Skønt stort træsommerhus i det dejlige område ved Bønsvig Strand tæt på Præstø.
Hus-ID: 8157Her kan I nyde ferien i dejlige omgivelser og med kun 600 meter til vandet, hvor man kan bade og se de smukkeste solopgange over Østersøen, Møn og Nyord.
Velkommen indenfor
Huset er lyst og indbydende med lyse gulve og lofter til kip. Her er plads til jer alle og man føler sig straks velkommen. I entreen er der plads til jeres overtøj. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen og her kan I sammen lave dagens måltider og planlægge feriens oplevelser. På kølige dage kan I samles i stuen og tænde op i brændeovnen, læse en god bog eller streame en film og nyde en kop kaffe eller et glas vin. I stuen er der flere hyggekroge og siddepladser og en god spiseplads med plads til jer alle. Huset har desuden 4 gode soveværelser; 2 med en dobbeltseng, og 1 med to enkelt senge og 1 med en enkeltseng og en høj seng. Her kan du nemt trække dig tilbage og tage en lur. Her er 2 badeværelser med gulvvarme, som har toilet, håndvask og bruseniche. I det store badeværelse kan I også nyde spabadet og saunaen. Og ingen behøver at vente på at teenageren bliver færdig på badeværelset. Huset er helårsisoleret.
Nyd livet udenfor
Her er to delvist overdækkede terrasser med udgang fra stuen og entreen og en stor have med god kantbeplantning. I haven er der en gynge og sandkasse, samt udendørs spil. Her kan I nyde de varme dage og lune aftner og når duggen falder, kan I trække ind under overdækningen og nyde stilheden og lade roen sænke sig.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Området har skøn natur og der er rig mulighed for gode vandreture. Jungshoved er en lille halvø, der stikker ud ved Præstø - lige midt imellem Stevns klint og Møns klint.
Kun 10 km fra Bønsvig finder I den gamle, hyggelige købstad Præstø, som byder på gode indkøbsmuligheder, handelsstrøg, ishus, lystbådehavn, caféer og restauranter. Forkæl jer selv med et besøg på Michelin restauranten Frederiksminde i Præstø - en absolut oplevelse i topklasse.
En halv times kørsel fra Bønsvig ligger Skovtårnet og Camp Adventure, som absolut er et besøg værd. Også Vordingborg med Danmarks Borgcenter og Gåsetårnet kan anbefales som udflugtsmål. Da København kun er en times kørsel fra huset, er der god mulighed for at tage en dagstur derind og for eksempel besøge Tivoli.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv



