Beskrivelse
På Tåsinge, tæt ved den gamle skipperby Troense, ligger Valdemars Slot lige ud til det Sydfynske Øhav med flot udsigt over vandet til Thurø og Langeland. Forvalterboligen med plads til 16 personer, ligger i tilknytning til slottet og indeholder 8 soveværelser, 2 badeværelser samt en stor entré. Derudover er der et stort køkken, et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt en stue med spiseplads.
Slottes historie
Valdemars Slot er opført i 1639-1644 af Christian den 4. til hans søn Grev Valdemar, som dog aldrig nåede at bo på slottet. Under Svenskekrigen blev Valdemars Slot besat. Søhelten Niels Juel overtog slottet i 1678 og igangsatte en omfattende istandsættelse, da det var slemt beskadiget efter krigen. Slottet som vi kender i dag med de gule Porthuse og Tepavilion stammer tilbage fra arkitekten Tschierske, som i 1700 tallet skabte det smukke slotsanlæg. Siden 1678 har Valdemars Slot tilhørt slægten Juel, og ejes i dag af 12. generation.
Badestrand
Bag den flotte Tepavilion kan du tage en forfriskende dukkert i Lunkebugten, fra den hvide badestrand. Der er brusere og toiletter tæt ved p-pladsen.