Moderne sommerhus på skønne Jegindø – 350 meter fra Limfjorden
Hus-ID: LF10202Jegindø er en sand perle i Limfjorden – her kan I koble helt af og lade jer forføre af de naturskønne omgivelser og den afslappende stemning. Det gælder især, når ferien tilbringes i dette skønne sommerhus, som byder på moderne indretning og masser af dejlige faciliteter – herunder et spabad på badeværelset.
Velkommen indenfor
Sommerhuset præsenterer sig med en flot ydre fremtoning med mørk facade og rene linjer, mens lyse farvetoner og moderne møbler præger indretningen indenfor. Der er tre soveværelser, så der er god plads til både familien og gode venner, og også to hunde er hjerteligt velkomne. Spabadet på badeværelset gør ferieoplevelsen ekstra luksuriøs, for det er skønt at slappe af i det varme vand efter en oplevelsesrig dag.
I køkkenet kan I tilberede lækre måltider, og når maden er klar, kan I samles omkring spisebordet – medmindre I foretrækker at nyde måltidet på den tilstødende terrasse. En varmepumpe i køkken- og opholdsområdet sikrer et behageligt indeklima året rundt. Når vejret er køligt, er det ekstra rart, at der er gulvvarme i begge badeværelser og i opholdsområdet, og brændeovnen i stuen bidrager ikke blot med varme, men også med ekstra hygge, når I slapper af i sofaområdet.
Nyd livet udenfor
Udearealerne er lige så velholdte som selve sommerhuset. Græsplænen er stor og jævn og derfor ideel til leg og boldspil, og den grusbelagte indkørsel giver god plads til bilen, hvis den ikke holder i garagen. Opladning af elbil er tilladt, hvilket er særligt praktisk, hvis I ankommer i elbil. Den dejlige terrasse indbyder til solbadning, sommerfrokoster og en lur i skyggen under parasollen. Når vejret er godt, er det oplagt at tænde op i grillen om aftenen – måske med friskfanget havørred eller hornfisk, hvis fiskestangen er medbragt. Når aftenen falder på, kan I samles omkring bålpladsen, hvor flammerne spreder varme og skaber en hyggelig stemning.
Kom tæt på de lokale oplevelser
En ferie på Jegindø giver rig mulighed for at slappe af, trække vejret dybt og være til stede i nuet. Hele øen emmer af fred og ro, og det er let at glemme hverdagen, når I går morgenture langs stranden, cykler ad de stille landeveje eller nyder roen med udsigt over Limfjorden. Der er flere gode fiske- og badesteder, og er I glade for at sejle kajak, kan I padle hele vejen rundt om øen. I sæsonen kan I tage med på østerssafari ved Tambohus Kro, hvor I også kan nyde en lækker middag. Uanset om I vil prøve padelbanerne i Struer eller slappe af i Sydthy Kurbad, er det nemt at komme dertil i bil. I sæsonen holder restauranten Blinkende Lygter også åbent – en fantastisk restaurant, som bestemt er et besøg værd.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv



