Skønt sommerhus med spabad, sauna og sovepladser til seks personer
Hus-ID: TV1504Velkommen til dette rummelige og velindrettede sommerhus, der ligger i bunden af en lukket vej i Tversted midt imellem bymidten og klitplantagen.
Indendørs
Selv hvis I er seks personer samlet, har I god plads inden døre, for huset måler nemlig hele 100 m2. To af soveværelserne er indrettet med dobbeltseng, og på det tredje står der to enkeltsenge. Husets store badeværelse er flot indrettet med spabad, sauna og glasbruseniche, så I kan fylde feriedagene med wellness i varme og luksuriøse omgivelser. Der er desuden et praktisk gæstetoilet i huset, og fra terrassen har I adgang til et lille bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Endelig byder sommerhuset også på et lækkert opholdsrum med stort fladskærms-tv, brændeovn og åben forbindelse til et veludstyret køkken.
Udendørs
Fra stuen har I adgang til to gode terrasser, og mon ikke den store og delvist overdækkede terrasse mod syd hurtigt kan blive en favoritplads. Vil I hellere lege og spille bold frem for at sole jer i liggestolene, har I masser af plads til at boltre jer på grundens store græsplæne. I alt har I hele 1200 at brede jer på ude i det fri, og hele herligheden ligger smukt indrammet af tæt randbeplantning.
Beliggenhed
Sommerhuset er godt placeret i bunden af Nordkapvej, blot en kort gåtur fra Tversteds bymidte. Den charmerende ferieby ligger smukt ud til Tannisbugt og Vesterhavet, og det er oplagt at bruge en god del af ferien på at gå ture langs med kysten eller bade i de blå bølger. En udflugt i Tversted Klitplantage kan også anbefales – for eksempel med en billedskøn picnic ved Tversted Søerne efterfulgt af leg på den sjove naturlegeplads. I kan også fortsætte videre til Ørnereservatet, Råbjerg Mile eller endda til Skagen helt i nord, hvis ikke I kører østpå til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).