Velindrettet sommerhus i rolige omgivelser tæt på Nissum Fjord
Hus-ID: 31102Velkommen indenfor
Dette hyggelige sommerhus i Nørhede Vest danner de perfekte rammer om en afslappende ferie for hele familien – også den firbenede ven er mere end velkommen. Husets naturlige samlingspunkt er det lyse køkken-alrum, hvor feriesnakken let flyder på kryds og tværs. Her kan én stå og lave mad, mens andre slapper af i sofaen og nyder varmen og hyggen fra brændeovnen. Et skønt rum, hvor nærvær og feriestemning hurtigt melder sig.
Nyd livet udenfor
Udelivet får gode betingelser på den fine vinkelterrasse, hvor I altid kan finde læ – uanset hvilken vej vinden blæser. En del af terrassen er overdækket og gør det muligt at forlænge de lune sommeraftener med grill, spil og hyggelige stunder over en kop kaffe eller et glas vin. Haven er delvist indhegnet, så hunden trygt kan løbe frit, mens børnene kan lege i sandkassen eller tage en tur på gyngestativet.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Kun 300 meter fra sommerhuset ligger smukke Nissum Fjord, hvor I kan gå lange ture langs vandet og opleve det rige fugleliv. Om sommeren er der en fin badebro, som indbyder til en frisk dukkert. Området er gennemkrydset af hyggelige gangstier mellem sommerhusene, perfekt til små opdagelsesture i naturen.
Har I lyst til lidt mere variation, ligger Husby Klitplantage blot en kort køretur væk med ruter gennem skov, hede og klitter – helt ud til Vesterhavet. Og trænger I til ægte feriestemning med restauranter, shopping og Lalandia, er Søndervig et oplagt udflugtsmål.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv














