High Chaparral

Træd ind i High Chaparrals vidunderlige westernverden af cowboys, indianere, pelsjægere og guldgravere. Du glemmer helt, at du er i sommerhus i Sverige, og ikke i midt på prærien i det rigtige Vilde Vesten
Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Rejs tilbage til 1800-tallets Amerika

Ridende cowboys, skruppelløse banditter, grådige guldgravere, fredelige indianere og en landsbysherif - i Sverige?

Den er god nok.

50 kilometer syd for Jönköping holder de til i westernbyen High Chaparral, og så snart du træder ind ad byens imponerende indgangsport bliver du en del af Det Vilde Vesten, som det så ud for 200 år siden i Amerika.

En fængslende verden med tempofyldte shows, fascinerende helte og skræmmende skurke, saloner med ægte westernmad og butikker, der kan ekvippere dig til strabadserne på prærien.

High Chaparral har åbent i sommerhalvåret, for som de selv siger, er "High Chaparral as cold as a wagon wheel" over vinteren.

It's showtime

I High Chaparral bliver du blæst bagover af de forrygende westernshows, der med garanti underholder, betager - og, måske også, skræmmer.

Wild West Stunt Show byder på dramatik af bedste skuffe, når galopperende heste, skydegale mænd, modige cowboys og cowgirls, knaldende pistoler, skumle banditter og drabelige eksplosioner forenes i et hæsblæsende show.

I Indianershowet går det mere stille for sig, når de rigt udsmykkede indianere fremfører rituelle sange og danse og inviterer dig indenfor i en tusinde år gammel kultur med ørnefjer, tipis og regndans.

Måske har du lyst til at hjælpe lynhurtige Lucky Luke med at holde styr på Dalton-brødrene eller overvære Zorro undslippe guldgraveren Carlos?

Hver dag i sommerhalvåret kan du indfinde dig til High Chaparrals forførende shows - og det bliver ikke kedeligt!

Bliv en del af eventyret

Vil du ikke kun være tilskuer, men også prøve kræfter med livet i Det Vilde Vesten?

Til lyden af nybyggerne Svend-Erik og Esters konstante hamren og banken på deres nye High Chaparral-hus, den dæmpede summen fra saloonen og de fjerne knald fra pistoler, der jager banditter, kan du kaste dig ud i eventyr af enhver slags i den autentiske westernverden.

Prøv datidens transportmidler

Stig ombord på det prustende damplokomotiv, der indhyller stationen i et tykt lag damp, sæt dig tilbage i sædet og nyd den behagelige vuggen fra toget. Men vær på vagt, for banditterne lurer lige om hjørnet!

Du kan også tage på sejltur med hjuldamperen Natchez og nyde en stille stund midt i al virakken, eller hoppe ombord på High Chaparrals diligence, der byder på en hyggelig, hestetrukken køretur ud på prærien.

Udlev din cowboydrøm

Hvad med at begive dig ud på tur i miniaturebyen Buffalo City?

Her venter en komplet westernby i miniformat, blodige kampe udkæmpes fra hustagene, og butikkerne lokker med cowboyhatte og legetøjspistoler med krudt.

Du kan lære at ride på en hest som en ægte cowboy eller cowgirl, og du skal se godt med, når cowboyen svinger sin lasso, så du selv kan prøve kræfter med lasso-kunsten, når du galopperer over prærien.

Sæt tænderne i Det Vilde Vesten

Når sulten og tørsten melder sig efter de hæsblæsende begivenheder er det heldigt, at lokale delikatesser venter lige om hjørnet på High Chaparrals mange spisesteder.

Spis frokosten i autentiske Restaurant Diligensens, der, ud over velsmagende frokost med typiske smage fra Det Vilde Vesten, byder på stemningsfulde rammer med sine grove træbjælker, pelse og klenodier.

Spis BBQ ribs i den autentiske salon Kate's Palace, prøv mexicanske tacos og wraps på Mexican Cantina eller snup en hurtig hamburger, som cowboysne gjorde det, på Old Dave's Hamburgers.

Smagsoplevelser er der nok af, men du kan også tage madkurven på armen og nyde frokosten i den summende park.

Luk