklub

Støttet med 12.025 kr.

Cold Hawaii Kystlivredderklub står bag projektet Ocean Rescue Camp, som afholdes i børnenes sommerferie - en livredder-sommerlejr for børn i alderen 8-16 år, som finder sted på stranden i Klitmøller og Nr. Vorupør.

Børnene deltager på sommerlejren tre timer hver dag fra mandag til fredag, hvor de vil lære om livredning, førstehjælp, badesikkerhed, åbent-vand svømning samt hav- og vejrforhold. 

 

Agger Athlon

Støttet med 10.000 kr.

Idrætsfestivalen Agger Athlon bygger på den grundtanke, at Nationalpark Thy med sin fantastiske natur kan blive en naturoplevelse samtidig med at der afvikles outdoor-aktiviteter, som understøtter motion og fællesskab for de mange gennem en lang række sportsdiscipliner.

De mange forskellige sportsdiscipliner er udvalgt i forhold til de naturlige rammer, som den unikke natur giver - svømning, løb, kajaksejlads, cykelløb, surf og MTB.

Luk