Landejendom ombygget til sommerhus med skøn havudsigt ved Kongsmark Strand på Vestsjælland
Hus-ID: SL349Nyd din næste familieferie i denne trelænget gård/landejendom, ombygget til sommerhus, beliggende kun 50 m fra kysten, med enestående udsigt til havet og Storebæltsbroen.
Velkommen indenfor: Huset indeholder stort lækkert fransk inspireret landkøkken/alrum med pejs, hvor der er plads til at hele familien kan hygge ved spisebordet. De to længer er bygget sammen med en skøn udestue/havestue med masser af glas, og med udgang til gårdhaven som ligger i centrum af alle bygningerne. I stueetagen er der yderligere to badeværelser bygget i rustikke materialer, så stilen passer til resten af huset, endvidere et soveværelse. På 1. sal er der en stue med enestående udsigt til Storebælt, samt yderligere fire soveværelser, nogle også med havudsigt.
Nyd livet udenfor: Udover gårdhaven finder du også en dejlig terrasse, hvor solen kan nydes. Her er der rig mulighed for at læne sig tilbage med en god bog, nyde et glas vin eller samle familie og venner omkring et hyggeligt måltid under åben himmel. Når aftenen falder på, kan grillen tændes, og duften af sommer sprede sig, mens børnene hygger sig med at bage snobrød ved bålpladsen – en oplevelse, der skaber glæde for både store og små. Terrassen og de omkringliggende udearealer indbyder til afslapning, nærvær og uforglemmelige ferieminder. Huset ligger kun 50 meter fra stranden, hvor en badebro inviterer til en forfriskende dukkert på varme sommerdage.
Kom tæt på de lokale oplevelser: Sommerhuset er beliggende ved Kongsmark Strand på den vestsjællandske kyst kun 50 meter fra stranden og i kort afstand fra både indkøb og spisemuligheder ved Stillinge Strand. Kongsmark Strand er en sandstrand med enkelte sten. Fra stranden og huset er der en flot udsigt ud over Storebælt og Storebæltsbroen. Indenfor kort afstand finder man de tre købstæder Korsør, Slagelse og Skælskør, hvor der er gode shopping muligheder, caféer, restauranter og masser af muligheder for gode oplevelser. Omegnen byder på mange udflugtsmuligheder, bl.a. til den gamle vikingeborg Trelleborg, Birkegårdens Haver,' en 10.000 m2 stor oplevelseshave med dyr og legepark, Gerlev Legepark mellem Slagelse og Skælskør er også et alletiders sted, her leges gamle lege, indsamlet fra hele Europa gennem de sidste 1000 år. Turen til København er også kun 1 time væk, og hvor der i hovedstaden også er mange spændende attraktioner for hele familien.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv