Beskrivelse
Indendørs
Dejlig ferielejlighed i Thorsminde ved havnefronten mellem fjorden og Vesterhavet. Lejligheden har plads til 6 personer, med sovepladser fordelt over 3 rum. Lejligheden er i 2 etager og er hyggelig, moderne og praktisk indrettet og med stabilt internet. I stuetagen findes: et stort veludstyret køkken med spiseplads til 6 personer (barnestol findes i lejligheden). Stort soveværelse med udsigt til fjorden – dobbeltseng 180x200cm. Et stort badeværelse med toilet, brus, spa og sauna og et mindre med toilet, håndvask, vaskemaskine og tørretumbler. 1 sal indeholder: Dejlig stue med udsigt til Nissum Fjord og fjordfiskernes havn. Stuen indeholder nyt 42 tommer TV med DR-kanaler, tyske satellitkanaler og med Chromecast. Fra stuen er der udgang til lille altan med samme udsigt, samt til slusen. Stort soveværelse med dobbeltseng 180x200cm. Lille soveværelse med dobbeltseng 140x200cm.
Udendørs
Lejligheden har egen aflukket gårdhave med havebord, stole og liggestole. Der er desuden redskabsrum med mindre skabsfryser. Fælles privat parkeringsplads.
Beliggenhed
Thorsminde er en af Danmarks smukkeste og mest uspolerede naturperler med et maritimt havnemiljø, store klitområder og brede hvide sandstrande 300 m fra lejligheden. Uanset hvor man færdes i Thorsminde, har man en dejlig udsigt til fjord, klit og hav. Hele området er et yndet område for turister og specielt lystfiskere fra tidligt forår og til sent efterår.
Thorsminde har en købmand, fiskebutik, restauranter og en cafe. Thorsminde har en stor legeplads/fitnessplads for børn og voksne, og det imponerende strandingsmuseum St- George er også beliggende i Thorsminde