Beskrivelse
Øbjerggaard er en spændende og historisk herregård, der hører under Rosenfeldt Gods, som driver landbrug på markarealerne. Herregården har en lang historie og kan dateres tilbage til år 1774, hvor det blev bygget af Niels Rybjerg. Her har du mulighed for at opleve et hyggeligt herregårdsmiljø med en åben parklignende have. Hovedhuset indeholder en flot hall med trappe til førstesalen, hvor der er 8 soveværelser, 2 badeværelser, et funktionelt og veludstyret køkken samt en lille tv-stue i ”tårnet”. I stueetagen har man adgang til en spisestue med udgang til parken og et gæstetoilet. Bemærk at ejeren og hans familie bor på stedet.
Bemærk
Når du lejer dig ind på Øbjerggaard, er der mulighed for at leje linned (inkl. håndklæder) ved ankomsten. Linnedpakken betales ved ankomsten og koster DKK 120,- pr. person.