Beskrivelse
Indendørs
Rummeligt og pænt stenferiehus. Stor og hyggelig opholdsstue indrettet med gode og komfortable møbler og en brændeovn. Opholdsstuen ligger i åben forbindelse til spiseafdeling og et godt udstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine og mikroovn. Fra stuen er der også udgang til terrasse. Huset indeholder 4 gode soverum med skabsplads, 3 af dem med dobbeltseng og 1 soverum med 2 køjesenge. Alle soverum er med trægulve, alle andre rum er med klinkegulve. Et dejligt stort badeværelse med spabad, sauna, bruser og vaskemaskine. Ekstra badeværelse med bruser. Husdyrgebyr 100,00 kr.
Udendørs
Feriehuset er beliggende på en ca. 2400 m2 stor grund i et børnevenligt område. På grunden er der god plads til forskellige aktiviteter som bl.a. boldspil, tagfat og meget andet. Huset har en dejlig sydvestvendt terrasse med læmure og gode havemøbler, liggestole og en grill. Her kan der tilbringes mange hyggelige timer.
Beliggenhed
Huset ligger i et stille og roligt feriehusområde ikke langt fra Nissum Fjord og Vesterhavet. Fra huset kan man til fods gå til den lille idylliske naturhavn ved Nissum Fjord, hvor også der ligger en rigtig god legeplads samt en god overdækket grillplads. Området ligger op til at komme ud og nyde naturen, hvad enten man er til fods på cykel eller i bil. Ønsker man at opleve forlystelsesparker, kunsthåndværksteder, badelande eller andet, kan meget af det nås inden for en radius af 50 km.