



Charmerende feriebolig i anden række til vandet – kun 50 meter fra stranden ved Kongsmark på Vestsjælland
Hus-ID: SL354Nyd din næste ferie i denne charmerende feriebolig beliggende i anden række til vandet – kun 50 meter fra en dejlig badestrand. Her får I den ideelle ramme for en hyggelig og afslappende ferie tæt på havet og naturen.
Velkommen indenfor: Huset er i to plan og med unik udsigt til vandet fra den store tagterrasse. Stueplan indeholder entre, to soveværelser, badeværelse med brus samt charmerende fransk inspireret køkken-alrum med brændeovn i køkkenet. Herfra udgang til dejlig stor åben terrasse. På 1. sal er der en hyggelig stue med brændeovn og en hyggelig spisestue med udsigt til vandet. Bemærk: Huset er i forskudte plan, som er adskilt af trapper og derfor ikke velegnet til gangbesværede.
Nyd livet udenfor: Træd ud på den dejlige terrasse i forlængelse af husets køkken eller på den dejlige tagterrasse, hvor du kan nyde naturen og den enestående udsigt udover Kongsmark strand mens solen går ned. Her er rig mulighed for at nyde de solrige dage og lade roen sænke sig. Tag også en tur til stranden, hvor du kan nyde en frisk dukkert eller en dejlig strandtur - og efter en lang dag på stranden, kan du tænde op i grillen og lade feriestemningen brede sig.
Kom tæt på de lokale oplevelser: Sommerhuset er beliggende ved Kongsmark Strand på den vestsjællandske kyst kun 50 meter fra stranden og tæt på både indkøb og flere spi semuligheder ved Stillinge Strand. Kongsmark Strand er en sandstrand med enkelte sten. Fra husets øverste terrasse er der en flot udsigt ud over Storebælt og med kig til Storebæltsbroen. For lystfiskere er der desuden gode fangstmuligheder langs kysten og hvis du er til golf ligger der en golfbane ca. 18 km væk.
Indenfor kort afstand finder man de tre købstæder Korsør, Slagelse og Skælskør, hvor der er gode shopping muligheder, caféer, restauranter og masser af muligheder for gode oplevelser. Omegnen byder på mange udflugtsmuligheder, bl.a. til den gamle vikingeborg Trelleborg, Birkegårdens Haver eller Klatreparken Go High med over 100 forskellige udfordringer og mulighed for en tur i kano i voldgraven. Hvis hele familien vil være aktive så er Gerlev Legepark mellem Slagelse og Skælskør er alletiders sted, her leges gamle lege, indsamlet fra hele Europa gennem de sidste 1000 år.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv






