Hyggeligt, veludstyret feriehus med central beliggenhed
Hus-ID: TV1382Indretning
Sommerhuset er rigtig hyggeligt indrettet og i god stand efter løbende renoveringer, så det vil danne nogle fine rammer for en vellykket ferie. Indretningen er smagfuld med pæne møbler og velvalgt brugskunst og tekstiler til at fuldende billedet. Sommerhuset har tre soveværelser, et med dobbeltseng og to med hver sin sovesofa, så her er plads til fire overnattende personer. Desuden også et pænt badeværelse med glasbrusekabine og endeligt et sammenhængende køkken- opholdsrum med både spiseplads og stue med tv. I stuen er en flot brændeovn, den spreder varme og god stemning til hele huset og gør det rart at holde ferie her i forårs- og efterårsmånederne – der er ikke noget bedre end at komme hjem i varmen efter en lang travetur i skoven eller på stranden. Huset har alt i moderne udstyr, fra opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler samt TV med danske og få tyske kanaler og trådløst internet, så medbring gerne pc eller tablets hjemmefra, så det er nemt at søge informationer om områdets mange muligheder.
Udendørs
Huset er beliggende på grund som er udlagt med plæne, så her er masser af plads til leg og boldspil. Fra stuen er der udgang til stor delvist overdækket terrasse. Her er flere møbelsæt samt liggestole så her er rig mulighed for at hygge ved grillen eller slappe af i solen. Til huset hører et anneks så huset er særdeles velegnet, hvis man har større børn eller man er to par.
Beliggenhed
Det store og fascinerende Vesterhav ligger lige under en kilometer fra sommerhuset. Turen kan tages ad Tannisbugtvej igennem byen lige ned til den børnevenlige Tversted strand og det berømte Blå Ishus. Lokalområdet byder på mange sjove og smukke oplevelser i naturen; ved Tversted Søerne kan man f.eks. indtage madpakkerne i idylliske omgivelser, og på Uggerby Å kan man få testet kano- og kajakevnerne på kortere og længere distancer. Også tæt på, men dog i køreafstand, finder man Råbjerg Mile og Ørnereservatet, og tager man turen på de ca. 40 km til Skagen kan man både opleve Den Tilsandede Kirke, Fyret, Grenen, Skagen Museum og måske endda krydre turen med en lækker frokost på en af byens mange ansete restauranter.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).