Flot arkitekttegnet sommerhus, beliggende på naturskøn grund
Hus-ID: 50154Velkommen indenfor:
Varme hyggelige klinker og yderst flotte detaljer guider jer igennem dette lækre, arkitekttegnede feriehus. Nyd den dejlige rumlighed og det skønne køkken-alrum med loft til kip. Slå jer ned i det store køkken-alrum og nyd det smukke lysindfald, der bliver skabt af de store vinduer med fantastisk udsigt ud over grunden. I køkkenet kan I endda kigge lige ned på fjorden. Det store køkken-alrum gør det muligt for jer at være sammen, på trods af at I laver forskellige ting – nogle kan tilberede et lækkert måltid i køkkenet, mens andre nyder et hyggeligt spil kort og den gode samtale, der bare flyder, imens I nyder solens stråler gennem de store vinduer. Og når kroppen trænger til afslapning, kan I glæde jer over husets indbyggede sauna – den perfekte afslutning på en aktiv dag.
Nyd livet udenfor:
Bryg en kop lækker morgenkaffe, inden I sætter jer ud på den østvendte terrasse og nyder stilheden, imens solen langsomt står op og fuglene synger dagen ind. Her kan I nyde den store, kuperede naturgrund, som indbyder til afslapning og samvær. På grunden er der noget for hele familien – giv ungerne en gyngetur, eller tag en omgang boldspil med hele flokken. Huset byder desuden på en nybygget terrasse med udebruser og en hyggelig, udvendig alkove – perfekt til en rolig stund med en god bog eller en middagslur i skyggen. Det lækre, lukkede gårdmiljø mellem husets bygninger giver jer en særlig oase, hvor I kan trække jer tilbage og nyde solen i læ. Tag aftensmaden med udenfor og nyd den på den vestvendte terrasse, mens solen går ned og himlen skifter farve fra klar blå til et væld af orangerøde nuancer. Skulle I få lyst til at lave mad over åben ild, kan I passende benytte det lille bålsted, der er på grunden.
Kom tæt på lokale oplevelser:
Med blot 500 meter ned til det skønne og brusende Vesterhav har I rig mulighed for lange gåture langs vandkanten, solbadning på stranden for en flot kulør eller en dukkert i det kølige vand. Gå på opdagelse i det skønne område, der bugner af gode gangstier, en hyggelig jollehavn, legeplads for de mindste og meget mere. Tager I lidt mod syd – ja, blot 100 meter – vil I støde på den store Husby Klitplantage. Her er der både skovlegeplads og mange gode og hyggelige gang- og cykelstier. Trænger I en dag til lidt luftforandring, så tag et smut til fiskerbyen Thorsminde – her finder I både indkøbsmuligheder, restaurant og iskiosk.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv