Lyst og indbydende sommerhus i første parket til Nationalpark Thy
Hus-ID: 394Dette skønne sommerhus har en fantastisk beliggenhed på Mågevej i Agger, lige ud mod det vilde og vidtstrakte landskab, der hører med til Nationalpark Thy. Fra førstesalen har I den mest vidunderlige udsigt over Flade Sø, og også fra stueplan og terrassen kan I nyde at opholde jer i første parket til vandet.
Indendørs
Det 114 m2 store sommerhus har en dejlig atmosfære og mange gode indretningsløsninger. Stueplan er pænt moderniseret, og fra husets 1. sal kan man se langt ud over landskabet. Et rummeligt soveværelse med overdækket altan ligger ved siden af, mens endnu et soveværelse ligger i stueplan sammen med et bryggers, et brusebadeværelse og et opholdsrum med integreret køkken, brændeovn og stort vinduesparti mod syd.
Udendørs
Når vejret indbyder til udendørs hyggestunder, har I flere skønne opholdspladser at vælge imellem. Den delvist overdækkede og store terrasse mod syd er et skønt sted at slikke sol og grille, og I kan også sætte jer på den anden side af huset, hvis I foretrækker at sidde helt ud til vandet.
Beliggenhed
Hvis I får lyst til en lille spadseretur, kan I gå op på diget, der markerer overgangen mellem Agger by og Nationalpark Thys kæmpe vildmark. Det føles helt særligt at have Flade Sø så tæt på, og samtidig har I blot få hundrede meter til Vesterhavet og Agger Strand med de karakteristiske høfder og gode fiskeforhold. I Agger by har I mulighed for at købe ind hos den lokale købmand, og I har alt, lige fra en grillbar til en Michelin re staurant, hvis I vil ud at spise.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).