Moderne kva­li­tets­som­mer­hus tæt på by og strand i Tversted

Hus-ID: TV1611
Kornblomstvej 9, Tversted
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Det indendørs spabad, den lyse stue og det kæmpestore ter­ras­se­miljø– det er bare et lille udvalg af alle her­lig­he­der­ne, der giver dig de bedste forudsætninger for at koble helt af på Kor­n­blomst­vej 9 i Tversted. Dette flotte sommerhus fra 2018 er et lyst og kom­forta­belt be­kendt­skab, og så ligger det ideelt på en fredelig vej i kort gåafstand fra både bymidten og stranden.

Velkommen indenfor
Hvis du drømmer om at tage fe­ri­e­da­ge­ne i helt roligt tempo, kan du oplagt bruge timevis i stuen på at lægge puslespil, strikke eller bare hyg­ge­snak­ke med din familie. Uanset hvad I finder på, er det skønt at opholde sig her i de lyse og luftige rammer – og hvis der er ild i brændeovnen, og det dufter godt af hjem­me­bag­te boller fra det åbne køkken, kan det næsten ikke blive bedre. Jo, et tilbagelænet spabad kan sikkert også være velgørende, og det kan du heldigvis få på husets lækre badeværelse. Endelig kan du også se frem til en god nats søvn, uanset om du holder til på et af husets tre soveværelser eller i annekset.

Nyd livet udenfor
På en solrig sommerdag kan du rykke dri­ver­li­vet ud i det fri, så snart du vågner. Terrassen er stor og har både åbne og overdækkede arealer, og derfor kan du frit vælge, om du vil drikke mor­genkaf­fe i solen eller finde en skyg­ge­fuld sid­de­plads. Her kan du sidde i timevis, hvis det er det, du drømmer om, og en omgang vikin­ge­spil eller andre havelege kan det også blive til på græsplænen, inden familien samles til en lækker frokost i det fri. På na­tur­grun­den er der carport, og hvis du er ankommet i elbil, har du mulighed for at oplade den.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Kor­n­blomst­vej er et dejligt sted at slappe af og komme helt ned i roligt fe­ri­e­tem­po. Hvis du får lyst til en dukkert i Ve­ster­ha­vets blå vand, kan du gå ad de hyggelige som­mer­hus­ve­je og gennem klit­land­ska­bet ned til Tversteds smukke strand. Turen ind til Tversteds butikker og spi­se­ste­der kan også ske til fods – og du kan for øvrigt også leje en cykel i byen, hvis du vil tage på udflugter til Tversted Klit­plan­ta­ge og videre rundt i de naturskønne om­gi­vel­ser. Ørne­re­ser­va­tet Eag­lewor­ld og Nordsøen Oce­a­na­ri­um giver alle dy­re­el­ske­re en mindeværdig oplevelse, og du kan også sætte kursen mod Råbjerg Mile, Skagen og Grenen, hvis du vil udforske det al­ler­n­ord­lig­ste af Danmark.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Tversted. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.




Andre faciliteter

6 voksne
124 m² hus
10 m² An­nek­s­a­re­al
Bygget i 2018
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

400 m til re­stau­rant
12,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Tversted

Feriepartner Tversted - Skagen - Aalbæk

Velkommen til Tversted! Vores Feriepartner-bureau ligger i hjertet af Tversted tæt på klitlandskaber, finkornede sandstrande og åbne landskaber. I Feriepartner Tversted er vi et team bestående af dedikerede medarbejdere, der hver dag gør en ekstra indsats for at skabe bedre oplevelser i vores dejlige lokalområde. Derfor står vi altid klar til at guide dig til den bedste ferieoplevelse.

Feriepartner Tversted

Lignende sommerhuse