Beskrivelse
Indretning
Lækkert lyst nyrenoveret feriehus med loft til kip i næsten alle rum. Feriehuset indeholder entré med klinker, kombineret køkken og opholdsstue. Lækkert køkken med indbygget ovn, kogeplader, køleskab, opvaskemaskine, mikroovn og airfryer. Dejlig rummelig opholdsstue med god og hyggelig spiseplads, pille ovn, sofaer og Smart-TV med danske DR programmer od adgang til streamingtjenester (kræver eget login). I forbindelse med opholdsstuen er der en 20 m3 integreret udestue med store glaspartier, som kan benyttes hele året, og med udgang til terrassen. Flot nyere badeværelse med bruseniche, gulvvarme og vaskemaskine. 3 soveværelser, to inde i huset med dobbeltsenge, og et i et isoleret 18 m3 Anneks med dobbeltseng, og hvor der også er installeret varmepumpe. Huset opvarmes med varmepumpe, pille ovn og elvarme.
Der er gratis trådløst internet til rådighed i sommerhuset. Rengøring er obligatorisk.
Ingen udlejning til håndværkere i erhvervsmæssigt øjemed.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Udendørs
Feriehuset har en dejlig ugeneret grund på 700 m3 med en skønindhegnet have og en fliseterrasse. Her kan solen nydes i fulde drag og I kan få gang i grillen til aften. Ved feriehuset er der havemøbler, liggestole og gas grill. Der er desuden også to Paddleboards til rådighed (brug er på eget ansvar)
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende kun 300 meter fra Stillinge strand, som er en dejlig børnevenlig og fredelig strand ved Storebælt, som flere år i træk har fået det Blå Flag. Det er et flot og naturrigt område med masser af muligheder for dejlige ture langs vandet, i Bildsø skov, som ligger smukt lige ud til Storebælt. I skoven er der desuden en “Naturtræningsbane” til fri afbenyttelse. Områdets strande betegnes som nogle af Vestsjællands bedste badestrande. Ved Stillinge Strand er der indkøb, café, restauranter og dejlige ishuse. Huset ligger tæt på de tre købstæder Korsør, Skælskør og Slagelse, hvor der er masser af seværdigheder, indkøbsmuligheder, caféer og restauranter.