Beskrivelse
Flot og velholdt sommerhus, beliggende kun 50 meter fra badestrand. I sommerhuset er der en opholdsstue med brændeovn, hyggelig spisekrog samt udgang til terrasse. Et funktionelt køkken i åben forbindelse med stuen. Godt badeværelse samt 2 soveværelser med hver 2 enkeltsenge.
Området
Trend er et populært sommerhusområde med fin børnevenlig badestrand, campingplads samt gode surf- og fiskemuligheder. Området er meget naturskønt, og her er man tæt på både restaurant og indkøbsmuligheder. Landal GreenParks med badeland, bowling og tennisbaner ligger tæt ved området. Trend er desuden kendt som et godt kitesurfing-område. Området har rigtig mange muligheder for oplevelser. Tag foreksempel en tur til Aalborg med Zoo, Aalborg Tivoli, stort indkøbscenter og den store gågade med mange butikker, caféer og restauranter. Eller tag på sæl-safari med Livø-færgen til den bilfri ø.